Straffelovens § 192 – Overtrædelse af forskrifter om smitsomme sygdomme
Straffeloven · 20. kapitel – Almenfarlige forbrydelser · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den, som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen skal undergives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet offentlig behandling, eller mod hvis indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.Den, som på den angivne måde forvolder fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller nytte- eller kulturplanter, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4.Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 183Forsætlig forvoldelse af sprængning eller oversvømmelse
- § 183 aKapring af transportmiddel eller offshoreanlæg
- § 184Forstyrrelse af sikkerheden for transportmidler og færdsel
- § 185Undladelse af at afværge ulykke
- § 186Fare ved forurening af drikkevand
- § 187
- § 188Salg af sundhedsfarlige nærings- og brugsgenstande
- § 189Salg af uegnede lægemidler
- § 190Fare for husdyrs liv eller sundhed
- § 191Overdragelse af euforiserende stoffer
- § 191 aOverdragelse af dopingmidler
- § 191 bInvolvering af mindreårige i kriminalitet
- § 192 aGrov overtrædelse af våbenlovgivningen
- § 192 bBesiddelse og brug af radioaktive stoffer