Aftalelovens § 29 – Ugyldighed ved tvang
Aftaleloven · III. Om ugyldige viljeserklæringer · uofficiel overskrift
Kort fortalt
En viljeserklæring, der retsstridigt er fremkaldt ved anden tvang end grov tvang, er ikke bindende for den tvungne, hvis modtageren selv har udøvet tvangen, eller hvis modtageren indså eller burde have indset, at erklæringen retsstridigt var fremkaldt ved tvang fra en tredjemand. Konsekvensen er, at erklæringen ikke er bindende for den, der blev tvunget.
Letforståeligt resumé. Kun bestemmelsens ordlyd er retligt bindende.
Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved anden tvang end i § 28 omtalt, er den ikke bindende for den tvungne, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet selv har udøvet tvangen eller har indset eller burdet indse, at erklæringen retsstridigt var fremkaldt ved tvang fra tredjemands side.
Henvisninger i denne bestemmelse
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 28Tvang som ugyldighedsgrund
- § 30Viljeserklæring fremkaldt ved svig
- § 31Udnyttelse af andens vanskeligheder
- § 32Fejlskrift og forvanskning af viljeserklæringer
- § 33Erklæringsmodtagerens ond tro
- § 34Skinerklæring og godtroende tredjemands ret
- § 35Frigørende betaling mod bortkommet kvittering
- § 36Aftalers urimelighed og tilsidesættelse