Retsplejelovens § 392 – Kære af landsrettens kendelser til Højesteret
Retsplejeloven · Kapitel 37 – Kære · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag, der behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt.
Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Hvis kendelsen eller beslutningen er afsagt efter reglerne i § 253, skal der desuden foreligge særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.
Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 3, 1. og 2. pkt., hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.
Henvisninger i denne bestemmelse
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 389Kære af byrettens kendelser og beslutninger
- § 389 aKæreforbud og kæretilladelse
- § 390Afskæring af kære efter dom
- § 391Kære af sagsomkostningsafgørelser
- § 392 aKære af Sø- og Handelsrettens afgørelser
- § 393Fremgangsmåde ved kære
- § 394
- § 395Opsættende virkning af kære
- § 396Indsendelse af kæresag til overinstansen
- § 397Skriftlige udtalelser ved kære
- § 398Afgørelse af kæremål
- § 398 aVirkning af omgørelse af kendelse om dørlukning