Retsplejelovens § 807 d – Bortfald af rådighedsberøvelse og fyldestgørelse af krav

Rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse efter § 802, stk. 1, § 803, stk. 1, 1. pkt., og § 803 a bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres.

Er der tvist om, til hvem tilbagelevering skal ske, kan retten efter begæring træffe bestemmelse om, til hvem beslaglagte genstande skal udleveres.

Afgørelsen træffes ved kendelse.

Retten kan undtagelsesvis træffe bestemmelse om en afvigende rækkefølge for fyldestgørelse.

Det samme gælder, hvis der efterfølgende opstår spørgsmål med hensyn til kendelsens fortolkning.

Afgørelsen har retsvirkning som udlæg, jf. § 526, stk. 2, jf. dog stk. 5.

Sluttes sagen ved påtaleopgivelse eller frifindelse, bortfalder beslaglæggelsen.

Fastsættes der herefter et erstatningskrav, kan den ret, der har afsagt dom i straffesagen, efter begæring af forurettede bestemme, at erstatningskravet helt eller delvis skal fyldestgøres af provenuet fra det beslaglagte gods, herunder at fyldestgørelse skal ske forud for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation og bødekrav.

Denne afgørelse har retsvirkning som udlæg, jf. § 526, stk. 2.

Sagen behandles i strafferetsplejens former.

Har retten i medfør af stk. 4, 1. pkt., bestemt, at en beslaglæggelse til sikring af et erstatningskrav bevarer sin gyldighed, regnes fristen fra rettens afgørelse efter stk. 4, 2. pkt. Sluttes en sag ved påtaleopgivelse eller frifindelse, bevarer en beslaglæggelse til sikkerhed for krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset stk. 3, 4. pkt., sin gyldighed, jf. § 807 b, stk. 2, forudsat at der inden 4 uger anlægges sag i den borgerlige retsplejes former om det sikrede krav eller foretages udlæg for dette.

§ 807 c finder tilsvarende anvendelse.

Afgørelse om beslaglæggelsens bortfald træffes af retten ved kendelse.