Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Selskabslovens § 99 – Oplysninger på selskabets hjemmeside

Selskabsloven · Kapitel 6 – Generalforsamling › Indkaldelse til generalforsamling · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Et aktieselskab, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal i en sammenhængende periode på 3 uger begyndende senest 3 uger før generalforsamlingen inklusive dagen for dennes afholdelse mindst gøre følgende oplysninger tilgængelige for sine aktionærer på sin hjemmeside:

1)Indkaldelsen.
2)Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver aktieklasse, hvis selskabets aktiekapital er opdelt i to eller flere aktieklasser.
3)De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen.
4)Dagsordenen og de fuldstændige forslag.
5)I givet fald de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse per brev, medmindre disse formularer sendes direkte til aktionærerne.

Kan disse formularer af tekniske årsager ikke gøres tilgængelige på internettet, oplyser kapitalselskabet på sin hjemmeside, hvordan formularerne kan fås i papirform.

I sådanne tilfælde sender kapitalselskabet formularerne til enhver aktionær, der ønsker det.

Omkostningerne hertil afholdes af aktieselskabet.

Stk. 2.Udsendes indkaldelsen til generalforsamlingen i medfør af § 339, stk. 4, og § 343 senere end 3 uger før datoen for generalforsamlingen, afkortes fristen i stk. 1 tilsvarende.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

2

Bestemmelser, der henviser hertil

5

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.