Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 504 – Genoptagelse af udlægsforretning

Retsplejeloven · Kapitel 46 – Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Forretningen kan genoptages, når parterne er enige derom, eller når fogedretten finder det påkrævet, navnlig fordi

1)skyldneren eller tredjemand anmoder om, at et udlæg må blive ophævet med den begrundelse, at det strider mod tredjemands ret,
2)udlægshaveren anmoder om, at der må blive truffet ny bestemmelse om udlevering, opbevaring eller adminis­tration af det udlagte, jf. §§ 520, 523 og 525,
3)udlægshaveren kræver foretaget en udførlig registrering af de i § 518, stk. 2 og 3, nævnte aktiver eller en vurdering af det udlagte,
4)skyldneren ikke har været til stede under forretningen og han nu anmoder om adgang til at benytte sine rettigheder efter §§ 509-516, eller
5)skyldneren ønsker fastslået, at et udlæg er bortfaldet som følge af omstændigheder, der er indtruffet efter udlæggets foretagelse, eller fordi grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen ved dom er ophævet eller erklæret ugyldigt.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

6

Bestemmelser, der henviser hertil

1

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.