Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Forskelsbehandling på arbejdet: dine rettigheder

Din arbejdsgiver må ikke behandle dig ringere på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Forbuddet gælder ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og løn- og arbejdsvilkår (forskelsbehandlingslovens § 2 og ligebehandlingslovens §§ 2–4). Graviditet, barsel og adoption har en særlig, stærkere beskyttelse (ligebehandlingslovens § 9).

Guiden er til dig, der er blevet afvist til en stilling, opsagt, overset til en forfremmelse eller lønnet lavere end kolleger, og som har mistanke om, at årsagen er et af de beskyttede kendetegn. Den gælder også, hvis du har en arbejdsgiver, der ikke vil tilpasse arbejdet til dit handicap.

Det afgørende er bevisbyrden. Du skal ikke bevise, at du er blevet forskelsbehandlet; du skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode det. Så skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket (forskelsbehandlingslovens § 7 a, ligebehandlingslovens § 16 a). Resultatet kan være en godtgørelse, som i Højesterets praksis ofte ligger på flere måneders løn, en efterbetaling af lønforskellen eller underkendelse af en afskedigelse under graviditet eller barsel. Du kan klage skriftligt til Ligebehandlingsnævnet uden advokat eller gå til domstolene, ofte med hjælp fra din fagforening.

Ansættelsesret · forskelsbehandling

Vigtige fakta

Frist
Der er ingen særlig klagefrist til Ligebehandlingsnævnet i loven, men krav på godtgørelse og efterbetaling forældes som udgangspunkt efter 3 år (forældelseslovens § 3), og passivitet kan svække kravet – reagér skriftligt med det…
Retsområde
Ansættelsesret · forskelsbehandling
Trin
Retspraksis
6
Opdateret
21.11.2026

Frist

Der er ingen særlig klagefrist til Ligebehandlingsnævnet i loven, men krav på godtgørelse og efterbetaling forældes som udgangspunkt efter 3 år (forældelseslovens § 3), og passivitet kan svække kravet – reagér skriftligt med det samme. Er du funktionær, skal arbejdsgiveren på din begæring oplyse årsagen til afskedigelsen skriftligt (funktionærlovens § 2, stk. 7); ved afskedigelse i forbindelse med barsel har du altid krav på en skriftlig, fyldestgørende begrundelse (ligebehandlingslovens § 16, stk. 5). Mens sagen verserer ved nævnet, kan den ikke samtidig anlægges ved domstolene (lov om Ligebehandlingsnævnet § 4).

Hvad du skal gøre

  1. Find ud af, hvilken lov din sag hører under.

    Forskelsbehandling på grund af køn, graviditet og barsel reguleres af ligebehandlingsloven; ulige løn mellem mænd og kvinder af ligelønsloven. Alle andre kendetegn – race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse – reguleres af forskelsbehandlingsloven (§ 1, stk. 1). Både direkte forskelsbehandling, hvor du behandles ringere end andre i en tilsvarende situation, og indirekte forskelsbehandling, hvor en tilsyneladende neutral regel rammer en gruppe hårdere uden saglig begrundelse, er forbudt (§ 1, stk. 2–3). Chikane og en instruktion om at forskelsbehandle sidestilles med forskelsbehandling (§ 1, stk. 4–5). Er du dækket af en overenskomst med tilsvarende beskyttelse, skal sagen som udgangspunkt køres fagretligt (§ 1, stk. 6).

  2. Sikr dokumentation, mens den stadig findes.

    Gem stillingsopslaget, din ansøgning, afslaget, mails, sms'er, referater fra samtaler, lønsedler og din ansættelseskontrakt. Skriv ned, hvad der blev sagt, hvornår og hvem der var til stede. Ved afskedigelse som led i nedskæringer er tal vigtige: Højesteret har i dommen af 27. juni 2023 accepteret, at statistiske oplysninger om de opsagtes alder og aldersfordelingen i hele medarbejdergruppen kan indgå ved vurderingen af, om der er skabt en formodning for forskelsbehandling. Er du funktionær, så bed om en skriftlig begrundelse for afskedigelsen (funktionærlovens § 2, stk. 7). Om din løn må du altid tale åbent – du har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold til hvem som helst (ligelønslovens § 2 a). Uden dokumentation står det påstand mod påstand.

