Retsplejelovens § 513 – Udlæg i erstatning og godtgørelse
Retsplejeloven · Kapitel 47 – Udlæggets genstand og retsvirkninger · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Udlæg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsørger eller i godtgørelse i forbindelse hermed, hvis beløbet tilkommer skadelidte eller den, som har mistet en forsørger.
Er beløbet udbetalt, kan udlæg dog ske, medmindre summen ved indsættelse på særskilt konto i bank eller sparekasse eller på anden måde er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue.
Tilsvarende gælder om renter og udbytte af kapitalen.
Stk. 2.I krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, som ikke falder ind under stk. 1, kan udlæg først foretages, når beløbet er udbetalt.
Stk. 3.Udlæg kan ikke foretages i krav på erstatning for tab af arbejdsfortjeneste, medmindre der er forløbet 7 dage fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt.
Stk. 4.Udlæg kan dog foretages i de i stk. 1 og 2 nævnte beløb og krav, efter at kravet og dets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene, hvis skyldneren under forretningen giver samtykke hertil, eller hvis skyldneren har stillet aktivet som pant for vedkommende fordring.
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 507Udlæg til dækning af pengekrav
- § 508Udlæggets genstand
- § 509Udlæg i aktiver til beskedent hjem og erhverv
- § 510Særskilt udlæg i tilbehør
- § 511Udlæg i løn, leje og gensidige kontrakter
- § 512Undtagelser fra udlæg
- § 514Udlæg i gaver og lignende erhvervelser
- § 515Udlæg i personlige ejendele og hjælpemidler
- § 516Udlægsforbud i godtgørelsesbeløb
- § 517Udlæggets genstand
- § 518Udlægs omfang og tilbehør
- § 519Skyldnerens rådighedsbegrænsning over udlagte aktiver
- § 520Rådighed over udlagt fast ejendom
- § 521Udlæg i rede penge
- § 522Modregning under udlægsforretning
- § 523Fratagelse og forvaring af udlagt løsøre
- § 524Frigørelse ved betaling af udlagt fordring
- § 525Afdragsordning ved udlæg