Retsplejelovens § 767 – Frist for varetægtsfængsling
Retsplejeloven · Kapitel 70 – Varetægtsfængsling · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Bortset fra tilfælde, hvor sigtede ikke er til stede her i landet, fastsættes der i kendelsen en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde.
Fristen skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger.
Fristen kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen.
Forlængelsen sker ved kendelse, medmindre sigtede erklærer sig indforstået med forlængelsen.
Reglerne i § 764 finder, indtil dom er afsagt i 1. instans, tilsvarende anvendelse på retsmøder og kendelser om fristforlængelse.
Fremstilling af en sigtet, der er varetægtsfængslet eller undergivet anden frihedsberøvende foranstaltning, kan dog undlades, når han giver afkald derpå eller retten finder, at fremstillingen vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder.
Træffer retten sådan bestemmelse, kan tiltalte tidligst 3 uger efter afgørelsen anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller foranstaltningen efter § 766 eller § 768.
I så fald skal retten inden 7 dage træffe afgørelse herom.
Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny anmodning.
Efter hovedforhandlingens begyndelse finder § 767, stk. 3, 4.-6. pkt., tilsvarende anvendelse.
Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse i tilståelsessager, hvor anklagemyndigheden har anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 og retten har fastsat tidspunktet for retsmødet.
Tiltalte kan efter udløbet af den før hovedforhandlingen fastsatte frist anmode retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller en foranstaltning, der træder i stedet herfor, efter § 766 eller § 768.
Hvis tiltalte efter fristens udløb anmoder retten om at ophæve varetægtsfængslingen eller en foranstaltning, der træder i stedet herfor, skal retten inden 7 dage træffe afgørelse herom.
Hvis retten ikke imødekommer anmodningen, kan tiltalte tidligst 14 dage efter rettens afgørelse fremsætte en ny anmodning.
Hvis der er spørgsmål om varetægtsfængsling efter § 762, stk. 2, træffes afgørelsen om eventuel ophævelse af en dommer eller afdeling, som ikke deltager i hovedforhandlingen, jf. § 60, stk. 3, medmindre en af betingelserne i § 60, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt.
Tiltaltes anmodning kan efter rettens bestemmelse behandles på skriftligt grundlag, hvis afgørelsen træffes af en dommer eller afdeling, som ikke deltager i hovedforhandlingen.
Når kæremål én gang er blevet behandlet mundtligt, afgør den overordnede ret, om en senere begæring om mundtlig behandling skal imødekommes.
Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Henvisninger i denne bestemmelse
- § 60Dommeres inhabilitet
- § 762Betingelser for varetægtsfængsling
- § 764Rettens behandling af fængslingsanmodning
- § 766Omgørelse af kendelser om varetægtsfængsling
- § 768Ophævelse af varetægtsfængsling
- § 831Betingelser for pådømmelse uden anklageskrift
Bestemmelser, der henviser hertil
- § 748 bDeltagelse i fristforlængelsesmøde ved telekommunikation
- § 769Varetægtsfængsling efter sagens afgørelse
- § 770 dKendelse om varetægtsfængsling i isolation
- § 770 eMundtlig behandling af kæremål om isolation
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 762Betingelser for varetægtsfængsling
- § 763Varetægtsfængsling ved overtrædelse af vilkår
- § 764Rettens behandling af fængslingsanmodning
- § 765Mindre indgribende foranstaltninger end varetægtsfængsling
- § 766Omgørelse af kendelser om varetægtsfængsling
- § 768Ophævelse af varetægtsfængsling
- § 768 aFrister for varetægtsfængsling
- § 769Varetægtsfængsling efter sagens afgørelse
- § 770Varetægtsarrestanters vilkår
- § 770 aIsolation af varetægtsarrestant
- § 770 bBetingelser for isolation
- § 770 cGrænser for varetægtsfængsling i isolation
- § 770 dKendelse om varetægtsfængsling i isolation
- § 770 eMundtlig behandling af kæremål om isolation
- § 771Besøg hos varetægtsarrestanten
- § 772Varetægtsarrestanters brevveksling
- § 773Rettens prøvelse af begrænsninger for varetægtsarrestanter