Selskabslovens § 28 – Vedtægter
Selskabsloven · Kapitel 3 – Stiftelse › Vedtægter
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Vedtægterne for et kapitalselskab skal indeholde oplysning om:
1)Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne,
2)kapitalselskabets formål,
3)selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi,
4)kapitalandelenes rettigheder,
5)kapitalselskabets ledelsesorganer, herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur, jf. § 111, og i aktieselskaber oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan,
6)indkaldelse til generalforsamling og
7)kapitalselskabets regnskabsår.
Henvisninger i denne bestemmelse
1
Bestemmelser, der henviser hertil
5
- § 237Fusionsplan
- § 248Oplysning om væsentlige begivenheder ved fusion
- § 255Spaltningsplan
- § 266Oplysningspligt om væsentlige ændringer ved spaltning
- § 360Partnerselskabers stiftelsesdokument og vedtægter