ECLI:DK:HBK:2026:BS0000000538 Sag om, hvorvidt et retsforlig under en retsmægling i forbindelse med en retssag i medfør af arvelovens § 83 om tilbageskødning af en fast ejendom, skal tilsidesættes som ugyldigt jf. aftalelovens § 30 eller § 36
RETTEN I HOLBÆK DOM afsagt den 4. juni 2026 Sag BS-29258/2024-HBK Sagsøger (advokat Maj-Britt Johansen) mod Sagsøgte 1 (advokat Jens Henning Elmerkjær) og Boet efter Sagsøgte 2 v/bobestyrer advokat Nina Nielsen (advokat Nina Nielsen) Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Skifteretten har modtaget sagen den 5. juni 2024.
Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt et retsforlig indgået mellem Sagsøger, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under en retsmægling i 2019 i forbindelse en retssag anlagt af Sagsøger i medfør af arvelovens § 83 om tilbageskødning af en fast ejendom i By 1, skal tilsidesættes som ugyldigt, jf. aftalelovens §§ 30 eller 36, eller den aftaleretlige retsgrundsætning om bristende forudsætninger. Såfremt retsforliget tilsidesættes som ugyldigt, handler sagen i anden række om, hvorvidt der i medfør af arvelovens § 83 skal ske tilbageskødning fra Sagsøgte 1 til Boet efter Sagsøgte 2 af den faste ejendom, samt om der skal ske betaling af et provenu opnået ved 2 efterfølgende udstykning og salg fra den faste ejendom. Sagen handler i øvrigt om, hvorvidt Boet efter Sagsøgte 2 med rette er medsagsøgt i sagen.
Sagsøger har nedlagt følgende påstande: ”Påstand 1:
Sagsøgte 1 og Boet tilpligtes at anerkende, at retsforlig af 16. september 2019, indgået under sagerne BS-50218/2018-HBK og BS-36051/2018HBK ved skifteretten ved Retten i Holbæk, er ugyldigt.
Påstand 2:
Hvis Sagsøger får medhold i påstand 1, nedlægges følgende yderligere påstand:
Sagsøgte 1 skal tilpligtes at tilbageskøde ejendommen, Matrikel nr. 1 m.fl.
By 1, beliggende Adresse 1, By 1, til Boet uden yderligere byrder og ikke mere behæftet end ved overdragelsen til Sagsøgte 1 den 4. december 2017 samt tilbagebetale til Boet enhvert provenu opnået ved udstykning og salg af ejendommene Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, By 1, beliggende Adresse 2 henholdsvis Adresse 3, By 1, til tredjemand. Sagsøgte 1 skal signere og tinglyse et skøde om overdragelse af ejendommen Matrikel nr.
1 m.fl. By 1, beliggende Adresse 1, By 1, til Boet inden for 10 dage fra domsafsigelsen, samt afholde tinglysningsafgiften herved, og Boet skal samtidig tilpligtes at tiltræde tilbageskødning af ejendommen, fra Sagsøgte 1 ved at signere skøde som erhverver af ejendommen inden for 10 dage fra domsafsigelsen”
Sagsøgte 1 har over for Sagsøgers påstand 1 nedlagt påstand om frifindelse. Overfor Sagsøgers påstand 2 er nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Boet efter Sagsøgte 2 v/bobestyrer advokat Nina Nielsen har nedlagt på -stand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Oplysningerne i sagen Ved testamente af 14. august 1902 oprettede ægtefællerne Person 1 og Person 2, født Efternavn 1, bl.a. Familielegat” .
Af gavebrev af 14. marts 1938 fremgår, at Person 3 yder en gave på Udeladt kr. til sin søn Sagsøgte 2, født den Dato 1933, samt at han be -gunstiger ham i nogle forsikringspolicer. Det fremgår, at han bestemmer, at ga - 3 ven samt udbetalinger fra policerne, og hvad der træder i stedet herfor, skal være sønnens særeje.
Efter Person 3's død i 1948 succederede den da mindreårige Sagsøgte 2 i Familielegat” , hvilket Justitsministeriet se nere godkendte den 6. februar 1952, hvor man tillige godkendte, at Sagsøgte 2, som ifølge brevet nåede sin myndighedsalder den Dato 1954, kunne optage lån i Familielegat. Dette skete efterfølgende og låneprovenuet blev an vendt i forbindelse med, at Sagsøgte 2 ved arveudlægsskøde af 16. decem ber 1952 fik overdraget Gods 1.
Sagsøgte 2 indgik på et tidspunkt ægteskab med Person 4. De opret tede den 23. december 1994 et fællestestamente. Af testamentets formålsbestem melse fremgår, at formålet med testamentet er at bidrage til at sikre, at sønnen Sagsøger bliver i stand til at overtage godserne Gods 2 og Gods 1, samt at sikre længstlevende økonomisk trygge vilkår. Af testamentets bestem melser fremgår derefter bl.a., at Sagsøger skal arve mest muligt efter hver af dem, og at datteren Person 5 skal beskæres til sin tvangsarv. Det frem går videre, at testamentet alene kan ændres, såfremt de er enige derom, og at te stamentet således ikke skal kunne ændres efter, at den ene er afgået ved døden. - - - - Sagsøgte 2 og Person 4 oprettede den 16. december 1996 en kodicil til testamentet fra den 24. december 1994. Af kodicillen fremgår bl.a., at parterne på tidspunktet for længstlevendes død tillægger deres barnebarn eller børne børn hvert et legat stort Udeladt kr. fri for boafgift, idet boet skal afholde afgif ten deraf.
Ultimo 1999 havde Sagsøger overtaget godserne Gods 2 og Gods 1 fuldt ud henholdsvis fra sin mor og søster og fra sin far.
Den 12. juni 2002 oprettede Sagsøgte 2 et testamente, hvoraf fremgår, at han tilbagekalder testamentet fra 1994 og kodicillen fra 1996, idet det anføres, at tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at ægteskabet mellem ham og Person 4 var under opløsning ved skilsmisse. Af testamentet fremgår videre bl.a., at det er hans ønske, at Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2), som han på daværende tidspunkt var samboende med, skulle arve mest muligt, og at hans børns arv skulle begrænses til deres tvangsarv.
Den 3. november 2004 oprettede Sagsøgte 2 et nyt testamente, hvoraf frem går, at han tilbagekalder testamentet fra 1994 og kodicillen fra 1996 samt testa mentet fra 2002, idet han bemærker, at samlivet mellem ham og ægtefællen Person 4 har været ophørt siden 1999. Af testamentet fremgår videre bl.a., at det er hans ønske, at Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2), som han på daværende tidspunkt var samboende med, skulle arve mest 4 muligt, og at hans børns og ægtefællens arv skulle begrænses til deres tvangs arv. - Person 4 døde i 2008. Person 4 og Sagsøgte 2 var på dette tids punkt fortsat gift. Boet efter Person 4 blev sluttet i 2014. Det fremgår af bobestyrers tilkendegivelse under bobehandlingen og boregnskabet, at det er lagt til grund, at Person 4's formue, bortset fra et enkelt aktiv, var hendes fuldstændige særeje, ligesom det blev lagt til grund, at Sagsøger – uagtet at han allerede havde overtaget Gods 2 og Gods 1 – skulle arve mest mu ligt i henhold til testamentet fra 1994; dog skulle Sagsøgte 2 overtage al for mue i Australien/Tasmanien. Det fremgår videre, at ægtefællerne havde aftalt Udeladt.
Den 13. februar 2015 oprettede Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2) et fællestestamente. Af dette fremgår bl.a., at Sagsøgte 2 tilbagekalder testamentet fra 1994 med tilhørende kodicil fra 1996 i den udstrækning testamentets uigenkaldelighed tillader tilbagekaldelsen. Det fremgår af indledningen til fællestestamentet, at de samtidig opretter en ægtepagt, der Udeladt. Af testamentet fremgår videre bl.a., at såfremt Sagsøgte 2 afgår ved døden først, da skal Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2) arve mest muligt, og således at Sagsøgte 2's to livsar vinger begrænses til deres tvangsarv. Sagsøgte 2 anfører i den forbindelse, at denne bestemmelse ikke findes at skride mod testamentet fra 1994.
Ved ægtepagt underskrevet den 10. februar 2015, som ifølge sagens oplysninger er tinglyst den 16. februar 2015, fremgår, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2) i anledning af nært forestående indgåelse af ægteskab bestemmer, at Udeladt.
Ved gaveægtepagt af 4. december 2017 fremgår, at Sagsøgte 2 overdrager bl.a. ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 til Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2). På ejendommen lå flere bygnin ger, herunder en bygning, som Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 be nyttede, samt en bygning som under sagen er benævnt som ”Farmors sommer hus” . Det fremgår af gaveægtepagten, at ejendommens offentlige ejendomsvur dering er 4.350.000 kr., at Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2) overtager betalingsforpligtelser i henhold til ejerpantebrev på Udeladt kr., og at det samlede gavebeløb vedrørende ejendommen derefter er Udeladt kr.
5 Advokat 1 sendte på vegne af Sagsøger den 19. juli 2018 et brev til Sagsøgte 2, hvori han anmodede Sagsøgte 2 om at foranledige, at ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 blev tilbageskødet til Sagsøgte 2 senest den 20. august 2018. I brevet er videre anført bl.a., at ejendommens handelsværdi på baggrund af salg af tilsvarende ejendomme i området vurderes at være langt højere end den offentlige ejen domsvurdering, og at overdragelsen af ejendommen til Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2) er sket i strid med arvelovens § 83. Endvidere udbad advokaten sig oplysninger omkring, at Sagsøgte 2 havde overdraget Ejendom 1 i Australien til Sagsøgte 1 (på daværende tidspunkt Efternavn 2).
Da ejendommen i By 1 ikke blev tilbageskødet, anlagde Sagsøger den 26. september 2018 en sag mod Sagsøgte 2 ved Skifteretten i Holbæk med påstand om, at Sagsøgte 2 skulle tilpligtes at tilbageskøde ejendommen, så ledes at Sagsøgte 2 blev tinglyst som adkomsthaver på ejendommen.
Ved adcitationsstævning af 17. december 2018 inddrog Sagsøger Sagsøgte 1 i den sag, som var anlagt mod Sagsøgte 2, med påstand om, at Sagsøgte 1 skulle tilpligtes at tilbageskøde ejendommen i By 1 til Sagsøgte 2, således at Sagsøgte 2 blev tinglyst som adkomst haver på ejendommen.
Under retssagernes forberedelse indvilgede parterne i at deltage i retsmægling.
Udeladt jf. retsplejelovens § 277 - - 6 [ Udeladt jf. retsplejelovens § 277 (Billede) ] Udeladt jf. retsplejelovens § 277 [ Udeladt jf. retsplejelovens § 277 (Billede) ] Udeladt jf. retsplejelovens § 277 7 Udeladt jf. retsplejelovens § 277 Udeladt jf. retsplejelovens § 277 8 Udeladt jf. retsplejelovens § 277 Forliget føres til retsbogen.
