Retsplejelovens § 391 – Kære af sagsomkostningsafgørelser
Retsplejeloven · Kapitel 37 – Kære · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat til mere end 50.000 kr., kan indbringes særskilt for landsret ved kære.
Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen herom kun indbringes særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 50.000 kr.
Bestemmelserne i § 389, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Hvis dommen er afsagt af en landsret som ankeinstans, kan kære kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet.
Kære kan kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Sådan tilladelse kan gives, hvis særlige grunde taler derfor.
Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
Henvisninger i denne bestemmelse
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 389Kære af byrettens kendelser og beslutninger
- § 389 aKæreforbud og kæretilladelse
- § 390Afskæring af kære efter dom
- § 392Kære af landsrettens kendelser til Højesteret
- § 392 aKære af Sø- og Handelsrettens afgørelser
- § 393Fremgangsmåde ved kære
- § 394
- § 395Opsættende virkning af kære
- § 396Indsendelse af kæresag til overinstansen
- § 397Skriftlige udtalelser ved kære
- § 398Afgørelse af kæremål
- § 398 aVirkning af omgørelse af kendelse om dørlukning