  3. Vurdér, om du kan løfte den delte bevisbyrde.

    Du skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling; lykkes det, skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket (forskelsbehandlingslovens § 7 a, ligebehandlingslovens § 16 a). Eksempler på formodning: en bemærkning om alder i jobsamtalen, en opsigelse kort efter, at du har fortalt om graviditet, sygdom eller planlagt fertilitetsbehandling, eller at kun ældre medarbejdere blev udvalgt. Sker en afskedigelse eller anden forringelse under graviditet eller barsel, er bevisbyrden helt vendt: arbejdsgiveren skal godtgøre, at den ikke skyldes disse forhold (ligebehandlingslovens § 16, stk. 4). Arbejdsgiveren kan modbevise formodningen med saglige kriterier, fx faglige kompetencer, som kommunen gjorde i Højesterets dom fra 2023 om alder.

  4. Kend de særlige regler om handicap.

    Arbejdsgiveren skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, så en person med handicap kan få, udføre og udvikle sig i et job, medmindre det er en uforholdsmæssig stor byrde; offentlige tilskud indgår i vurderingen (forskelsbehandlingslovens § 2 a). Det kan være hjælpemidler, nedsat tid, ændrede opgaver eller omplacering. I Højesterets dom af 3. december 2024 var det ikke nok, at en region henviste en medarbejder til selv at oprette en jobagent; regionen skulle undersøge ledige stillinger i hele regionen, og medarbejderen fik 9 måneders løn i godtgørelse. Bed derfor skriftligt om konkrete tilpasninger, før du bliver opsagt, og gem svaret. Om en langvarig sygdom er et handicap i lovens forstand, afhænger af en konkret vurdering, så få en udtalelse fra din læge om begrænsningerne og deres forventede varighed.

  5. Søg hjælp hos fagforeningen, og overvej Ligebehandlingsnævnet.

    Er du medlem af en fagforening, så kontakt den straks; mange sager føres med fagforeningen som mandatar. Nævnet behandler klager efter forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselsloven (lov om Ligebehandlingsnævnet § 1). Er du omfattet af en overenskomst, kan nævnet behandle sagen, hvis din organisation ikke vil føre den fagretligt (§ 1, stk. 7). Klagen indgives skriftligt; Ankestyrelsen er sekretariat, og sagen afgøres på skriftligt grundlag (§ 5). Nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende en afskedigelse (§ 2). Pas på med forlig gennem fagforeningen: Højesteret fastslog i 2023, at en organisation med fuldmagt til at føre sagen i nævnet ikke uden videre kunne forlige dit krav efter forskelsbehandlingsloven. Klagegebyret fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside.

  6. Forstå, hvad nævnets afgørelse betyder.

    Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed (lov om Ligebehandlingsnævnet § 9), men begge parter kan bagefter gå til domstolene, og nævnet orienterer om den mulighed (§ 12, stk. 1). Mens sagen er i nævnet, kan ingen af parterne anlægge den ved retten, og en sag, der allerede verserer ved domstolene, kan nævnet ikke behandle (§ 4). Efterlever arbejdsgiveren ikke nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet, skal nævnet på din anmodning indbringe sagen for domstolene på dine vegne (§ 12, stk. 2) – flere af Højesterets domme i denne guide er netop ført med Ligebehandlingsnævnet som mandatar. Nævnet kan afvise sager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet (§ 8), typisk hvor sagen afhænger af mundtlige forklaringer; så må du gå til retten.

  7. Opgør dit krav: godtgørelse, løndifference og eventuel tort.

    Godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 og ligebehandlingslovens § 14 fastsættes ud fra lønnen, overtrædelsens grovhed, krænkelsen og ansættelsens længde (Højesterets dom af 12. marts 2024). I praksis er der givet fx 50.000 kr. for en ikke uvæsentlig forringelse af vilkårene under graviditet (dom af 18. januar 2024) og 150.000 kr., svarende til 6 måneders løn, for afskedigelse på grund af planlagt fertilitetsbehandling (dom af 15. april 2025). Er din løn lavere end kollegers i strid med loven, har du krav på forskellen (forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 3, ligelønslovens § 2). Ved seksuel chikane kan du også kræve tortgodtgørelse af den kollega, der krænkede dig (ligebehandlingslovens § 14, stk. 3, jf. erstatningsansvarslovens § 26). Godtgørelsen for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b er et selvstændigt krav, som kan rejses ved siden af.

