Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 754 c – Rettens kendelse om efterforskningsforanstaltninger

Retsplejeloven · Kapitel 68 – Afhøringer og særlige efterforskningsskridt · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Foranstaltninger efter § 754 a sker efter rettens kendelse.

Spørgsmålet herom forelægges for retten på det sted, hvor tiltale er eller kan forventes rejst, eller i øvrigt hvor politiets beslutning om at søge foranstaltningerne gennemført er truffet.

Stk. 2.I rettens kendelse anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for foranstaltningernes gennemførelse er opfyldt.

Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 3.Såfremt foranstaltningernes øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at gennemføre foranstaltningerne.

I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra foranstaltningernes iværksættelse forelægge sagen for retten.

Retten afgør ved kendelse, om foranstaltningerne kan godkendes, samt om de kan opretholdes.

Burde foranstaltningerne efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Stk. 4.Udføres foranstaltningerne af civile personer, skal der beskikkes en advokat for den eller de personer, der berøres af indgrebet, inden retten træffer afgørelse, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.

Advokaten skal beskikkes fra den særlige kreds af advokater, som er nævnt i § 729 c, stk. 6.

Advokaten skal underrettes om alle retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens kendelse om anvendelse af civile personer, og er berettiget til at overvære disse og til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for sagen.

§ 785, stk. 1, 2.-5. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

3

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.