Sagen hæves som forligt.”
Den 2. juli 2021 blev tinglyst skøde på to ejendomme udstykket fra ejendommen i By 1 til samme nye ejer. Købesummen for de to ejendomme var 15.500.000 kr.
Datoen for overdragelsen var den 1. maj 2021.
Sagsøgte 2 afgik ved døden den 21. december 2021. Hans bo blev udleveret til behandling ved bobestyrer.
Den 15. december 2022 sendte advokat Maj-Britt Gamborg Johansen en meddel else til Sagsøgte 1 og Boet efter Sagsøgte 2, hvoraf fremgår, at Sagsøger gør gældende, at forliget indgået under retsmæglingen er bort faldet som følge af svig og bristende forudsætning. Af brevet fremgår videre bl.a., at Sagsøger fortsat anser sig selv som arving i Boet efter Sagsøgte 2 Nærværende sag blev anlagt den 5. juni 2024. - 9 Forklaringer Sagsøger, Nina Nielsen og Sagsøgte 1 har afgivet forkla ring. - Sagsøger har forklaret, at han er 60 år og gift med Person 6. Han har siden 1993 helt eller delvist drevet og ejet Gods 1.
Han lærte Sagsøgte 1 at kende omkring 1973. Sagsøgte 1 var da gift med Person 7, og de var venner af hans forældre, Sagsøgte 2 og Person 4. Frem til 1980 holdt de alle bl.a. fælles påskeferier. Da han blev ældre, fortsatte deres relation. Når Person 7 og Sagsøgte 1 skulle til middag hos hans foræl dre, passede de bl.a. Person 7 og Sagsøgte 1's datter, Person 8, ligesom Person 7 og Sagsøgte 1 var med til hans og Person 6's bryllup.
Han overtog godserne, Gods 2 og Gods 1, ved et glidende generations skifte. I 1985, da han var 20 år, overtog han halvdelen af Gods 1 og 90 % af skovene. I 1992 overtog han resten af skovene og de australske ejendomme. I 1997 fik han overdraget Gods 2 fra sin søster og sin mor. Det havde helt fra barnsben ligget i kortene, at det var ham, som skulle overtage godserne. Det var meget vigtigt for familien at holde godserne i familien. Gods 1 havde været i familiens eje siden 1870. Han er 4. generation på stedet og forhåbentlig vil han kunne videreoverdrage, så der kommer en 5. generation. Gods 2 var også op rindelig i Efternavn 3 familiens eje. Hans mor havde købt det tilbage til familien.
Hans overtagelse af godserne skete ved, at han overtog gælden, udstedte pante breve til sine forældre og succederes i deres skattemæssige stilling.
Alle hans forældres fællestestamenter, herunder 1994-testamentet, har handlet om, at godserne kunne bevares i familien. Det lå i kortene, at han også skulle arve efter forældrene, selvom godserne allerede var overdraget til ham. Han havde fuldt kendskab til fællestestamentet fra 1994, hvorefter han skal arve mest muligt. Han forventede derfor, at han skulle arve mest muligt. Der blev al drig sagt andet; heller ikke efter at han havde overtaget godserne.
I 1996, hvor der var konkrete drøftelser om yderligere generationsskifte, var godserne præget af tung gæld. Godsdrift var og er svært. Der var ikke meget ti lovers. I bedste fald balancerede man dengang omkring nul. Hans far havde op gennem 1990’erne presset på for, at han skulle overtage den resterende del af godserne. Da han og Person 6 ventede barn, havde han sagt til sin far, at han gerne ville vente lidt. I 1997 overtog han som sagt Gods 2. Der blev videre varslet nogle skattemæssige ændringer omkring det tidspunkt. Han snakkede med sin far om, at resten af Gods 1 skulle overdrages, inden ændringerne trådte i kraft. Han fornemmede en vis modvilje fra sin far, hvilket undrede ham - - 10 lidt. Hans mor havde fået Alzheimers og var kommet på plejehjem i januar 1998.
Hans far boede derfor alene. Han tænkte på, om der kunne være en ny person i farens liv. Han undersøgte det nærmere. Da det var godset, som betalte farens telefonregninger, havde han farens opkaldslister. Han kunne se, at ét nummer gik igen. Det var Sagsøgte 1's nummer. Han tænkte, at det nok hang sådan sammen, men han holdt det for sig selv, da Sagsøgte 1 jo var gift og havde et barn.
Efter et år til halvandet år, ringede han til Sagsøgte 1 og foreslog, at de mødtes.
Han og Sagsøgte 1 havde en snak om Sagsøgte 1's forhold til hans far og om generationsskiftet. Sagsøgte 1 blev vred på ham. Nogle dage senere kom faren og sagde, at han vidste, at de havde talt sammen. Han talte med sin far om generationsskiftet. Han sagde til sin far, at hvis ikke resten af generationsskiftet blev gennemført, så ville han have rullet det allerede skete tilbage. Faren svarede, at det ikke var en acceptabel løsning. Derefter fik de gennemført den sidste del af generationsskif tet. - Det var dengang hans opfattelse, at han og faren hurtigt fik lagt deres uenighed bag sig. Han havde intet kendskab til, at faren bar nag til ham, eller at der skulle være nogen stridigheder mellem dem. De omgik dagligt hinanden frem til på sken 2003, og de modtog gæster sammen. Han har nu fundet ud af, at faren al lerede i 2002 lavede et testamente til fordel for Sagsøgte 1. Han havde dengang intet indtryk af, at faren allerede på det tidspunkt ville fravige fællestestamentet fra 1994.
Der opstod stridigheder mellem ham og faren i 2003, da faren flyttede voldsomt fra hovedbygningen. Det var meningen, at faren skulle flytte ud af hovedbyg ningen, og han selv skulle flytte ind i den. Han og faren havde en aftale om, at faren skulle lave nogle lister over, hvad der skulle med, når han flyttede. De havde en samtale herom op til påsken, hvor faren fortsat ikke havde lavet no gen lister. Efter påske kom der nogle flyttemænd og tømte hovedbygningen. Han fik aldrig nogen lister. Det var der jo heller ikke nogen pointe i, når det hele var tømt. Bortset fra et enkelt møde med advokat Elmerkjær i juli 2003, hvor de prøvede at mægle striden, havde han herefter ingen kontakt med sin far. Han så først sin far igen efter morens død i 2008.
Han håbede, at faren ville opføre sig ordentlig efter morens død. Få dage efter fik han imidlertid et brev fra advokat Elmerkjær om hans forældres testamente og om, at hans far ville sidde i uskiftet bo. Det gjorde bobehandlingen efter hans mor svær.
Det tog 6 år. Advokat Nina Nielsen, der sluttede boet, var den tredje bobestyrer.
Konflikten mellem ham og hans far vedrørte, at morens formue var tredjemandsbestemt særeje. Der var efter hans opfattelse derfor slet ikke basis for, at faren kunne sidde i uskiftet bo. De blev først færdige med bobehandlin gen af morens bo i 2014, hvor faren accepterede den tilkendegivelse, som bobe - 11 styreren var kommet med. Til bomøderne mødte hans far sammen med Sagsøgte 1.
Forklaring lød på, at faren hørte dårligt, og hun skulle hjælpe ham. Det er rigtig nok, at hans far hørte dårligt.
Han blev ikke gjort bekendt med de testamenter, som faren lavede til fordel for Sagsøgte 1 eller til deres fællestestamente. Det var først i 2023, at han gennem bobe styreren blev bekendt med de testamenter, der var lavet i 2002, 2004 og 2015.
Det var først her, at det gik op for ham, hvor langt tilbage konflikten gik fra fa rens side. - - I perioden fra 2014 til 2019 mødte han sin far til to begravelser. Sagsøgte 1 var der i begge tilfælde. Efter 2003 har han kun mødt faren, hvor enten Sagsøgte 1 eller kat Elmerkjær var til stede. Han havde ingen indsigt i sin fars økonomi fra 2003 og fremefter. I gennem 1990’erne havde han hjulpet sin far med farens økono miske sager. Han havde i 1996 i den forbindelse en samtale med sin far om fa rens privatforbrug, som var stort. Det var faren ligeglad med. Han trak sig der efter som bisidder for ham. Hans indsigt i farens økonomi var således egentlig stoppet allerede dengang.
Han blev ved et tilfælde bekendt med gaveægtepagten mellem hans far og Sagsøgte 1 vedrørende Adresse 1 i By 1. I starten af 2018 kom de til at tale om, om faren var død. Han gik ind på tinglysning.dk for at se, hvem der var ejer af Adresse 1, for hvis faren var død, ville der jo stå ”Boet efter” som ejer. Der så han, at Sagsøgte 1 stod som ejer. Da advokat Elmerkjær havde tinglyst gaveægtepagten på tingbogen, kunne han se den. Det skete i foråret 2018. Det var en stor overraskelse for ham. Ejendommen i By 1 betyder meget for ham. Han anlagde herefter sag mod sin far og Sagsøgte 1 om, at ejendommen i By 1 skulle tilbage til faren.
Konflikten mellem ham og faren havde da varet i 16-18 år. Han ville gerne af slutte den og få et normalt forhold til sin far. Han blev derfor glad, da advokat Elmerkjær oplyste, at der var forligsmuligheder. Det var hans håb med for handlingerne under retsmæglingen, at han kunne få normaliseret familieforhol dene, at der kom en forståelse for fællestestamentet, og at han forhåbentligt kunne udtage noget af ejendommen i By 1.
Advokat Elmerkjær havde inden retsmæglingen skrevet noget ned om farens aktiver. Ejendommen i By 1 var bl.a. nævnt. Oversigten med ”oste” blev lavet på opfordring af advokat Elmerkjær. De aktiver, der var nævnt i oversigten, kom fra en mail fra advokat Elmerkjær. Derudover var anført ”Andre aktiver” , som ville skulle afklares under retsmæglingen. Ejendommene i Australien blev sat til de officielle offentlige ejendomsværdier derovre. Adresse 1 blev sat til Udeladt. Året før havde de vurderet den til Udeladt kr. De kiggede lidt 12 på salg i området. Der var bl.a. en naboejendom, som i 2016 var solgt for et til svarende beløb.
