Retsplejelovens § 786 c – Pålæg om geografisk registrering af trafikdata
Retsplejeloven · Kapitel 71 · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Rigspolitiet meddeler udbydere pålæg om at foretage målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, dog ikke om fastnettelefoni, herunder udbydernes egne internettelefonitjenester, fra de dele af udbydernes net, der er nødvendige for at dække områder på 3 km gange 3 km, hvor
1)antallet af anmeldelser af lovovertrædelser begået i området, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, eller krænkelser eller overtrædelser, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år eller
2)antallet af beboere dømt for lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, eller krænkelser eller overtrædelser, som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller er dømt efter straffelovens § 81 a udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år.
Stk. 2.Rigspolitiet meddeler udbydere pålæg om at foretage målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, dog ikke om fastnettelefoni, herunder udbydernes egne internettelefonitjenester, vedrørende særlig sikringskritiske områder såsom kongehusets residenser, Christiansborg Slot, statsministerboligen (Marienborg), ambassader, politiets ejendomme, kriminalforsorgens institutioner, bro-, tunnel- og færgeforbindelser, trafikknudepunkter og større indfaldsveje, grænseovergange, busterminaler, fjernbanestationer, stationer på bybaner, militære områder, kolonne 3-virksomheder og offentligt godkendte flyvepladser.
Stk. 3.Trafikdata omfattet af pålæg udstedt efter stk. 1 eller 2 skal opbevares i 1 år.
Stk. 4.Forvaltningslovens kapitel 6 finder ikke anvendelse for pålæg udstedt efter stk. 1 eller 2.
Sådanne pålæg kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5.Personer, hvis trafikdata registreres og opbevares i medfør af pålæg udstedt efter stk. 1 eller 2, underrettes ikke herom.
Forvaltningslovens kapitel 4-6 finder ikke anvendelse for sådanne personer.
Stk. 6.Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om målrettet geografisk registrering og opbevaring af trafikdata som nævnt i stk. 1.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
2
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 780Indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 781
- § 781 aPålæg om teleoplysning uden retskendelse
- § 782Forholdsmæssighed ved indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 783Kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 784Beskikkelse af advokat ved indgreb
- § 785Den beskikkede advokats beføjelser og pligter
- § 786Bistand til indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 786 aHastesikring af elektroniske data
- § 786 bRegistrering og opbevaring af trafikdata
- § 786 dPålæg om registrering og opbevaring af trafikdata
- § 786 eRegistrering og opbevaring af trafikdata
- § 786 fLogning af internetoplysninger
- § 786 gRegler om opbevaring af oplysninger
- § 786 hBemyndigelse til regler om nummeroplysningsdata
- § 786 iTavshedspligt om trafikdata
- § 786 jStraf for overtrædelse af reglerne om teleoplysninger
- § 787Advokatens overværelse af brevåbning
- § 788Underretning om indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 789Anvendelse af oplysninger fra indgreb i meddelelseshemmeligheden
- § 790Videresendelse og standsning af tilbageholdte forsendelser
- § 791Tilintetgørelse af materiale fra indgreb