Retsplejelovens § 214 – Rettens afstemning og rådslagning
Retsplejeloven · Kapitel 20 – Rettens rådslagninger og afgørelser · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke beklædes af en enkelt dommer, og som ikke hører til de beslutninger, rettens formand kan træffe, vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning.
For afstemningsordenen fastsætter retten selv de fornødne regler.
Retten kan bestemme sådanne forandringer i disse, som den til enhver tid måtte anse for hensigtsmæssige.
Dog skal formanden altid stemme sidst og domsmænd altid først og således, at den yngre domsmand stemmer før den ældre.
Formanden forestår rådslagningen og afstemningen og samler stemmerne.
Afstemningen sker mundtlig;
de afgivne stemmer indføres udtogsvis i en stemmegivningsbog.
Enhver har ret til at påse, at hans stemme gengives rigtigt.
I straffesager, der behandles ved byret under domsmænds medvirken, skal dommeren, når tiltalte mod hans stemme dømmes skyldig i et strafbart forhold, gøre bemærkning om afstemningen til retsbogen.
Hvis en sagkyndig i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 sagkyndig mangler.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 7Landsrettens sammensætning i sagers afgørelse
- § 12Byretternes sammensætning ved sagers afgørelse
- § 94Udtagelse af sagkyndige dommere
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 216Rettens afstemningsregler
- § 217Afgørelsesform ved kendelse
- § 218Begrundelse og afstemningsoplysninger i domme og kendelser
- § 218 aDommes indhold og gengivelse af forklaringer
- § 219Frister for domsafsigelse i borgerlige sager
- § 219 aAfsigelse af dom og kendelse
- § 220Stadfæstelse af indanket dom og begrundelse
- § 221Berigtigelse af fejl i rettens afgørelser
- § 222Omgørelse af kendelser og beslutninger
- § 223 aAnerkendelse af udenlandske afgørelser om borgerlige krav
- § 223 bLegalisering af udenlandske og danske dokumenter