Retsmæglingen startede med, Udeladt jf. retsplejelovens § 277 - 13 Udeladt jf. retsplejelovens § 277 Det var først et halvt efter farens død, at han blev opmærksom på, at faren havde haft flere aktiver. Det skete i august 2022, da daværende bobestyrer Advokat 2 skrev, at der var et værdipapirdepot. Udeladt. Han indså, at han var blevet lokket ind i retsforlig, som han aldrig ville have skrevet under på, hvis han havde kendt til værdipapirdepotet. Han ville da have sagt, at der jo så var penge til at betale til hans søster og hans børn, og så havde der slet ikke været grund til at tale om en udstykning omkring Farmors sommer hus. Det var også i sommeren 2022, at han blev bekendt med den faktiske ud - 14 stykning, der var foretaget ved ejendommen i By 1. Det skete via en aktind sigt hos Kommune. Han kunne konstatere, at udstykningen var sket et helt andet sted end det, som havde været drøftet under retsmæglingen. - Han er først under denne sag blevet opmærksom på, at hans far har fået arv og gaver, hvor det er bestemt, at det skal være farens særeje. De har et opfattende arkiv på Gods 1 med bøger tilbage fra 1597. Arkivet er ikke ordnet, så det kan være svært at finde ting. I 2024 eller 2025 bestemte han sig for at gennemgå det, og der fandt de alle de dokumenter, som er fremlagt, og som viser, at fa rens formue stammer fra midler, hvor der er tredjemandsbestemt særeje. Han ville gerne have fremlagt tingene tidligere, men han var ikke bekendt med det, før det blev fremlagt.
Hvis han på tidspunktet for retsforliget havde vidst, at farens formue var tredje mandsbestemt særeje, at Udeladt jf. retsplejelovens § 277, og at det var muligt at ud stykke på andre måder end klos op ad Farmors sommerhus, så havde han al drig indgået et forlig på de vilkår, som det blev indgået.
Nina Nielsen har forklaret, at hun er bobestyrer i Boet efter Sagsøgte 2.
Hun var også bobestyrer i Boet efter Person 4, hvor de talte meget om sæ reje. Sagsøger dokumenterede i dagevis omkring særeje i Person 4's bo.
Hendes arbejde som bobestyrer i Boet efter Sagsøgte 2 har ligget ”stille” grundet sagen. Der har været nogle bomøder, men sagen strandede hurtigt på uenigheder. Retsforliget blev bl.a. drøftet. Hun er - sådan som hun skal – kom met med en tilkendegivelse omkring det, og dets betydning for hendes behand ling af boet. - - Sagsøgte 2 havde ved sin død tre bankkonti med indeståender på hen holdsvis Udeladt kr., Udeladt kr. og Udeladt kr. Derudover var der et indestående på Tasmanien, som efter omveksling og udgifter til en lokal advokat har medført et provenu på Udeladt kr. til boet. Derudover var der et værdipapirsdepot, sådan som det fremgår af brev af 11. juli 2022 fra Advokat 2. Værdien af værdipapirdepotet er på nuværende tidspunkt omkring Udeladt. kr., da A.P. Møller-aktien er faldet drastisk.
Hun kan ikke se kontoindehaveren på bilag K. Hun husker ikke, om Sagsøgte 1 har indbetalt penge til Sagsøgte 2.
Udover sagens parter er Sagsøgers søster, Person 5, potentiel arving i boet. Person 5 har muligvis givet arveafkald. - 15 Sagsøgte 1 har forklaret, at hun var gift med Sagsøgte 2.
Hun tog Efternavn 3 lidt efter ægteskabets indgåelse. Sagsøgte 2 ville gerne have, at hun tog hans efternavn.
Hun og Sagsøgte 2 var i sin tid gode venner og havde sympati for hinanden. Det var svært for Sagsøgte 2, da Person 4 blev syg. De talte meget sammen derefter, og de blev mere fortrolige. Hendes ægteskab var på det tidspunkt kørt ud et sted, hvor hun ikke hørte hjemme mere, og forholdet til Sagsøgte 2 udviklede sig. De blev kærester. Hun flyttede ind hos Sagsøgte 2 på Gods 1 i 2001. Sagsøgte 2 skulle bo på Gods 1, indtil han blev 70 år, hvor de unge mennesker skulle flytte ind. Det ville Sagsøgte 2 gerne have, da han selv havde haft meget gælde af, at hans børn vok sede op på godset. Det ønskede Sagsøgte 2 også for sin søn og sønnens familie. Da Sagsøgte 2 i 2003 blev 70 år, flyttede de derfor fra hovedbygningen til et hus på Adresse 4, der også ligger på godsets ejendom. De brugte dengang ejendommen på Adresse 1 i By 1 som sommerhus.
Da hun flyttede sammen med Sagsøgte 2, var relationen til Sagsøger vel som sådan udmærket. Sagsøger er en sympatisk fyr, men der udviklede sig nogle kon flikter mellem Sagsøger og hans far. Der var bl.a. en episode, hvor Sagsøger rasende kom farende ind til dem og fejede alle ting af bordet. Det var, mens de fortsat boede i hovedbygningen. Sagsøgte 2 følte sig lidt truet og bad hende trykke på alarm knappen. Efter episoden blev det fredeligt igen, og hun tænkte, at det vel var det.
Hun husker ikke, hvad Sagsøger var sur over. Måske handlede det om, at Sagsøger ville have nogle af møblerne. Sagsøgte 2 sagde, at der ikke var nogen aftale om inven tar.
I 2002 vidste hun godt, at Sagsøgte 2 var i færd med at blive skilt fra Person 4. Der kom et bud med en kuvert, hvor der stod, at Person 4 ville skilles på grund af utroskab. Sagsøgte 2 sagde, at det jo var rigtig nok. Sagsøgte 2 og Person 4 blev ikke skilt. Hun ved ikke hvorfor, men det var vist nok noget med, at en dement ikke kan sagsøge nogen. Som hun husker det, var det Sagsøger, der stod bag Person 4's stævning om skilsmisse. Sagsøgte 2 var skuffet over det, og han synes, at det var anstrengende og trist. Hun tror, at Sagsøgte 2 oprettede testamenterne fra 2002 og 2004, fordi han ville give hende mest muligt. Han var blevet skuffet over sin søn, og han ville gøre det, der var bedst for hende. Hun så ikke testamenterne, men Sagsøgte 2 har talt om dem. Hun er ikke bekendt med, at Sagsøgte 2 allerede skulle have haft søgt om skilsmisse fra Person 4, da buddet kom med kuverten.
Hun købte i sin tid en lejlighed i By 2 med hjælp fra Sagsøgte 2. Hun kom fra et ægteskab, hvor hendes mand havde styret økonomien, og nu skulle hun stå på egne ben. Sagsøgte 2 rådgav hende, og hun lånte penge af ham til udbetalingen, da hun afventede salget af hendes og eksmandens hus. Lånet blev betalt tilbage, lige så snart salget af hendes og eksmandens hus gik igennem. Hun købte vi - 16 dere et sommerhus på Adresse 5 i By 1 fra Sagsøgte 2 i 2005. Det blev finan sieret gennem overtagelse af lån, ligesom hun fik et arveforskud fra sin mor.
Sagsøgte 2 har ikke hjulpet hende med finansieringen af renoveringen af Adresse 5. Hun og Sagsøgte 2 havde totalt adskilte økonomier. Hun tror ikke, at Adresse 5 var de Udeladt værd ved overtagelsen, som den blev vurderet til året efter. - I 2015 lavede hun og Sagsøgte 2 et fællestestamente. Formålet var vel lidt det samme som de tidligere testamenter, dvs. at sikre at hun arvede mest muligt. Det var bl.a. Adresse 1 i By 1, som Sagsøgte 2 havde i tankerne, sådan at hun som længstlevende kunne blive der. Efterfølgende blev de gift. Ved ægteskabets ind gåelse havde de delingsformue. Senere blev lavet en ægtepagt med Udeladt. Derved ville hun få Udeladt. Det var endnu et skridt fra Sagsøgte 2's side til at begunstige hende. Sagsøgte 2 gav udtryk for, at han gerne ville gøre det godt for hende.
I starten af sit ægteskab med Sagsøgte 2 lånte hun nogle penge til at købe A.P.
Møller aktier. Sagsøgte 2 var meget glad for dem, og han ville have, at hun også skulle have aktier, så hun kunne have sit eget adgangskort til generalforsamlingerne. Så han lånte hende penge til at købe aktierne. Hun har senere betalt lånet tilbage.
Hun fik overdraget Ejendom 1 i Autralien fra Sagsøgte 2 i 2016. Der var en advokat inde over overdragelse. Måske havde der været en mægler ude at vurdere den. Hun fik den som gave. Det var Sagsøgte 2's ønske. De havde haft stor glæde af ejendommen i Australien, og Sagsøgte 2 ville gerne have, at hun kunne blive der.
I december 2017 fik hun overdraget ejendommen Adresse 1 i By 1.
Hun fik en gave, og det var fantastisk. Hun skulle dog også overtage forpligtel serne. Hun havde økonomi til det. Hun havde økonomi til at finansiere de lø bende udgifter, skatter, forbedringer mv. Hun havde sin lejlighed i By 2, som hun udlejede, ligesom hun udlejede det sommerhus, som hun havde købt af Sagsøgte 2 i 2005. Hun arbejdede også frem til, at hun stoppede med det.
Hun overtog ikke hele lånet fra kreditforeningen på Adresse 1, da hun skulle kunne godkendes, og det var ikke muligt for hele gælden. Hun husker ikke helt hvorfor. Hun og Sagsøgte 2 havde aftalt, at hun skulle betale alle terminsy delserne, efter hun overtog det. Hun ved ikke, om hun faktisk har betalt dem alle, da det er kørt automatisk over betalingsservice.
Det var Sagsøgte 2, som ville have, at hun skulle overtage Adresse 1. Det var, fordi han vidste, hvor glad hun var for at være der. Gaveandelen var på Udeladt kr. Hun tænkte, at det var en flot gave, og den var hun glad for. Sagsøgte 2 17 havde på det tidspunkt også et aktiedepot, som han var meget glad for. Hun ved ikke med sikkerhed, hvad det havde af værdi på det tidspunkt. Det gik vist op og ned. Sagsøgte 2 havde en del A.P. Møller aktier. Hun ved ikke, hvilke likvider Sagsøgte 2 havde, da hun fik overdraget ejendommen. Hun gjorde sig ikke tanker om, at værdiansættelse af ejendommen kunne være for lav. Det spekulerede hun ikke over. Hun tænkte, at Sagsøgte 2 selv kunne disponere over sine ting, fordi boet med Person 4 var gjort op. By 1 var i øvrigt ikke blevet mondænt på det tids punkt. Det ændrede sig meget under corona, og nu er priserne gået på himmel flugt. Hvad man før nærmest kunne få foræret, går nu til høje priser. Det var vist også en del af aftalen om Adresse 1, at Sagsøgte 2 skulle have en ret til at bo på stedet. Det var for det tilfælde, at hun afgik ved døden først. Hun ved ikke, hvor det står, at Sagsøgte 2 havde en ret til at bo på ejendommen.
Det er Sagsøgte 2's bil, som er omtalt i gaveægtepagten. Hun havde sin egen bil.
