Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Straffelovens § 233

Straffeloven · 24. kapitel – Seksualforbrydelser

Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Stk. 3.Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.