Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Selskabslovens § 165 – Udstedelse af fondsandele

Selskabsloven · Kapitel 10 – Kapitalforhøjelser › Udstedelse af fondsandele

Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Kapitalselskabet kan udstede fondsandele ved at overføre beløb til selskabskapitalen, som i selskabets senest godkendte årsrapport er opført som

1)overført overskud eller
2)reserver med undtagelse af reserve i henhold til årsregnskabslovens §§ 35 a og 35 b, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.Til udstedelse af fondsandele kan selskabet desuden anvende
1)overskud i det indeværende regnskabsår, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet, eller
2)frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår.
Stk. 3.Beslutning i henhold til stk. 1 og 2 skal angive det beløb, selskabskapitalen skal forhøjes med, samt kapitalandelenes størrelse eller antal.

§ 158, stk. 1, nr. 3, nr. 6 og nr. 9-11, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen er registreret.
Stk. 5.Hvis fondsforhøjelsen ikke er registreret eller anmeldt til registrering senest 12 måneder efter beslutningen, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og de heraf følgende vedtægtsændringer bortfaldet.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

1

Bestemmelser, der henviser hertil

2

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.