Sagsøgte 2 gav hende ved gaveægtepagten i øvrigt alle sine tingslige ting. Det var, fordi Sagsøgte 2 var skuffet over udviklingen med sin søn. Sagsøgte 2 var skuffet og vred over den måde, som Sagsøger havde behandlet ham på. Sagsøgte 2 følte, at Sagsøger behandlede ham skidt. Hun overvejede ikke, at det ville kunne gå ud over Sagsøger eller hans søster, at hun fik ejendommen på Adresse 1 overdraget. Hun tænkte, at Sagsøgte 2 frit kunne råde over sine aktiver, da boet med Person 4 var gjort op.
Efter hun overtog Adresse 1, protesterer Sagsøger, og han anlagde en sag om tilbageskødning. Hun og Sagsøgte 2 gik med til at deltage i retsmægling.
Udeladt jf. retsplejelovens § 277 Hun fik først kendskab til Person 4 og Sagsøgte 2's testamentet fra 1994 i forbindelse med et bomøde i Person 4's bo hos advokat Nina Nielsen. Hun havde ikke fulgt med i ge nerationsskiftet mellem Sagsøger og Sagsøgte 2, da det skete. Hun vidste bare, at Sagsøger skulle overtage godserne, hvilket jo også er sket.
Udstykning fra Adresse 1 kom på tale, fordi der skulle betales nogle penge til Sagsøgers søster og Sagsøgte 2's børnebørn som følge af det indgåede forlig.
Sagsøgte 2 18 var meget glad for sine aktier. Dem ville han ikke af med. Det var hans hobby. Han elskede at gå ned i banken og tale med damerne om dem. Hun kan ikke huske, om hun og Sagsøgte 2 begyndte at kigge på udstykning før eller efter rets mæglingen. Hendes forventning til udstykningen var, at der ville kunne komme omkring Udeladt kr. ud af det. Hun og Sagsøgte 2 gik meget hurtigt væk fra det oplæg, der havde været korresponderet med en landinspektør om. De havde fået kontakt til denne landinspektør gennem advokat Elmerkjær.
E-mailadresse var hendes og Sagsøgte 2's fælles mailadresse. Hun gjorde in tet, uden Sagsøgte 2 var med. Når hun skrev mails, sad Sagsøgte 2 ved siden af.
Udeladt jf. retsplejelovens § 277 Hun ved godt, at Farmors sommerhus har været i Sagsøgte 2's families eje i mange år, men Sagsøger har jo sit eget sommerhus. Under retsmæglingen drøftede de Far mors sommerhus, og der var snak om en udstykning fem til ti meter nord for Farmors sommerhus. Hun lyttede bare til Sagsøgte 2, som nævnte de fem eller ti me ter. Sagsøgte 2 ville som sagt under ingen omstændigheder have Sagsøger boende ved si den af. Hun husker ikke, om der under retsmæglingen blev talt om de udstyk ningsdrøftelser, som hun og Sagsøgte 2 havde haft gennem landinspektøren, men de planer blev som sagt aldrig til noget. Det blev aldrig aktuelt at lave en udstyk ning op til Farmors sommerhus. Hun husker ikke, om en sådan udstykning var en del af de drøftelser om udstykning, som de havde haft forud for retsmæglin gen. Der var bare sendt nogle tegninger. Det blev ikke nævnt under retsmæglin gen om, at Sagsøgte 2 ikke ville have Sagsøger som nabo.
Efterfølgende blev udstykket to grunde mod syd. De satte bare et skilt i vejsi den. De tænkte, at der nok ville komme nogle interesserede forbi, og at det så ville være nogen, som ville passe på By 1. De fik solgt grundstykkerne på baggrund af skiltningen.
19 Legaterne til børnebørnene blev betalt i december 2020, hvilket var før udstyk ningen. De blev betalt på det tidspunkt for at spare gaveafgift. Hun betalte det ene legat, og Sagsøgte 2 betalte det andet. Det havde de likviditet til på det tidspunkt. - Hun var ikke bekendt med, at Sagsøgte 2 og Person 4 havde særeje. Hun forstod fælleste stamentet mellem Sagsøgte 2 og Person 4 sådan, at Sagsøger skulle overtage godserne, og det var jo også sket. Det var de ting hun lagde mærke til, da hun deltog i bomøder efter Person 4's død. Hun fulgte ikke rigtig med i, hvad Sagsøgers og Sagsøgte 2's stridighed i boet gik ud på. Hun var der for at være der for Sagsøgte 2, der hørte dårligt. Hun hu sker ikke drøftelserne på bomøderne efter Person 4. Hun og Sagsøgte 2 talte ikke om bo behandlingen derhjemme. De talte heller ikke om Sagsøgte 2 og Person 4's fællestesta mente. Efter Person 4's bo var opgjort, talte hun og Sagsøgte 2 om, at nu kunne Sagsøgte 2 frit dis ponere over sine ting.
Hun og Sagsøgte 2 blev vist gift i 2015. Det var den 16. februar. Ægtepagten med Udeladt blev først lavet derefter. De lavede som sagt også et fæl lestestamente. Begge dokumenter blev lavet med advokat Elmerkjærs bistand. De havde et møde med ham, om hvad der skulle stå i dokumenterne. Der blev vist ikke sendt mails. De drøftede ikke, om Sagsøgte 2 havde modtaget gaver eller arv med særeje, da de lavede testamentet.
Det forslag til udstykning, som fremgår af forslag af 27. september 2018, blev ikke til noget. Det ville ligge for tæt op ad småhusene, og grundene ville blive for smalle. I stedet endte det med at se ud på den måde, som fremgår af luftfo toet i materialesamlingen.
Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… 3.
Anbringender 3.1 Til støtte for den nedlagte påstand 1 gør Sagsøger føl -gende gældende:
3.1.1 Retsforliget (Bilag 23 ) skal som følge af svig og urigtige forud sætninger fra Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's side tilsidesæt -tes som ugyldigt i henhold til aftalelovens § 30, stk. 1, og rets grundsætningen om svigtende forudsætninger, subsidiært efter § 36.
3.1.2 Sagsøgte 2 formindskede bevidst sin formue i strid med Testa mentet 20 3.1.2.1 Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 formindskede bevidst de sene -ste mere end 20 år før Sagsøgte 2's død Sagsøgte 2's for -mue til fordel for Sagsøgte 1 og i strid med Testamentet til skade for Person 4 og Sagsøgte 2's fælles livsarvinger. Dette un -derstøttes af gaveoverdragelserne af Adresse 5 (Bilag 12 ) og Ejendom 1 (Bilag 9 ) fra Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2's tildeling af en brugsret for Sagsøgte 1 som ejer af Adresse 5 til strandarealet foran Ejendom -men på meget fordelagtige og usædvanlige vilkår (Bilag 13 ), oprettelsen af ægtepagten om Udeladt (Bilag 14 ), oprettelsen af Gaveægtepagten (Bilag 15 ), mv.
3.1.2.2 I relation til Sagsøgte 2's tildeling af en brugsret til stranda -realet foran Adresse 5 til Sagsøgte 1 (Bilag 13 ) bestri -des det, at tildelingen skete som led i overdragelsen af Adresse 5 til Sagsøgte 1 (Bilag 12 ). Tildelingen af brugsret -ten til strandarealet skete 9 år efter overdragelsen af Adresse 5 og kan derfor næppe anses som en berigtigelse af ud -stykningen og overdragelsen. Det gøres derfor gældende, at til -delingen af brugsretten også udgjorde en gave fra Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1.
3.1.2.3 Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Sagsøgte 2's op rettelse af 2002-testamentet (Bilag 5 ), 2004-testamentet (Bilag 6 ) og det australske testamente i 2016 (Bilag 44 ) samt Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's fælles oprettelse af 2015-testamentet (Bilag 7 ) utvivlsomt var i strid med Testamentets § 8 (Bilag 3 ) om, at ændring af Testamentet i Person 4 og Sagsøgte 2's le -vende live krævede enighed, samt Testamentets uigenkaldelig -hed efter førstafdødes død. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 var bekendt med, at disse testamentariske dispositioner var i strid med Testamentet.
De testamentariske dispositioner bestyr -ker således også Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's bevidste for -søg på at underminere Testamentet ved i strid med Testamentet at ville testere den arvede del af Person 4's formue samt Sagsøgte 2's formue til Sagsøgte 1.
3.1.3 Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 tilbageholdt oplysninger og afgav urigtige oplysninger om Sagsøgte 2's aktiver under retsmæglin gen 3.1.3.1 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's formueforhold blev drøftet under retsmæglingen, da hele retssagen netop gik ud på, at 21 Sagsøgte 2 havde overdraget størstedelen af sin formue til Sagsøgte 1, jf. Gaveægtepagten (Bilag 15). Det naturlige ud gangspunkt for forligsdrøftelserne var således også størrelsen af Sagsøgte 2's formue.
3.1.3.2 Oversigten over Sagsøgte 2's formue (Bilag 20 ) blev udar -bejdet forud for retsmæglingen, og angivelsen af ”(Andre akti -ver)” var netop for at få frem i lyset, om Sagsøgte 2 havde andre aktiver af betydning for et eventuelt forlig. Oversigten tog ikke højde for, at Sagsøgte 2 på tidspunktet for rets -mæglingen havde en likvid formue på ca. Udeladt kr., og Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 oplyste ikke herom. Oversigten blev derimod blot bekræftet af Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 un -der retsmæglingen som retvisende og udgjorde dermed et afgø -rende grundlag for udformningen af Retsforliget.
3.1.3.3 Nettoværdien af Ejendommen blev i Oversigten (Bilag 20 ) skønsmæssigt nedsat til Udeladt kr. for at imødekomme, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 i processkrift A (Bilag 21 ) havde anfægtet værdien på de Udeladt kr. angivet i stævningen (Bilag H ). Ejendommen var derfor allerede sat lavt i Oversigten og uden hensyntagen til udstykningsmulighederne. Værdien af ejendommene på Tasmanien blev skønsmæssigt forhøjet i Over sigten, da de i stævningen (Bilag H ) angivne værdier var gamle offentlige ejendomsværdier. Advokat Jens Elmerkjærs spekula tioner i svarskriftet om baggrunden for værdierne i Oversigten er derfor grundløse.
3.1.3.4 Som nævnt bekræftede Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under retsmæglingen, at Oversigten var retvisende, selvom de var be kendt med udstykningsmulighederne. Det gøres i den forbin delse gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 vidste eller burde have vidst, at værdien af Ejendommen – under hensynta -gen til udstykningsmulighederne - var sat alt for lavt.
3.1.3.5 Det anføres i svarskriftet, at det ikke var retvisende, at Ejendom 1 blev medtaget i Oversigten. Da Ejendom 1 også blev overdraget til Sagsøgte 1 som gave, og da Oversigten tog udgangspunkt i Sagsøgte 2's formue før gaver, gøres det gældende, at Ejendom 1 skulle betragtes som en del af Sagsøgte 2's formue på tidspunktet for retsmæglingen. Det var da heller ikke et forhold, som Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 anfægtede under retsmæglingen, og Ejendom 1 indgik derfor som en del af løsningen i Retsforliget.
