Selskabslovens § 149 a – Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
Selskabsloven · Kapitel 9 – Revision, erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og granskning › Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Har et kapitalselskab efter årsregnskabsloven pligt til at forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal generalforsamlingen vælge en eller flere godkendte revisorer eller uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Beslutningen kan træffes med simpelt stemmeflertal efter § 105.
§ 10, § 144, stk. 2, og § 149 finder tilsvarende anvendelse.
Meningsforskelle vedrørende bæredygtighedsrapporteringen eller erklæringsprocedurer kan ikke anses for et begrundet forhold.
§ 146, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Erhvervsstyrelsens anlæggelse af en sag om afsættelse af en uafhængig erklæringsudbyder i henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt., sker som tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 10Registrering af ledelse og revisor
- § 105Afstemningsregler på generalforsamling
- § 144Valg og udnævnelse af revisor
- § 146Afsættelse og fratræden af revisor
- § 148Registrering af revisorskifte
- § 149Revisors oplysningskrav over for ledelsen