Retsplejelovens § 509 – Udlæg i aktiver til beskedent hjem og erhverv
Retsplejeloven · Kapitel 47 – Udlæggets genstand og retsvirkninger · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.En andel i en andelsboligforening eller en aktie eller anpart i et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, der er forbundet med brugsret til en bolig, kan kun undtages fra udlæg i medfør af stk. 1, hvis boligen efter sin størrelse og indretning alene opfylder de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der under hensyn til skyldneren og hans husstand med rimelighed kan stilles, og aktivet ved tvangsfuldbyrdelse må antages ikke at indbringe et beløb, der klart overstiger udgiften ved overtagelse af en passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig.
Stk. 3.Udlæg kan ikke foretages i aktiver af indtil 3.000 kroners værdi, som er nødvendige til skyldnerens eller hans husstands erhverv eller uddannelse.
Stk. 4.Skyldneren kan ikke gyldigt give samtykke til udlæg i de i stk. 1 og 3 nævnte aktiver.
Bestemmelser, der henviser hertil
3
- § 504Genoptagelse af udlægsforretning
- § 591Pantsætters brugsret til bolig
- § 805Proportionalitet ved beslaglæggelse og edition
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 507Udlæg til dækning af pengekrav
- § 508Udlæggets genstand
- § 510Særskilt udlæg i tilbehør
- § 511Udlæg i løn, leje og gensidige kontrakter
- § 512Undtagelser fra udlæg
- § 513Udlæg i erstatning og godtgørelse
- § 514Udlæg i gaver og lignende erhvervelser
- § 515Udlæg i personlige ejendele og hjælpemidler
- § 516Udlægsforbud i godtgørelsesbeløb
- § 517Udlæggets genstand
- § 518Udlægs omfang og tilbehør
- § 519Skyldnerens rådighedsbegrænsning over udlagte aktiver
- § 520Rådighed over udlagt fast ejendom
- § 521Udlæg i rede penge