Selskabslovens § 323 – Omdannelse af aktieselskab til partnerselskab
Selskabsloven · Kapitel 17 – Omdannelse › Omdannelse af aktieselskab til partnerselskab
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, vedtage at omdanne et aktieselskab til et partnerselskab.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.Meddelelsen om vedtagelsen sendes senest 2 uger efter vedtagelsen til enhver noteret aktionær samt til de indtrædende fuldt ansvarlige deltagere.
Stk. 3.Et aktieselskabs omdannelse til partnerselskab anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for partnerselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.