22 3.1.3.6 Sagsøgte 1 gør i svarskriftet endvidere gældende, at lega -terne til børnebørnene og tvangsarven til Person 5 skulle fragå som et passiv ved vurderingen af Sagsøgte 2's formue. Det bestrides.
Legaterne og tvangsarven skulle derimod blot indgå i arvefordelingen af Sagsøgte 2's opgjorte formue.
3.1.3.7 Det gøres herudover gældende, at opgørelsen af Sagsøgte 2's formue samt den angivne procentvise og beløbsmæssige fordeling i svarskriftet er forkert og misvisende.
3.1.3.8 Sagsøger havde i flere år forud for Retsforligets indgåelse kun haft sporadisk kontakt til Sagsøgte 2, og han havde derfor heller ikke indblik i Sagsøgte 2's formue og aktiver. Under hensyntagen til, at det under retsmæglingen blev oplyst, at Udeladt jf. retsplejelovens § 277 3.1.3.9 Det fremgår udtrykkeligt af Gaveægtepagten, at Sagsøgte 2 efter overdragelsen af Ejendommen til Sagsøgte 1 udover værdipapirdepotet ikke havde andre aktiver end en bil. Det be strides derfor også, at Sagsøger udviste grov uagtsomhed ved ikke under retsmæglingen at spørge mere ind til, hvilke yderligere aktiver Sagsøgte 2 havde.
3.1.3.10 Advokat Jens Elmerkjærs egen vurdering i svarskriftet af ”vær dien” af Sagsøgers procesrisiko er fuldstændig udoku menteret. Det bestrides desuden, at det kan lægges til grund, at det forhold, at Sagsøger indvilligede i retsmægling, inde bar en tvivl hos ham om, hvorvidt han ville kunne få medhold i sin påstand. Der kan være mange årsager til at deltage i rets mægling, herunder hensynet til det fremadrettede familiefor hold, tid, mv. Advokat Jens Elmerkjærs spekulationer om Sagsøgers baggrund for at indgå i retsmæglingen er således blot postulater.
3.1.3.11 Oversigten (Bilag 20 ) blev som nævnt brugt under retsmæglin gen som udgangspunkt for at finde en forligsmæssig løsning.
Det er således klart, at når der bevidst blev tilbageholdt oplys ninger om Sagsøgte 2's formue, som ikke fremgik af Over - 23 sigten, må det lægges til grund, at den forligsmæssige løsning ville have haft et andet indhold, hvis Sagsøger havde haft de korrekte oplysninger om Sagsøgte 2's formue på tids punktet for indgåelsen af Retsforliget. Hvis Sagsøger havde vidst, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 havde Udeladt til Person 5 og legaterne til børnebørnene, havde Sagsøger således ikke grund til at acceptere den (urigtige) udstykning op ad Farmors sommer hus. - - 3.1.3.12 Det må således også have stået Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 klart, at Oversigten naturligvis var af afgørende betydning for Sagsøger og Retsforliget, og de burde derfor have gjort opmærksom på manglende aktiver, da det kun var dem, der havde indblik i deres formueforhold.
3.1.3.13 Som nævnt oplyste Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 derimod utvetydigt under retsmæglingen, at Udeladt jf. retsplejelovens § 277 3.1.3.14 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's nye oplysninger under rets mæglingen om, at de var nødsaget til at udstykke lige op ad Farmors sommerhus, det vil sige lige midt i den store sommer husgrund, uanset Sagsøgers forskellige udstykningsfor slag, for at komme til likviditet, understregede desuden overfor Sagsøger, hvor presserende det var for Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 at komme til likviditet, da den oplyste udstyk ningsmulighed også ville være indgribende for deres færden på Ejendommen. Sagsøger havde således ingen bevæggrund for at spørge, og det kan derfor ikke lægges Sagsøger til last, at han ikke spurgte, yderligere ind til Sagsøgte 2's og Sagsøgte 1's formue.
24 3.1.3.15 Det gøres således gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under retsmæglingen bevidst og for egen vindings skyld tilba geholdt væsentlige oplysninger om Sagsøgte 2's formue af betydning for Retsforliget, herunder at Udeladt jf. retsplejelovens § 277. De bragte dermed Sagsøger i en vildfarelse af betydning for forliget.
3.1.4 Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 afgav under retsmæglingen urigtige oplysninger om udstykningsmulighederne 3.1.4.1 Det dokumenteres i Bilag M, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 allerede den 27. august 2018 fik forelagt et forslag til ud -stykning af grunde syd for Nabosommerhuset, det vil sige forud for retsmæglingen den 28. august og 16. september 2019. Det fremgår ligeledes af Bilag M, at udstykningsforslaget var baseret på landinspektø- rens drøftelser med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 på et forudgående møde. Udstykningsforslaget blev ikke fremlagt under retsmæglingen, ligesom udstykningen syd for Nabosommerhuset ikke blev nævnt som en mulighed.
3.1.4.2 Det bestrides, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under rets -mæglingen nævnte, at det ikke var muligt at udstykke Farmors sommerhus som følge af, at afstanden til Nabosommerhuset var for lille.
3.1.4.3 Det følger af planlovens § 39, at man kun må have ét sommer hus pr. selvstændig matrikuleret ejendom. Det fremgår af byg getilladelsen til Nabosommerhuset (Bilag 35 ). Farmors som merhus udgør utvivlsomt en selvstændig beboelsesenhed og ikke et anneks, som angivet i BBR, jf. Bilag 36. Oplysningerne i byggeansøgningen til tilbygningen til Nabosommerhuset (Bilag 27 ) er derfor ikke rigtige.
3.1.4.4 Landinspektør Person 9 anførte i sin mail af 30. ok -tober 2018 til advokat Jens Elmerkjær (Bilag W ), at Farmors sommerhus kunne udstykkes fra Nabosommerhuset med dis -pensation fra kommunen. Landinspektøren anførte desuden, at der efter hans opfattelse ville kunne opnås en sådan dispensa -tion. Denne oplysning om udstykningsmulighederne havde Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 således forud for retsmæglin -gen. Hvis Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under retsmæglin -gen havde nævnt, at det ikke var muligt at udstykke Farmors sommerhus som følge af afstanden til Nabosommerhuset, ville denne oplysning således have været urigtig, jf. Bilag W.
25 3.1.4.5 Det gøres således gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 under retsmæglingen oplyste, at eneste mulighed for at ud -stykke et grundstykke til salg var umiddelbart nord for Far -mors sommerhus, således at Farmors sommerhus ville blive ”klemt inde” . Denne udstykningsmulighed fremgår ikke af Bi - lag M.
Derimod fremgår det af Bilag M, at der kunne udstyk -kes to grunde syd for Nabosommerhuset (delnr. 1 og 2) og op ad ejendommen Adresse 5 (Areal A).
3.1.4.6 I forlængelse heraf gøres det gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 bevidst afgav urigtige oplysninger om udstyk ningsmulighederne, og at de tilbageholdte oplysninger om mu lighederne for udstykning fra Ejendommen, herunder af Far -mors sommerhus, hvilket bidrog til at bringe Sagsøger i en vildfarelse om sin retstilling og grundlaget for at indgå Rets -forliget.
3.1.5 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 tilbageholdte under retsmæglingen oplysninger om Sagsøgte 2's tredjemandsbestemt særeje 3.1.5.1 Sagsøgte 2 modtog allerede i en tidlig alder betydelige midler i form af livsforsikringer i ”Danmark” og ”Dana” som gave med vilkår om tredjemandsbestemt fuldstændigt særeje, jf. gavebrev af 14. marts 1938 (Bilag 45 ). Derudover succede -rede Sagsøgte 2 ved sin fars død i Familielegat (Bilag 53 ). Familielegat var som følge af bestemmelserne i Person 10 og Person 1's testamente (Bilag 51 ) samt Familielegats særlige retlige karakter også Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte fuldstændigt særeje. Det gælder ligeledes afkast og surrogater af Familielegat i overensstemmelse med det almindelige surrogationsprincip.
3.1.5.2 Sagsøgte 2 anvendte utvivlsomt særejeudbetalingen fra ”Dana” som led i berigtigelsen af den kontante udbetaling for Gods 1 (Bilag 52 og 54 ). Herudover optog Sagsøgte 2 – udelukkende til brug for berigtigelsen af kontantudbe -talingen - lån med sikkerhed i livsforsikringen i ”Danmark” og i Familielegat (Bilag 53, 55 og 56 ), der li -geledes var tredjemandsbestemt særeje.
Låneprovenuet ud -gjorde et surrogat af særejemidlerne og var dermed også særeje. Den resterende del af den kontante udbetaling blev således også berigtiget med tredjemandsbestemt særeje.
26 3.1.5.3 Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte 2 erhvervede Gods 1 for særejemidler, og at Gods 1 således var Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte fuldstændige særeje. Tilsvarende gælder for den formue, som Sagsøgte 2 efter -følgende oparbejdede ved drift af Gods 1, og købe -summen ved generationsskiftet af godset til Sagsøger (Bilag A og D ).
3.1.5.4 Herudover blev Sagsøgte 2's formue forøget ved arv fra sin mor, Person 11, der ligeledes var Sagsøgte 2's fuldstændige særeje (Bilag 47 og 48 ).
3.1.5.5 Da Sagsøgte 2 ikke i sin levetid havde anden beskæftigelse og dermed levede af indtægterne fra Gods 1, købe -summen ved generationsskiftet af Gods 1 og arv fra sin mor, var hele Sagsøgte 2's formue, eller en væsentlig del heraf, således omfattet af tredjemandsbestemt særeje, som skal forstås som fuldstændigt særeje. Dette tredjemandsbestemte særeje kan ikke ændres ved ægtepagt.
3.1.5.6 Både Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og advokat Jens Elmerkjær var bekendt med, eller burde have været bekendt med, at hele Sagsøgte 2's formue, eller en væ- sentlig del heraf, var om -fattet af tredjemandsbestemt fuldstændigt særeje. På trods heraf oprettede Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 med bistand fra ad -vokat Jens Elmerkjær ægtepagt om Udeladt (Bilag 14 ) og Gaveægtepagten (Bilag 15 ) i strid med det tredjemands -bestemte fuldstændige særeje.
3.1.5.7 I fælles processkrift A (Bilag 21) under den tidligere retssag og under retsmæglingen lagde Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og advokat Jens Elmerkjær udtrykkeligt vægt på, at der var Udeladt jf. retsplejelovens § 277 i ægteskabet mellem Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1. Dette skete således på trods af deres viden om det tredje mandsbestemte fuldstændige særeje, og de forledte dermed Sagsøger til at lægge en forkert formueordning til grund for Retsforliget.
