Retsplejelovens § 426 – Ophævelse og bortfald af forbud og påbud

Stk. 2.Et forbud eller påbud kan ophæves helt eller delvis, hvis

1)betingelserne for rettens meddelelse af forbud eller påbud ikke længere er opfyldt,

2)den part, der har opnået forbuddet eller påbuddet, utilbørligt forhaler sagen eller

3)sag efter § 425 ikke anlægges eller indledes rettidigt, hæves eller afvises.

Stk. 3.Et forbud eller påbud i en sag, hvor sagen om den rettighed, der påstås krænket, skal afgøres ved udenlandsk domstol eller ved voldgift, kan endvidere ophæves, når afgørelsen i sagen om den rettighed, der påstås krænket, er endelig.

Stk. 4.Et forbud eller påbud i en sag, hvor sagen om den rettighed, der påstås krænket, skal afgøres ved en dansk domstol, bortfalder, hvis forbuddet eller påbuddet ikke forinden er ophævet efter stk. 2, når der er afsagt dom i sagen om den rettighed, der påstås krænket, og anke ikke er iværksat inden ankefristens udløb eller en rettidigt iværksat anke senere er frafaldet eller andet er bestemt i dommen.

Stk. 5.Anmodning om ophævelse af et forbud eller påbud indgives skriftligt til den ret, der har behandlet anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud i 1. instans.

Stk. 6.Forinden et forbud eller påbud ophæves, skal retten så vidt muligt give den part, der har opnået forbuddet eller påbuddet, lejlighed til at udtale sig.