Selskabslovens § 269 – Registrering af gennemførelse af en spaltning
Selskabsloven · Kapitel 15 – Fusion og spaltning › Registrering af gennemførelse af en spaltning
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den vedtagne spaltning skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen.
Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 263, stk. 7, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Den vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er indtrådt efter § 268, stk. 1 og 2.
Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet spaltningsplan i henhold til § 255 anses for bortfaldet.
Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret.
§ 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Forenklede procedurer for lodrette spaltninger m.v.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 7Bestemmende indflydelse i koncernforhold
- § 9Frist for registrering og offentliggørelse
- § 41Uregistreret kapitalselskabs retsstilling
- § 42Efterfølgende erhvervelser
- § 44Offentliggørelse af redegørelse og vurderingsberetning
- § 255Spaltningsplan
- § 262Indsendelse af spaltningsplan og vurderingsmandserklæring
- § 263Beslutning om at gennemføre spaltning
- § 268Retsvirkninger af en spaltning