3.1.5.8 Som anført i pkt. 3.1.3.7 bestrides Sagsøgte 1's opgørelse i svarskriftet af Sagsøgte 2's formue samt den angivne pro centvise og beløbsmæssige fordeling på tidspunktet for rets mæglingen. En fordeling af Sagsøgte 2's af formue, baseret på at Sagsøgte 2's formue var tredjemandsbestemt fuld - 27 stændigt særeje, ville under retsmæglingen retteligt se ud som følger:
Sagsøgte 2's formue iht. Over sigten Værdipapirer og kontantindeståen der I alt arv efter Sagsøgte 2 Tvangsarv til Sagsøgte 1 (1/8) Tvangsarv til Person 5 (1/16) Legater til børnebørn Resten til Sagsøger 3.1.5.9 Udeladt Udeladt Udeladt Udeladt Udeladt Udeladt Udeladt Sagsøgte 1 ville således alene være berettiget til tvangsarv svarende til 1/8 (12,5%) af Sagsøgte 2's særejeformue.
3.1.5.10 Som nævnt blev Oversigten brugt under retsmæglingen som grundlag for at finde en forligsmæssig løsning. Da den forligs mæssige løsning netop var baseret på en fordeling af Sagsøgte 2's formue med udgangspunkt i ægtepagten om Udeladt og Testamentet, blev Retsforliget således indgået på et forkert og misvisende grundlag. Hvis Sagsøger på tidspunktet for retsmæglingen havde haft kendskab til, at Sagsøgte 2 formue var tredjemandsbestemt fuldstændigt sæ reje, ville Oversigten (Bilag 20) og Retsforliget (Bilag 23) utvivl -somt have haft et andet indhold, hvilket Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og advokat Jens Elmerkjær vidste eller burde have vidst.
3.1.6 Retsforliget er bortfaldet som følge af svig og urigtige forudsætninger 3.1.6.1 Sagsøgte 2's testamentariske dispositioner og gaveoverdra -gelser til Sagsøgte 1 i perioden efter Testamentets oprettelse bestyrker, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 bevidst og ube -rettiget forsøgte at underminere og tilsidesætte Testamentet. Dette understøttes yderligere af, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1, med bistand fra advokat Jens Elmerkjær, oprettede ægte -pagt om Udeladt (Bilag 14 ), der har til fordel at be -gunstige længstlevende. Dette på trods af at Sagsøgte 2's formue helt eller i væsentligt omfang bestod af tredjemandsbe -stemt fuldstændigt særeje, som ikke kan ændres ved ægtepagt.
28 3.1.6.2 Advokat Jens Elmerkjær var eksekutor ved skiftet af boet efter Sagsøgte 2's mor, Person 11, og han var efterfølgende advokat for Sagsøgte 2 indtil dennes død. Advokat Jens Elmerkjær bistod således med oprettelsen af Te -stamentet og Kodicillen samt Sagsøgte 2's efterfølgende te -stamentariske dispositioner.
Advokat Jens Elmerkjær bistod li -geledes ved generationsskiftet af Gods 1 og repræ -senterede han Sagsøgte 2 i boet efter Person 4. Det må derfor lægges til grund, at advokat Jens Elmerkjær havde et indgående kendskab til Sagsøgte 2's formueforhold, og det gøres derfor gældende, at advokat Jens Elmerkjær ved oprettel -sen af ægtepagten om Udeladt (Bilag 14 ) og Gave -ægtepagten også havde kendskab til, at Sagsøgte 2's formue eller en væsentlig del heraf var fuldstændigt særeje, der ikke kunne ændres ved ægtepagt.
3.1.6.3 Under retsmæglingen var Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og ad -vokat Jens Elmerkjær således også bekendt med, at oprettelsen af ægtepagten om Udeladt var sket i strid med Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte fuldstændige særeje, og at for -delingen i henhold til Oversigten (Bilag 20 ), der lå til grund for Retsforliget, dermed var baseret på et helt forkert formue -grundlag. Hvis Sagsøger havde haft kendskab til dette forhold, ville Retsforliget utvivlsomt have haft et andet indhold, hvilket Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og advokat Jens Elmer -kjær vidste eller burde have vidst.
3.1.6.4 Det gøres således gældende, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 bevidst og for egen vindings skyld under retsmæglingen tilba -geholdt væsentlige oplysninger om Sagsøgte 2's formue, herunder om Udeladt jf. retsplejelovens § 277, li -gesom Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 afgav urigtige oplys -ninger om udstykningsmulighederne.
3.1.6.5 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 udviste dermed i fællesskab svig, der utvivlsomt havde afgørende betydning for Sagsøgers indgåelse af Retsforliget. De tilbageholdte og urigtige oplysninger indebærer således, at Retsforliget er indgået på et urigtigt og misvisende grundlag. Hvis Sagsøger på tids -punktet for Retsforligets indgåelse havde haft retvisende oplys -ninger om Sagsøgte 2's formue, om det tredjemandsbe -stemte fuldstændige særeje og om udstykningsmulighederne, 29 ville Retsforliget utvivlsomt have haft et andet indhold, hvilket Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 vidste eller burde have vidst.
3.1.6.6 Sagsøgte 1 har ikke løftet bevisbyrden for, at den udviste svig ikke havde indvirkning på Retsforliget, jf. aftalelovens § 30, stk.
3.1.6.7 Hvis Retten mod forventning ikke finder, at Retsforliget skal anses for ugyldigt som følge af Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's svig, gøres det gældende, at Retsforliget skal tilsidesættes efter aftalelovens § 36.
3.1.7 Retsvirkningen af Retsforligets ugyldighed er, at alle parterne skal stilles som var Retsforliget ikke indgået 3.1.7.1 Spørgsmålet om bortfald af Retsforliget som følge af svig og urigtige forudsætninger efter aftalelovens § 30 og grundsætnin gen om svigtende forudsætninger er ikke et spørgsmål om an nullation (ophævelse) af en aftale, som anført i svarskriftet, men et spørgsmål om aftalens ugyldighed.
3.1.7.2 Retsvirkningen af ugyldighed er, at Retsforliget bortfalder, og at parterne må stilles som om, at Retsforliget ikke var indgået.
Parterne må således tilbagelevere, hvad parterne har erhvervet som led i Retsforliget, herunder ejendommene på Tasmanien, medmindre der indgås en anden aftale i forbindelse med be handlingen af Boet. Det er også klart, at de udgifter Sagsøger har haft til istandsættelse af Ejendom 1, der var i meget dårlig stand ved overtagelsen, i den forbindelse kan kræves erstattet. Sagsøger vil desuden være at anse som arving i Boet, og Boet skal opgøres og fordeles i overensstem -melse med Testamentet, således at Sagsøgte 1 alene har ret til tvangsarv, mens den øvrige arv efter Sagsøgte 2 skal for -deles mellem Sagsøgte 2's øvrige arvinger som bestemt i Te -stamentet.
3.1.7.3 Sagsøgte 1 gør i svarskriftet desuden gældende, at Sagsøgers anfægtelse af Retsforliget udgør en misligholdelse i sig selv, som berettiger Sagsøgte 1 til at kræve erstatning. Det er noget uklart, hvad Sagsøgte 1 baserer dette anbrin - 30 gende på, men det kan næppe udgøre misligholdelse i sig selv at anfægte en aftales gyldighed.
3.1.7.4 I svarskriftet og processkrift B anføres også, at forligsaftalen ikke kan ”annulleres” overfor kun én af aftaleparterne, og at Sagsøgte 1 ikke har misligholdt Retsforliget.
3.1.7.5 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 optrådte under retsmæglingen utvivlsomt som én part. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 var også begge involveret i planlægningen af udstykningen fra Ejendommen, jf. e-mailkorrespondance mellem advokat Jens El -merkjær, Sagsøgte 2, Sagsøgte 1 og landinspektør Person 9 i perioden 27. september 2018 - 18. september 2019 (Bilag M ) og i perioden 30. september 2019 - 26. november 2019 (Bilag 24 ), og afgav således også i fællesskab urigtige op -lysninger om udstykningsmulighederne under retsmæglingen.
3.1.7.6 Retsforliget forpligter desuden både Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1, ligesom Retsforliget er underskrevet af dem begge. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 anså derfor også sig selv som én part ved indgåelsen af Retsforliget.
3.1.7.7 Det gøres derfor gældende, at den af Sagsøgte 2 udviste svig skal betragtes som svig udvist af Sagsøgte 1 og vice versa, samt at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 i relation til Retsforliget og spørgsmålet om gyldigheden heraf skal betrag -tes som én part.
3.1.7.8 Sagsøgte 1 gør i Processkrift B herudover gældende, at Sagsøger ikke har reklameret rettidigt, og at Retsforliget der -med ikke kan annulleres.
3.1.7.9 Det gøres heroverfor gældende, at der hverken ifølge aftale lovens § 30, andre lovbestemmelser eller almindelige retsgrund sætninger gælder et krav om reklamation som betingelse for at anse en viljeserklæring for at være ugyldig som følge af svig, urigtige oplysninger eller svigtende forudsætninger. Sagsøger kan således ikke fortabe sin ret til at kræve Retsforliget tilsidesat som ugyldigt som følge af manglende reklamation. Hvis Retten måtte finde, at der gælder et ulovbestemt krav om reklamation, gøres det således gældende, at Sagsøger har reklameret rettidigt.
31 3.2 Hvis Sagsøger får medhold i sin påstand 1, gør Sagsøger til støtte for sin nedlagte påstand 2 følgende gæl -dende:
3.2.1 Gaveoverdragelsen af Ejendommen var i strid med arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1 3.2.1.1 Gaveoverdragelsen af Ejendommen til Sagsøgte 1 var i strid med arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1.
3.2.1.2 Når ægtefæller i et fælles testamente har truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles efter den længstlevendes død, og længstlevende i henhold til testamentet ikke kan tilbage -kalde dette, kan længstlevende ikke tilsidesætte testamentets bestemmelser ved i levende live at give gaver, der står i misfor hold til længstlevendes formue, jf. arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1.
Gaver givet i strid med denne bestemmelse kan kræves om -stødt, jf. arvelovens § 83, stk. 2.
3.2.1.3 Person 4 og Sagsøgte 2 traf i Testamentet bestem -melse om fordelingen af arven ved længstlevendes død, nemlig at børnebørnene hver især skulle modtage et legat på Udeladt kr., at Person 5 skulle modtage sin tvangsarv, samt at mest muligt af den resterende arv efter længstlevende skulle til -falde Sagsøger, jf.
Testamentets § 4 og Kodicillens § 1 (Bi - lag 3 og 4 ). Derudover traf de i Testamentet udtrykkelig be -stemmelse om, at Testamentet ikke skulle kunne tilbagekaldes efter førstafdødes død, jf. Testamentets § 8. Sagsøgte 2 var derfor som længstlevende afskåret fra i levende live at ændre Testamentet og give gaver, der stod i misforhold til hans for -mue, jf. arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1.
3.2.1.4 Ejendommen, der udgjorde det væsentligste af Sagsøgte 2's aktiver og langt størstedelen af formuen, blev gaveoverdraget til Sagsøgte 1 til en værdi af 4.350.000 kr. svarende til den of fentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2015. Det gøres gæl dende, at Ejendommen blev overdraget til en værdi langt under handelsværdien, hvilket også udgjorde en væsentlig gave til Sagsøgte 1.
