Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 456 a – Anvendelsesområde for sager om forældreskab

Retsplejeloven · Kapitel 42 a – Sager om forældreskab · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.

Stk. 2.I sager om forældreskab efter børnelovens kapitel 5 b og 5 c finder § 456 b, § 456 e, stk. 1, § 456 i, stk. 1 og 2, og § 456 k, stk. 3, ikke anvendelse.

I stedet anvendes stk. 3-6.

Stk. 3.En sag efter stk. 2 kan indbringes for familieretten her i landet, hvis surrogatmoren, barnet, barnets far eller en tiltænkt forælder har bopæl her.
1.pkt. kan fraviges efter overenskomst med en fremmed stat.
Stk. 4.Parterne i en sag efter stk. 2 er surrogatmoren, barnets far og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder, jf. børnelovens §§ 30 a og 30 i, og disses dødsboer.
Stk. 5.Parterne har pligt til at møde i retten og afgive forklaring.

Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.En sag efter stk. 2 hæves, når moderskabet, faderskabet, medmoderskabet eller medfaderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 30 e, eller barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

7

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.