Straffelovens § 61 – Ny strafbar handling i prøvetiden
Straffeloven · 7. kapitel – Betinget fængsel · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2.Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.
Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
1)idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller
2)afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i dette eller det følgende kapitel.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
3
- § 4Lovvalg for retsfølger af strafbar handling
- § 40Overtrædelse af vilkår efter prøveløsladelse
- § 67Samfundstjeneste ved nyt strafbart forhold