  8. Beskyt dig mod repressalier.

    Du må ikke straffes for at kræve ligebehandling. Udsættes du for ufordelagtig behandling, fordi du har fremsat krav efter forskelsbehandlingsloven, kan du tilkendes godtgørelse (§ 7, stk. 2). Efter ligebehandlingsloven skal en lønmodtager, der afskediges eller forringes, fordi der er rejst krav om ligebehandling, tilkendes godtgørelse (§ 15). Afskediges du i strid med graviditets- og barselsbeskyttelsen, skal afskedigelsen underkendes, hvis du nedlægger påstand om det, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt (§ 16, stk. 1). Højesteret har i dommen af 18. januar 2024 slået fast, at du ikke behøver at sige op for at få godtgørelse for en forringelse – det er nok, at du gør det klart, at du ikke accepterer ændringen. Skriv derfor til arbejdsgiveren, at du fastholder dine vilkår.

  9. Gå til domstolene, hvis nævnet ikke er vejen.

    Vil du afhøre vidner, eller er der også andre krav i sagen, fx efter funktionærloven, er retssag ofte bedre end nævnet. Undersøg, om fagforeningen fører sagen, om din retshjælpsforsikring dækker, eller om du kan få fri proces; de økonomiske betingelser står i retsplejelovens § 325. Vær opmærksom på, at godtgørelse ved ansættelse som udgangspunkt forudsætter, at du faktisk har søgt stillingen: i Højesterets dom af 12. juni 2024 fik en fleksjobber, der kun havde spurgt generelt, hvorfor virksomheden ikke ansatte fleksjobbere, ingen godtgørelse. En annonce, der udelukker bestemte grupper, straffes i stedet med bøde (forskelsbehandlingslovens §§ 5 og 8). Husk forældelsesfristen på 3 år (forældelseslovens § 3).

Hvad du skal være opmærksom på

Retsgrundlag

9

Relaterede retsafgørelser

6
Region Hovedstaden havde tilsidesat tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens § 2 a ved blot at henvise en medarbejder med handicap til en jobagent i stedet for at undersøge omplacering i hele regionen; godtgørelsen på 9 måneders løn blev stadfæstet.
Afskedigelse kort efter fastansættelse var sket på grund af en planlagt fertilitetsbehandling; arbejdsgiveren løftede ikke den delte bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16 a, og medarbejderen fik 150.000 kr., svarende til 6 måneders løn.
En ikke uvæsentlig forringelse af ansættelsesvilkårene under graviditet stred mod ligebehandlingslovens § 9; det var ikke en betingelse for godtgørelse, at medarbejderen fratrådte, og godtgørelsen blev fastsat til 50.000 kr.
Statistik om de opsagte læreres alder kunne pege mod en formodning for aldersdiskrimination, men kommunen beviste, at udvælgelsen byggede på faglige kompetencer; et forlig indgået af fagforeningen afskar ikke læreren fra at rejse kravet.
Godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 til en fleksjobansat skulle udmåles på grundlag af den løn, virksomheden udbetalte; ved fastsættelsen lægges vægt på løn, grovhed, krænkelse og ansættelsens varighed, og 30.000 kr. blev stadfæstet.
Godtgørelse for forskelsbehandling ved ansættelse forudsætter som udgangspunkt, at man har søgt stillingen; en fleksjobber, der kun havde spurgt generelt til virksomhedens praksis, fik ikke godtgørelse.

Ofte stillede spørgsmål

10
Hvad er forskelsbehandling på arbejdsmarkedet?

Det er, når en arbejdsgiver behandler dig ringere på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det gælder ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og løn- og arbejdsvilkår (forskelsbehandlingslovens §§ 1–2, ligebehandlingslovens §§ 2–4).

Hvordan beviser jeg, at jeg er blevet forskelsbehandlet?

Du skal kun påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode forskelsbehandling, fx bemærkninger, tidsmæssig sammenhæng eller statistik. Herefter skal arbejdsgiveren bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket (forskelsbehandlingslovens § 7 a, ligebehandlingslovens § 16 a). Ved afskedigelse under graviditet og barsel skal arbejdsgiveren altid godtgøre, at den ikke skyldes disse forhold (§ 16, stk. 4).

Hvor meget kan man få i godtgørelse for forskelsbehandling?

Loven angiver ikke et beløb. Godtgørelsen fastsættes ud fra løn, overtrædelsens grovhed, krænkelsen og ansættelsens længde. Højesteret har fx givet 9 måneders løn for manglende tilpasning ved handicap (2024), 6 måneders løn for afskedigelse på grund af planlagt fertilitetsbehandling (2025) og 50.000 kr. for forringede vilkår under graviditet (2024).

