Straffelovens § 7 a – Straffemyndighed ved handlinger mod personer med dansk tilknytning
Straffeloven · 2. kapitel – Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1294 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år.
Stk. 2.Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter
1)forsætligt drab,
2)grov vold, frihedsberøvelse eller røveri,
3)en almenfarlig forbrydelse,
4)en seksualforbrydelse eller incest eller
5)kvindelig omskæring.
Stk. 3.Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 3
- § 4Lovvalg for retsfølger af strafbar handling
- § 5Ligestilling af tidligere afgørelser ved gentagelse
- § 6Dansk straffemyndigheds geografiske område
- § 7Straffemyndighed for danskere i udlandet
- § 7 bDobbelt strafbarhed for juridiske personer
- § 8Dansk straffemyndighed for handlinger begået i udlandet
- § 8 aDansk straffemyndighed for terrorrelaterede handlinger i udlandet
- § 8 bDansk straffemyndighed for overtrædelser af § 183 a
- § 9Handlingers foretagelsessted
- § 9 aGrænseoverskridende lovovertrædelse via internettet
- § 10Lovvalg ved dansk straffemyndighed
- § 10 aUdenlandske straffedommes retskraft
- § 10 bFradrag for udenlandsk sanktion
- § 11Frakendelse af rettighed efter udenlandsk dom
- § 12