Selskabslovens § 111 – Valg af ledelsesstruktur
Selskabsloven · Kapitel 7 – Kapitalselskabets ledelse m.v. · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Et kapitalselskab kan vælge mellem følgende ledelsesstrukturer:
Til at forestå den daglige ledelse skal bestyrelsen ansætte en direktion, der enten kan bestå af en eller flere personer blandt bestyrelsens egne medlemmer eller af personer, som ikke er medlem af bestyrelsen.
I begge tilfælde betegnes personer, som forestår den daglige ledelse, direktører, og de udgør samlet kapitalselskabets direktion.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal i aktieselskaber være personer, som ikke er direktører i selskabet.
En direktør i et aktieselskab kan ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen i aktieselskabet.
I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen.
Et medlem af direktionen kan ikke være medlem af tilsynsrådet.
Hvis et anpartsselskab ikke har en bestyrelse eller et tilsynsråd, men efter 1. pkt. skal have et af disse organer, skal forslag om at ændre vedtægterne, således at kapitalselskabet skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd, anses som gyldigt vedtaget, når blot en anpartshaver har stemt for forslaget.