Retsplejelovens § 169 – Vidnepligt for offentligt ansatte
Retsplejeloven · Kapitel 18 – Vidner · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, må ikke uden samtykke af vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt.
For medlemmer af Folketinget kræves samtykke af tingets formand og vedkommende minister.
Finder retten herefter, at hensynet til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kan den bestemme, at vidneforklaring skal afgives.
Dette gælder dog ikke, hvis nægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forhold til fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.
Bestemmelser, der henviser hertil
- § 173Vejledning og beskyttelse af vidner
- § 298Pålæg om fremlæggelse af dokumenter
- § 299Tredjemands pligt til at udlevere dokumenter
- § 306Oplysningspligt om krænkende varer og tjenesteydelser
- § 653Bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder
- § 804Pålæg om edition
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 168Vidnepligt og forklaring for retten
- § 170Vidnefritagelse på grund af tavshedspligt
- § 171Fritagelse for vidnepligt
- § 172Kildebeskyttelse for redaktører og medarbejdere
- § 172 aFritagelse for vidneforklaring efter videoafhøring
- § 173Vejledning og beskyttelse af vidner
- § 174Vidneafhøring ved telekommunikation
- § 175Indkaldelse af vidner
- § 176Pålæg om vidneforklaring og fremmøde
- § 177Vidners tilstedeværelse under retsmødet
- § 178Tvangsmidler over for udeblevne vidner
- § 179Vidners mødepligt
- § 180Vidnets forberedelse