Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Retsplejelovens § 770 d – Kendelse om varetægtsfængsling i isolation

Retsplejeloven · Kapitel 70 – Varetægtsfængsling · uofficiel overskrift

Lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.

Rettens afgørelse om isolation træffes ved særskilt kendelse herom.

Træffer retten afgørelse om isolation, skal retten i kendelsen anføre

1)den konkrete vanskeliggørelse, der foreligger risiko for i sagen,
2)grundlaget i den konkrete sags oplysninger for at antage, at den i nr. 1 nævnte risiko foreligger, og
3)de konkrete omstændigheder, hvorpå det i øvrigt støttes, at betingelserne i §§ 770 a-770 c for isolation eller fortsat isolation er opfyldt.
Stk. 2.Ved rettens afgørelse om isolation finder reglerne i § 764, stk. 2-4, § 766, § 767, stk. 1, og §§ 768-769 i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde dog ikke overstige 2 uger.

Hvis arrestanten er under 18 år, kan fristen for isolation højst forlænges med 2 uger ad gangen.

Stk. 3.Politiets anmodning om fortsat isolation skal fremsættes skriftligt over for retten.

Anmodningen skal være begrundet.

Inden politiet fremsætter anmodning om forlængelse ud over 8 uger, jf. § 770 c, stk. 3, eller ud over 4 uger, hvis arrestanten er under 18 år, jf. § 770 c, stk. 5, skal Rigsadvokatens godkendelse indhentes.

Hvis Rigsadvokatens godkendelse ikke foreligger, kan forlængelse af isolation ikke ske.

Officiel kilde: retsinformation.dk · Version: · Hele lovteksten · Indholdsfortegnelse

Henvisninger i denne bestemmelse

7

Øvrige bestemmelser i afsnittet

Tekst efter den officielle kilde. Kun den officielle offentliggørelse er retsgyldig.