Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Straffelovens § 75 – Konfiskation af udbytte og genstande

Straffeloven · 9. kapitel – Andre retsfølger af den strafbare handling · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres.

Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.

Stk. 2.Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af
1)genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,
2)genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
3)genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.
Stk. 3.I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del heraf.
Stk. 4.I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5.Når en forening opløses ved dom, kan dens formue og øvrige ejendele konfiskeres.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Bestemmelser, der henviser hertil

4

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.