Selskabslovens § 251 – Anmeldelse om gennemførelse af fusion
Selskabsloven · Kapitel 15 – Fusion og spaltning › Anmeldelse om gennemførelse af fusion
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.
Det fortsættende kapitalselskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges de dokumenter, som er nævnt i § 245, stk. 7, nr. 3-7, hvis dokumenterne er udarbejdet.
Den vedtagne fusion kan først registreres, når fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 250, stk. 1 og 2.
Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusionsplan i henhold til § 237 anses for bortfaldet.
Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret.
§ 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 7Bestemmende indflydelse i koncernforhold
- § 9Frist for registrering og offentliggørelse
- § 41Uregistreret kapitalselskabs retsstilling
- § 42Efterfølgende erhvervelser
- § 44Offentliggørelse af redegørelse og vurderingsberetning
- § 237Fusionsplan
- § 244Indsendelse og offentliggørelse af fusionsoplysninger
- § 245Beslutning om at gennemføre fusion
- § 250Retsvirkninger af en fusion