3.2.1.5 Sagsøgte 1 skulle som led i berigtigelsen af overdragelsen overtage realkreditlå- net i Totalkredit på Udeladt kr., jf. Gave -ægtepagten (Bilag 15 ) men blev først mange år efter, i forbin delse med bobehandlingen af Boet, overtaget af Sagsøgte 1 32 som forudsat (Bilag 17). Den manglende berigtigelse af gældsovertagelsen udgjorde i sig selv en gave til Sagsøgte 1.
3.2.1.6 Foruden Ejendommen overdrog Sagsøgte 2 samtlige sine indboog løsøregenstande, kunst, malerier, antikviteter, mv. til Sagsøgte 1, således at Sagsøgte 2 ikke havde yderligere tinglige genstande, hvilket Sagsøgte 2 selv udtrykkelig fastslog i Gaveægtepagten.
Dette faktum sammenholdt med, at den i Gaveægtepagten forudsatte gældsovertagelse af realkre -ditlånet i Totalkredit ikke blev berigtiget samtidig med overdra -gelsen, er et klart udtryk for Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's forsøg på at formindske Sagsøgte 2's formue til fordel for Sagsøgte 1 og dermed omgå Testamentets bestemmelser.
3.2.1.7 Det gøres på denne baggrund gældende, at Sagsøgte 2's ga veoverdragelse af Ejendommen til Sagsøgte 1 stod i åben -bart misforhold til Sagsøgte 2's formue, og at gaveoverdra -gelsen var et misbrug i strid med arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1.
3.2.2 Sagsøgte 1 var i ond tro 3.2.2.1 Sagsøgte 1 var samlevende med Sagsøgte 2 siden 1999 og dermed under hele perioden for behandlingen af boet efter Person 4. Sagsøgte 1 deltog i bomø- derne, jf. Bilag 10, og fik dermed kendskab til og indblik i indholdet af Testamen -tet (Bilag 3 ), ligesom hun blev bekendt med fordelingen af bo -ets aktiver.
Testamentets uigenkaldelighed var derudover et væsentligt tema ved Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1's opret -telse af 2015-testamentet (Bilag 7 ).
3.2.2.2 Som samlever og ægtefælle til Sagsøgte 2 var Sagsøgte 1 desuden bekendt med det anstrengte forhold i familien, lige -som det må have stået klart for hende, at Sagsøgte 2 med Gaveægtepagten (Bilag 15 ) og formuedispositionerne i øvrigt efter Person 4's død ville formindske sin formue til fordel for Sagsøgte 1 og til skade for sine livsarvinger.
3.2.2.3 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 valgte i strid med Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte særeje at oprette ægtepagt om Udeladt Der er således ikke nogen tvivl om, at begge ægtefæller ønskede at begrænse, hvor meget 33 der skulle falde i arv efter Sagsøgte 2 og dermed indirekte tilsidesætte bestemmelserne i Testamentet og Kodicillen. Det er således endnu et moment, der bekræfter Sagsøgte 1's onde tro.
3.2.2.4 Det gøres gældende, at Sagsøgte 1 kendte eller burde have kendt til Testamentets bestemmelser. Sagsøgte 2 fjernede effektivt Ejendommen fra sin formuesfære, og han formind -skede dermed den formue, der ville falde i arv efter ham. Det gøres herudover gældende, at Sagsøgte 1 uden tvivl vidste eller burde have vidst, at overdragelsen af Ejendommen var en gave, der stod i misforhold til Sagsøgte 2's formue, samt at gaveoverdragelsen var i strid med Testamentets og Kodicillens bestemmelser.
3.2.3 1-års fristen i arvelovens § 84, stk. 2, er afbrudt 3.2.3.1 Det følger af arvelovens § 84, stk. 2, at en sag efter arvelovens § 83, stk. 2, om omstødelse af gavedispositioner, skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen har eller burde have fået kendskab til fuldbyrdelsen af gaven eller arveforskuddet. Det gøres gæl -dende, at 1-års fristen i arvelovens § 84, stk. 2, er afbrudt, subsi -diært suspenderet.
3.2.3.2 Sagsøger blev bekendt med Sagsøgte 2's overdragelse af Ejendommen til Sagsøgte 1 under forsommeren 2018, (Bi - lag 18 ). Sagsøger anlagde herefter sag mod Sagsøgte 2 den 26. september 2018 (Bilag H ), det vil sige ca. 2 måne -der efter at være blevet bekendt med gaveoverdragelsen af Ejendommen.
Sagsøger udtog desuden adcitationsstæv -ning mod Sagsøgte 1 den 17. december 2018 (Bilag N ), det vil sige ca. 5 måneder efter at være blevet bekendt med gave -overdragelsen af Ejendommen.
Det gøres gældende, at 1-års fri -sten i arvelovens § 84, stk. 2, blev definitivt afbrudt ved Sagsøgers anlæg af den første omstødelsessag mod Sagsøgte 2 (Bilag H ) og Sagsøgte 1 (Bilag N ).
3.2.3.3 Det gøres subsidiært gældende, at 1-års fristen i arvelovens § 84, stk. 2, har været suspenderet siden Sagsøgers anlæg af sagen mod Sagsøgte 2 den 26. september 2018 (Bilag H ) og indtil Rettens afgørelse om Retsforligets gyldighed i denne sag. Hvis Retten i overensstemmelse med Sagsøgers på -stand 1 finder, at Retsforliget er ugyldigt, gøres det således gæl -dende, at Sagsøgers anlæg af nærværende omstødelses - 34 sag (påstand 2) på ny afbryder 1 års fristen i arvelovens § 84, stk.
2.
3.2.3.4 Sagsøgte 1 gør i svarskriftet gældende, at 1-års fristen skal regnes fra den 15. august 2022, hvor Sagsøger første gang gjorde gældende, at Retsforliget blev indgået på et urigtigt grundlag.
Hertil bemærkes, at 1-års fristen i arvelovens § 84, stk. 2, knytter sig til fuldbyrdelsen af gaven og kan naturligvis ikke overføres til anfægtelse af Retsforliget, der følger alminde -lige forældelsesregler.
3.2.4 Tredjemandsbestemt særeje kan ikke gaveoverdrages til en ægtefælle 3.2.4.1 Sagsøgte 1 anfører i processkrift D, at § 23 i loven og ægte fællers økonomiske forhold ikke er til hinder for en gaveover dragelse til ægtefællen af et særejeaktiv. Dette bestrides. Det gø res derimod gældende, at tredjemandsbestemt særeje ikke gyl digt kan overdrages til ægtefællen ved gave. Sagsøgte 1's henvisning til den så- kaldte “krymperegel” er i den forbindelse uden betydning, idet denne alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en reel gave, og ikke tager stilling til, om dispositionen er forenelig med tredjemandsbestemt særeje.
3.2.4.2 Det gøres således gældende, at hele Sagsøgte 2's formue, el -ler en væsentlig del heraf, var omfattet af tredjemandsbestemt særeje, som ikke kunne ændres ved ægtepagt, og at gaveover -dragelsen af Ejendommen til Sagsøgte 1 dermed også skete i strid med Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte fuldstændige særeje.
3.2.5 Testamentet er fortsat gældende 3.2.5.1 Sagsøgte 1 gør i svarskriftet gældende, at opfyldelsen af Te stamentets (Bilag 3 ) første formål – at give Sagsøger mu -lighed for at overtage Gods 2 og Gods 1 – blev opfyldt ved Sagsøgers erhvervelse af godserne forud for Person 4's død, og at Sagsøgers ”særlige kvantitative og kvalitative arveret ” dermed er bortfaldet.
3.2.5.2 Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er holdepunkter i Testamentet for at indfortolke en sådan forudsætning om, at te stationen til fordel for Sagsøger skulle bortfalde ved et generationsskifte af godserne i levende live. Hvis dette var te - 35 statorernes vilje, kunne og skulle det have være indføjet i Testa mentet, hvilket ikke skete.
3.2.5.3 Det gøres i forlængelse heraf gældende, at formålet med Testa mentet ikke kun var at sikre et generationsskifte, men også at stille Sagsøger likviditetsmæssigt bedst muligt med hen -blik på at kunne holde de to godser samlet i familien og sikre dem videre til 5. generation.
3.2.5.4 Det følger udtrykkeligt af Testamentet, at det var Person 4 og Sagsøgte 2's klare fælles ønske, at Sagsøger skulle videreføre og drive Gods 2 og Gods 1, så god -serne forblev i familiens eje.
Sagsøgers erhvervelse af godserne i 1997-1999 blev hverken helt eller delvist berigtiget ved gave eller arveforskud. Derimod overtog Sagsøger de betydelige økonomiske forpligtelser, herunder betydelig re -alkreditgæld, bankgæld og gæld til sine forældre, samt de væ-sentlige latente skatter, som påhvilede godserne. Det gøres gæl -dende, at formålet med Testamentet og Kodicillen således også var, at arvelodden til Sagsøger efter både førstafdøde og længstlevende skulle kunne reducere disse væsentlige forplig telser, ligesom den større arvelod skulle sikre, at Sagsøger kunne arve sin egen gæld til forældrene.
3.2.5.5 Opretholdelse af testationen til fordel for Sagsøger på trods af generationsskiftet af godserne i levende live vil derfor være helt i overensstemmelse med Testamentets formål om at bevare godserne samlet i familiens eje, da der med testationen skabes bedre økonomisk grundlag for den videre drift af god -serne.
3.2.5.6 Dette understøttes også af, at testatorerne i Testamentet angi -ver, at længstlevende – med henvisning til Testamentets formål
3.2.5.7 Testatorerne havde dermed en fælles forståelse for og ønske om, at deres formuer skulle tilfalde Sagsøger for i videst muligt omfang at give Sagsøger likviditetsmæssig mulig -hed for at holde godserne samlet og drive dem videre i famili -ens eje med henblik på senere overdragelse til 5. generation. - 36 Dette følger også udtrykkeligt af generationsskiftedrøftelserne i 1996 mellem Person 4, Sagsøgte 2 Sagsøger, Person 6, Person 12 og Person 13 (Bilag 32).
3.2.5.8 Det andet formål med Testamentet – at sikre længstlevende økonomisk trygge vilkår – blev sikret i forbindelse med skiftet af boet efter Person 4, jf. boopgørelsen (Bilag 11 ) og bobe -styrers tilkendegivelse (Bilag 34 ).
3.2.5.9 Ændringen af Person 4 og Sagsøgte 2 ægtepagt om Udeladt var netop betinget af, at der samtidig blev oprettet et testamente, der også sikrede deres fælles børn ved længstlevendes død, jf. stævningens pkt. 2.4.3. Testamentet kan således ikke fortolkes på en sådan måde, at det har været Person 4's ønske og vilje, at Sagsøgte 2 skulle kunne give alle sine ejendele væk til en ny ægtefælle og på den måde omgå Testamentets bestem -melser i strid med arvelovens § 83, der netop skulle beskytte førstafdødes, Person 4's, testationer.
