Retsplejelovens § 505 – Erstatningsansvar ved uberettiget tvangsfuldbyrdelse
Retsplejeloven · Kapitel 46 – Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den, som har anmodet om tvangsfuldbyrdelse af en fordring eller et krav, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort samt, hvis frihedsberøvelse er sket, for lidelse.
Sådant ansvar påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt ved fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at betingelserne herfor har været til stede, og dette kan lægges fordringshaveren til last.
Fogedrettens afgørelse træffes ved kendelse.
Fogedretten kan henskyde kravet til søgsmål ved de almindelige domstole.
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 493Underretning om fogedforretning
- § 494Tilsigelse af skyldner til fogedforretning
- § 495Udlægsforretning uden skyldnerens tilstedeværelse
- § 496Opfordring til frivillig opfyldelse
- § 497Skyldnerens oplysningspligt over for fogedretten
- § 498Undersøgelse af skyldnerens husrum og person
- § 499Tredjemands indtræden som part
- § 500Vejledning og fri proces for fogedretten
- § 501Indsigelser mod fuldbyrdelsesgrundlaget
- § 502Udsættelse af fogedforretningen
- § 503Omkostninger ved fogedforretninger
- § 504Genoptagelse af udlægsforretning
- § 506Deltagelse ved telekommunikation i fogedretsmøder