Selskabslovens § 180 – Udlodning af ordinært udbytte
Selskabsloven · Kapitel 11 – Kapitalafgang › Udlodning af ordinært udbytte
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Generalforsamlingen træffer beslutning om fordeling af det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet, ved udlodning af udbytte.
Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
Stk. 2.Som udbytte kan kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.
Bestemmelser, der henviser hertil
7
- § 179Uddeling af selskabets midler
- § 182Udlodning af ekstraordinært udbytte
- § 197Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag
- § 208Grænser for økonomisk bistand
- § 214Undtagelse vedrørende medarbejdere
- § 222Udlodning af udbytte og likvidationsprovenu
- § 367Strafbestemmelser for overtrædelse af loven