Forbrugeraftalelovens § 8 a – Oplysningspligt for onlinemarkedspladser
Forbrugeraftaleloven · Kapitel 3 – Oplysningspligt · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 28. september 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Inden der indgås en aftale om fjernsalg på en onlinemarkedsplads, skal udbyderen af onlinemarkedspladsen endvidere på en klar og forståelig måde, der egner sig til fjernkommunikation, give forbrugeren oplysning om
1)identiteten på og hjemstedet for den tredjemand, der tilbyder varen, tjenesteydelsen eller det digitale indhold på onlinemarkedspladsen,
2)hvorvidt denne tredjemand er erhvervsdrivende,
3)når denne tredjemand ikke er erhvervsdrivende, om forbrugerrettigheder hidrørende fra EU-forbrugerbeskyttelsesretten gælder for aftalen,
4)hvis det er relevant, hvordan forpligtelserne i forbindelse med aftalen deles mellem denne tredjemand og udbyderen af onlinemarkedspladsen, og
5)generelle oplysninger om de vigtigste parametre for rangordningen af de tilbud, som forbrugeren præsenteres for som følge af en søgning, og den relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre.
Stk. 2.Oplysning efter stk. 1, nr. 2, kan gives på grundlag af tredjemandens erklæring herom til udbyderen af markedspladsen.
Stk. 3.Oplysninger meddelt efter stk. 1, nr. 4, berører ikke et eventuelt ansvar, som udbyderen af onlinemarkedspladsen eller den erhvervsdrivende tredjemand har i forhold til aftalen i medfør af EU-retten eller national ret.
Stk. 4.Oplysninger efter stk. 1, nr. 5, skal gives i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængeligt fra den side, hvor tilbuddene præsenteres.
Bestemmelser, der henviser hertil
1
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 7Undtagelser fra oplysningspligten
- § 8Oplysningspligt ved aftaler om varer og tjenesteydelser
- § 9Standardfortrydelsesvejledning og oplysningers integration i aftalen
- § 10Oplysningspligt ved aftaler uden for forretningssted
- § 11Oplysningskrav ved fjernsalg
- § 12Oplysningspligt ved elektroniske fjernsalgsaftaler
- § 13Bekræftelse af fjernsalgsaftaler