Aftalelovens § 28 – Tvang som ugyldighedsgrund
Aftaleloven · III. Om ugyldige viljeserklæringer · uofficiel overskrift
Kort fortalt
En viljeserklæring er ikke bindende, hvis den retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om øjeblikkelig vold mod den, der afgiver erklæringen. Er tvangen udøvet af en tredjemand, og var modtageren i god tro, må den tvungne give modtageren meddelelse om tvangen uden ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt, hvis han vil påberåbe sig den over for ham. Sker det ikke, er den tvungne bundet af erklæringen.
Letforståeligt resumé. Kun bestemmelsens ordlyd er retligt bindende.
Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, er den ikke bindende for den tvungne.
Undlader han det, er han bundet ved erklæringen.
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 29Ugyldighed ved tvang
- § 30Viljeserklæring fremkaldt ved svig
- § 31Udnyttelse af andens vanskeligheder
- § 32Fejlskrift og forvanskning af viljeserklæringer
- § 33Erklæringsmodtagerens ond tro
- § 34Skinerklæring og godtroende tredjemands ret
- § 35Frigørende betaling mod bortkommet kvittering
- § 36Aftalers urimelighed og tilsidesættelse