Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Selskabslovens § 220 – Anmeldelse af likvidation

Selskabsloven · Kapitel 14 – Kapitalselskabers opløsning › Anmeldelse af likvidation

Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Likvidator skal sikre, at anmeldelse af en beslutning om at træde i likvidation er modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Stk. 2.Et selskab, der er i likvidation, skal beholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 228, stk. 1, vedrørende registreringer finder anvendelse.

Stk. 3.Når der i et kapitalselskab er truffet beslutning om at træde i likvidation, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende kapitalselskabet bortset fra følgende:
1)Ændring af likvidator.
2)Ændring af selskabets eventuelle revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab m.v.
3)Kapitalforhøjelser.
4)Ændring af vedtægterne som følge af generalforsamlingsbeslutning om at ændre en tidligere beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsregnskaber m.v., hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. § 88, stk. 1, nr. 3.
5)Ændring af selskabets hjemstedsadresse til likvidators adresse, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den hidtidige hjemstedsadresse, eller hvis de konkrete omstændigheder undtagelsesvis taler herfor.
6)Genoptagelse, jf. § 231.
7)Fusion, jf. dog § 246, stk. 1, og § 247, stk. 1.
8)Spaltning, jf. dog § 264 og § 265, stk. 1.
9)Grænseoverskridende fusion, jf. dog § 281 og § 282, stk. 1.
10)Grænseoverskridende spaltning, jf. dog § 301 og § 302, stk. 1.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

11

Bestemmelser, der henviser hertil

1

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.