Retsplejelovens § 171 – Fritagelse for vidnepligt
Retsplejeloven · Kapitel 18 – Vidner · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
En parts nærmeste har ikke pligt til at afgive forklaring som vidne.
Stk. 2.Pligt til at afgive forklaring foreligger ej heller, såfremt forklaringen antages at ville
1)udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd eller
2)udsætte hans nærmeste for straf eller tab af velfærd eller
3)påføre vidnet selv eller hans nærmeste anden væsentlig skade.
Stk. 3.I de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde kan retten dog pålægge vidnet at afgive forklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
Stk. 4.I de i stk. 2, nr. 3, nævnte tilfælde kan retten endvidere pålægge vidnet at afgive forklaring, såfremt vidnet har udført foranstaltninger som nævnt i § 754 a, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige dertil.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
2
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 168Vidnepligt og forklaring for retten
- § 169Vidnepligt for offentligt ansatte
- § 170Vidnefritagelse på grund af tavshedspligt
- § 172Kildebeskyttelse for redaktører og medarbejdere
- § 172 aFritagelse for vidneforklaring efter videoafhøring
- § 173Vejledning og beskyttelse af vidner
- § 174Vidneafhøring ved telekommunikation
- § 175Indkaldelse af vidner
- § 176Pålæg om vidneforklaring og fremmøde
- § 177Vidners tilstedeværelse under retsmødet
- § 178Tvangsmidler over for udeblevne vidner
- § 179Vidners mødepligt
- § 180Vidnets forberedelse
- § 181Vidners identitet og sandhedspligt
- § 182Vidners afhøring hver for sig