Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 219 a – Afsigelse af dom og kendelse

Retsplejeloven · Kapitel 20 – Rettens rådslagninger og afgørelser · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Rettens afgørelser i straffesager træffes snarest muligt, efter at den pågældende forhandling er til ende.

Ved sagens optagelse til dom eller kendelse skal retten tilkendegive, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt.

Kan afsigelsen ikke finde sted samme dag, skal dom eller kendelse dog afsiges senest inden en uge og, hvor nævninger har medvirket, senest dagen efter.

Stk. 2.Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i stk. 1 nævnte frister.

I beslutningen skal anføres de omstændigheder, der bevirker, at fristen ikke kan overholdes.

Beslutningen kan ikke kæres.

Stk. 3.Dommen afsiges i et retsmøde.

Er tiltalte ikke fængslet, kan dommen dog afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, eller hvis sagen er behandlet efter §§ 930 a eller 930 b.

Dommen kan endvidere afsiges uden afholdelse af retsmøde, hvis sagen er behandlet efter § 896 a.

Stk. 4.Hvis tiltalte er fængslet, bør den pågældende bringes til stede ved dommens afsigelse.
Stk. 5.Retten meddeler tiltalte udskrift af dommen.

Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, er fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften forkyndes.

Stk. 6.Tiltalte vejledes om adgangen til at anke dommen.

Vejledningen gives ved dommens afsigelse, hvis tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5.

Hvis afsigelsen ikke finder sted samme dag, som sagen er optaget til dom, gives vejledningen samtidig med, at retten tilkendegiver, hvornår dommen vil blive afsagt, såfremt tiltalte er til stede, og ellers ved den efterfølgende meddelelse eller forkyndelse, jf. stk. 5.

Det anføres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde, hvor tiltalte er til stede.

Stk. 7.Retten underretter den forurettede og andre, der har fremsat et borgerligt krav i en offentlig straffesag, om rettens afgørelse om kravet.

I øvrigt meddeler retten den forurettede en udskrift af dommen, hvis den forurettede har anmodet om det.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

4

Bestemmelser, der henviser hertil

2

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.