Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 758 – Fremgangsmåden ved anholdelse

Retsplejeloven · Kapitel 69 – Anholdelse · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Politiet kan under iagttagelse af bestemmelserne i § 792 e foretage besigtigelse og undersøgelse af den anholdtes legeme og tøj med henblik på at fratage vedkommende genstande, som kan benyttes til vold eller undvigelse, eller som i øvrigt kan medføre fare for den anholdte eller andre.

Politiet kan tage sådanne effekter samt penge, der findes hos den anholdte, i bevaring.

Under anholdelsen er den pågældende i øvrigt ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn nødvendiggør.

Stk. 2.Politiet skal snarest muligt gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen.

Af rapporten skal fremgå, at denne regel er iagttaget.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

1

Bestemmelser, der henviser hertil

4

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.