Selskabslovens § 52 – Ejerbogens indhold
Selskabsloven · Kapitel 4 – Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. › Ejerbog · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Ejerbogen for et kapitalselskab, som har udstedt navnekapitalandele, skal indeholde følgende oplysninger, jf. dog stk. 3:
1)Kapitalejers samlede beholdning af kapitalandele.
2)Kapitalejers og panthavers navn og bopæl og for virksomheder navn, cvr-nummer og hjemsted, jf. stk. 2.
3)Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse.
4)De stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.
Stk. 2.Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen, jf. § 53, stk. 1, vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren eller panthaveren.
Stk. 3.For aktieselskaber, som har udstedt ejerbeviser eller har aktier udstedt gennem en værdipapircentral, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
4
- § 50Ejerbog
- § 51Tilgængelighed af ejerbogen
- § 53Underretning om ejerskifte og pantsætning
- § 367Strafbestemmelser for overtrædelse af loven