Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 9 – Retskredse og dommerantal

Retsplejeloven · Kapitel 1 – Retterne · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Landet inddeles i 24 retskredse.

Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds.

Stk. 2.Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.
Stk. 3.Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
Stk. 4.Retterne i Aarhus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Stk. 5.Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 6.Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
Stk. 7.Retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8.Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9.Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
Stk. 10.Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
Stk. 11.Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.
Stk. 12.Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne.

For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere.

Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm.

Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

1

Bestemmelser, der henviser hertil

5

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.