Retsplejelovens § 428 – Erstatningsansvar ved uberettiget forbud eller påbud
Retsplejeloven · Kapitel 40 – Midlertidige afgørelser om forbud og påbud i en borgerlig sag · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den, som har opnået et forbud eller påbud på grundlag af en rettighed, som viser sig ikke at bestå, skal betale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort.
Det samme gælder, når forbuddet eller påbuddet bortfalder eller ophæves på grund af efterfølgende omstændigheder, såfremt det må antages, at rettigheden ikke bestod.
Selvstændigt søgsmål, der først kan anlægges, når forbuddet eller påbuddet er ophævet eller bortfaldet, jf. § 426, skal anlægges inden 3 måneder efter ophævelsen eller bortfaldet.
Henvisninger i denne bestemmelse
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 416Krav til anmodning om forbud eller påbud
- § 417Retsmøde om forbud eller påbud
- § 418
- § 419Udsættelse af sagen
- § 420Tredjemands indtræden i sagen
- § 421Sagsomkostninger ved forbud eller påbud
- § 422Vejledning og fri proces ved forbud og påbud
- § 423Beslaglæggelse af gods ved forbud eller påbud
- § 424Fogedrettens bistand til forbud og påbud
- § 425Anlæggelse af hovedsag efter forbud eller påbud
- § 426Ophævelse og bortfald af forbud og påbud
- § 427Kære af forbuds- og påbudsafgørelser
- § 429Afgørelse om beslaglagt gods ved forbud og påbud
- § 430Straf for overtrædelse af forbud eller påbud
- § 431Skriftlig behandling uden mundtligt retsmøde