Retsplejelovens § 214 – Rettens afstemning og rådslagning

Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke beklædes af en enkelt dommer, og som ikke hører til de beslutninger, rettens formand kan træffe, vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning.

For afstemningsordenen fastsætter retten selv de fornødne regler.

Retten kan bestemme sådanne forandringer i disse, som den til enhver tid måtte anse for hensigtsmæssige.

Dog skal formanden altid stemme sidst og domsmænd altid først og således, at den yngre domsmand stemmer før den ældre.

Formanden forestår rådslagningen og afstemningen og samler stemmerne.

Afstemningen sker mundtlig;

de afgivne stemmer indføres udtogsvis i en stemmegivningsbog.

Enhver har ret til at påse, at hans stemme gengives rigtigt.

I straffesager, der behandles ved byret under domsmænds medvirken, skal dommeren, når tiltalte mod hans stemme dømmes skyldig i et strafbart forhold, gøre bemærkning om afstemningen til retsbogen.

Hvis en sagkyndig i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 sagkyndig mangler.