3.2.5.10 Person 4 og Sagsøgte 2 var bekendt med Person 4's begyn dende Alzheimers på tidspunktet for Testamentets oprettelse, jf.
Bilag 33. Desuagtet blev der ikke i Testamentet taget højde for den situation, at en af parterne kunne blive ude af stand til at handle. Derimod blev det bestemt, at Testamentet kun skulle kunne ændres, hvis testatorerne var enige herom, jf. Testamen tets § 8. Det gøres derfor gældende, at det ikke var testatorernes hensigt, at Testamentet skulle kunne ændres efterfølgende, uan set at Sagsøger overtog resten af godserne i testatorernes levende live. - - 3.2.5.11 Det gøres derudover gældende, at Sagsøgers erhvervelse af Gods 2 og Gods 1 ikke udgør bristende for udsætninger, som kan tilsidesætte bestemmelserne i Testamen tet, Kodicillen og de australske testamenter om arven efter længstlevende til Sagsøger, m.fl.
3.2.5.12 Hvis Retten måtte finde, at der foreligger bristende forudsæt ninger for testationen til fordel for Sagsøger, må det læg ges til grund, at det ikke har været Person 4's vilje, at hen des børn slet ikke skulle arve længstlevende. Derimod må det lægges til grund, at den testamentariske bestemmelse om forde lingen af arven efter længstlevende blot ville have haft et andet - - 37 indhold, men fortsat udelukkende tilgodese fælles børn, subsi diært Person 14 og Foreningen af Skov- og Landejen domsbesiddelser i Danmark, jf. Testamentets § 6, og ikke en ny ægtefælle til længstlevende. Selvom testationen til fordel for Sagsøger måtte være bristet, vil Testamentet og de austral ske testamenter således fortsat indeholde bestemmelser om for delingen af arven efter længstlevende, ligesom Kodicillen inde holdende bestemmelser om legater til børnebørnene fortsat ville være gældende. - - 3.2.5.13 Sagsøgte 2 kunne således ikke frit disponere over sin formue uden hensyntagen til bestemmelserne i Testamentet, Kodicillen og de australske testamenter om fordelingen af arven efter længstlevende, jf. arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1. Dette ændres ikke af, at han selv og Sagsøgte 1 mente, at Testamentets før ste formål var opfyldt.
3.2.6 Gaveoverdragelsen skal omstødes efter arvelovens § 83, stk. 2 3.2.6.1 Det gøres sammenfattende gældende, at Sagsøgte 2's gave overdragelse af Ejendommen til Sagsøgte 1 tilsidesatte Te stamentets og Kodicillens bestemmelser, og at gaveoverdragel sen stod i åbenbart misforhold til Sagsøgte 2's formue, hvil ket Sagsøgte 1 som gavemodtager vidste eller burde have vidst. På denne baggrund gøres det gældende, at gavedisposi tionen skal omstødes, jf. arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1, og § 83, stk. 2, og at Boet således skal tinglyses i Tingbogen som ad komsthaver på Ejendommen. Samtidig skal Sagsøger an ses som arving i Boet og arve mest muligt i henhold til Testa mentet.
3.2.6.2 I forlængelse heraf gøres det gældende, at Sagsøgte 1 som følge af den omstødelige gaveoverdragelse af Ejendommen skal tilbagebetale den økonomiske gevinst på Udeladt kr., som knytter sig direkte til Ejendommen, og som hun oppebar ved salget af Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 3, By 1, beliggende Adresse 2 og Adresse 3, By 1, til Boet, jf. Bilag 41 og 42.
3.2.6.3 Hvis Retten mod forventning finder, at Sagsøgte 2's gave overdragelse af Ejendommen til Sagsøgte 1 ikke skete i strid med arvelovens § 83, stk. 1, nr. 1, eller at fristen i arvelovens § 84, stk.
2, er sprunget, gøres det gældende, at gaveoverdragel -sen skete i strid med Sagsøgte 2's tredjemandsbestemte fuldstændige særeje.
38 3.2.7 Boet som part i sagen 3.2.7.1 Sagsøgers påstand 2 forpligter Boet direkte, og det gøres derfor gældende, at inddragelse af Boet som sagsøgt i denne sag er nødvendigt. …”
Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument anført: ”… INDLEDNING (INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 20) Parterne er i forhold til de nedlagte påstande kommet vidt omkring i de fremlagte processkrifter. Derfor vil min tilgang til sagen indledningsvis være et forsøg på en mere enkel tilgang.
Sagsøger har i den forbindelse gjort gældende, at retsforliget er bortfaldet på grund af svigtende forudsætninger. Sagsøgte 1 fastholder med sin frifindelsespåstand, at retsforliget fortsat er gyldigt.
Udgangspunktet for omstødelsesbestemmelsen er iht. arve lovens 84, at 1-årsfristen overholdes. §83 og §84er således ind rettet, at en overskridelse af fristen endeligt afskærer mulighe den for omstødelse.
39
Det er i den forbindelse mit synspunkt, at ophævelsen af forli get med den beskrevne mangel i sig selv er uden retlig virk ning, fordi sagsøger ikke samtidig med ophævelsen har aner kendt, at skovejendommen skulle tilbage til boet efter Sagsøgte 2, og at Ejendom 1 skulle tilbage til sagsøgte 1.
Det fremgår af bilag 43, at Adresse 1, efter udstyk -ning af de 2 grunde, havde et areal på 28.346 m2. Det hører med til billedet, at strandbeskyttelsesarealet udgør 11.922 m2. Samme sted fremgår det, at der på ejendommen er registreret et fredskovsareal på 10.200 m2. Fredskovspligten kan formentlig fjernes, hvis man kan anvise et tilsvarende areal til ny fredskov. Det hører i den forbindelse med, at sagsøger ved et møde i boet efter Sagsøgte 2, gav udtryk for, at det var hans vurdering, at ejendommens rette værdi lå i niveauet Udeladt kr. Jeg oply -ser, at sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 rettede henvendelse til mig i forbindelse med deres ønsker om, at sælge de 2 udstykkede grunde, og spurgte mig, hvem jeg kunne foreslå som ejendoms mægler. Jeg svarede, at det var min vurdering, at grundene havde en særlig beliggenhed, som ikke normalt kommer til salg, og at det var min vurdering, at selv en lokal ejendoms - 41 mægler ville have svært ved at sætte prisen. I den forbindelse foreslog jeg, at vi kunne sætte et skilt op i vejkanten. Der blev lavet et ydmygt til-salg skilt med telefonisk henvendelse til mig.
Jeg fik efter min erindring 40 telefoniske henvendelser, der efter forhandling blev reduceret til 2 køberinteresserede, der begge ville have begge grunde, og de lod sig byde op prismæssigt så ledes, at vi nåede en samlet pris på de førnævnte Udeladt kr.
Køberen måtte efterfølgende sælge de 2 grunde til en køber, der var med i de begyndende budrunder, men som meldte fra me get før vi nåede de Udeladtkr. - -
Det fremgår afslutningsvis af forligsteksten, at forliget føres til retsbogen, og at ”Sagen hæves som forligt” , og efter at retten havde taget stilling til retsmægleren, Advokat 3's salær blev behandlet, sluttede retsbogen med at "Sagen blev sluttet” . -
Processkrifterne er tilpasset i nødvendigt omfang.
Svarskrift - - 42
Jeg henviser i den forbindelse til, hvad jeg citerede ovenfor fra §4 nemlig, at sagsøger skal ”arve mest muligt efter hver af os...” .
Jeg gør gældende, at denne passage skal forstås på den måde, at retten til at arve mest muligt forudsætter, at sagsøger på det pågældende tidspunkt ikke har erhvervet de sidste 2 halvdele af Gods 1 og Gods 2. Denne fortolkning støttes af teksten længere nede i §4, hvor der beskrives en situation, hvor sagsøger på tidspunktet for den ene og/eller den anden te stators død, ikke har modtaget den eller de sidste halvdele i de 2 godser. Der er derfor beskrevet en mulighed for sagsøger, til at få udlagt den eller de 2 resterende halvdele af Gods 2 og Gods 1 fra de respektive boer, og i den forbindelse have ret til at betale en del af købesummen med et privat pantebrev på nærmere aftalte vilkår.
FORLIGET AF 16. SEPTEMBER 2019 ER OPFYLDT
FORLIGET MELLEM SAGSØGER, Sagsøgte 2 OG SAGSØGTE 1 STÅR FORTSAT VED MAGT
GAVEÆGTEPAGTEN, Adresse 1, By 1
Endvidere har jeg fortsat ejerskab til de værdipapirer og kon tantbeholdninger som jeg i dag ejer og er registreret som ejer af” .
Sagsøgte 2's FORMUE OPGJORT AF SAGSØGER I SEP -TEMBER 2019
Disse 3 betalinger er gennemført. De Udeladt kr. skal derfor – når Sagsøgte 2's formue skal vurderes per sep tember 2019 - være medregnet som et passiv, og dermed redu cere Sagsøgte 2's formue til Udeladt kr.
Boets formue udgjorde i september 2019 iht. til oversigten, med de ovenfor beskrevne korrektioner, Udeladt kr. 37,5% heraf udgør Udeladt kr.
51
UDSTYKNINGSOVERVEJELSER
RETSSAGEN FRA 2018 BLEV FORLIGT OG PROCESRISIKOEN ”HANDLET AF”
Og derefter få svaret indskrevet i forligsaftalen. På den baggrund gør jeg gældende, at Sagsøgte 2's aktiedepot, på Udeladt kr. ikke kan gøres gældende som en relevant bristet el ler urigtig forudsætning for forligets indgåelse.
3 PARTER I FORLIGSAFTALEN
Duplik GENOPTAGELSE AF SAGEN, DER BLEV ANLAGT I 2018
Processkrift A 55 BEMÆRKNINGER OM AFVISNING AF SAGSØGERS PÅSTAND 2
Processkrift B 3 PARTER I FORLIGET, RETSVIRKNING VED MISLIGHOLDELSE OG RETTIDIG REKLAMATION
Sagsøger skal samtidig tilbageskøde/overdrage skovejendom men på Tasmanien til det sagsøgte dødsbo. Dette sidste syns punkt kan jeg næppe på dødsboets vegne gø- re gældende, men jeg opfordrer hermed boet efter Sagsøgte 2 til at nedlægge en tilsvarende påstand.
Processkrift C SAGSØGTE 1s LIKVIDITET TIL AT BETALE FOR SIG SELV
58
BYGGE PÅ SOMMERHUSET” . Som det fremgår af de 2 som bilag U fremlagte bankudskrifter, havde 59 sagsøgte 1 den 2. januar 2018 et indestående på de to konti på sammenlagt ca. Udeladt kr.
Processkrift D Sagsøgte 2's FORMUEFORHOLD - SÆREJE