Hvordan klager jeg til Ligebehandlingsnævnet?

Klagen indgives skriftligt til nævnet, hvis sekretariat er Ankestyrelsen, og behandles på skriftligt grundlag (lov om Ligebehandlingsnævnet § 5). Beskriv forløbet, vedlæg dokumentation og angiv, hvad du kræver. Nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende en afskedigelse (§ 2). Tjek det aktuelle klagegebyr på Ankestyrelsens hjemmeside, før du sender klagen.

Må min arbejdsgiver spørge om min alder eller religion?

Arbejdsgiveren må ikke anmode om, indhente eller bruge oplysninger om race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse (forskelsbehandlingslovens § 4). Ved selve ansøgningen må arbejdsgiveren heller ikke bede om din alder (§ 5, stk. 2).

Er det lovligt at blive fyret under graviditet eller barsel?

Kun hvis afskedigelsen ikke skyldes graviditeten eller barslen, og det er arbejdsgiveren, der skal bevise det (ligebehandlingslovens § 16, stk. 4). Afskedigelse i strid med § 9 skal underkendes, hvis du kræver det, medmindre det i særlige tilfælde er åbenbart urimeligt; ellers skal der betales godtgørelse. Du har krav på en skriftlig, fyldestgørende begrundelse (§ 16, stk. 5).

Skal arbejdsgiveren tage hensyn til mit handicap?

Ja. Arbejdsgiveren skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, så du kan udføre og fortsætte i dit job, fx hjælpemidler, ændret arbejdstid eller omplacering, medmindre det er en uforholdsmæssig stor byrde (forskelsbehandlingslovens § 2 a). Højesteret krævede i 2024, at en region undersøgte ledige stillinger i hele organisationen, ikke kun i den afdeling, hvor medarbejderen var ansat.

Hvad hvis jeg får mindre i løn end en kollega af det andet køn?

Arbejdsgiveren skal give mænd og kvinder lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (ligelønslovens § 1). Er din løn lavere i strid med loven, har du krav på forskellen og kan få godtgørelse (§ 2). Du har ret til at fortælle andre om din egen løn (§ 2 a), og kolleger kan tilsvarende fortælle om deres.

Kan jeg både klage til Ligebehandlingsnævnet og anlægge retssag?

Ikke samtidig. Mens sagen verserer i nævnet, kan parterne ikke anlægge den ved domstolene, og nævnet kan ikke behandle en sag, der allerede er ved retten (lov om Ligebehandlingsnævnet § 4). Efter nævnets afgørelse kan begge parter gå til domstolene. Efterleves afgørelsen ikke, fører nævnet sagen for dig, hvis du beder om det (§ 12, stk. 2).

Er det diskrimination, hvis en jobannonce kun søger unge?

Ja, det er forbudt at angive i en annonce, at man søger eller foretrækker en person med en bestemt alder eller et andet beskyttet kendetegn (forskelsbehandlingslovens § 5). Overtrædelse straffes med bøde (§ 8). Vil du selv have godtgørelse, skal du som udgangspunkt have søgt stillingen og være blevet afvist (Højesterets dom af 12. juni 2024).

Juridisk vejledning – enkelte guides

6

Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside

Opdateret: · Kilder: Forskelsbehandlingsloven (LBK nr. 399 af 2024) §§ 1, 2, 2 a, 4, 5, 7, 7 a og 8 a – forbud, tilpasning ved handicap, godtgørelse og delt bevisbyrde, Ligebehandlingsloven (LBK nr. 942 af 2024) §§ 1, 4, 9, 14–16 a – køn, graviditet og barsel, godtgørelse og bevisbyrde, Lov om Ligebehandlingsnævnet (LBK nr. 1779 af 2024) §§ 1, 2, 4, 5, 9 og 12 – klageadgang, kompetence og forholdet til domstolene, Ligelønsloven (LBK nr. 156 af 2019) §§ 1, 2 og 2 a – lige løn, løndifference og ret til at oplyse egen løn, retsinformation.dk, EUR-Lex

Forklaringerne genereres ud fra den officielle lovtekst og er vejledende; kun den fulde tekst, som hver side linker til, er bindende. Europaius leverer juridiske oplysninger, ikke advokatydelser.