Aftalelovens § 32 – Fejlskrift og forvanskning af viljeserklæringer
Aftaleloven · III. Om ugyldige viljeserklæringer · uofficiel overskrift
Kort fortalt
§ 32 fastslår, at den, der ved fejlskrift eller anden fejltagelse har afgivet en viljeserklæring med et andet indhold end tilsigtet, ikke er bundet af erklæringens ordlyd, hvis modtageren indså eller burde have indset fejltagelsen. Stk. 2 omhandler forvanskning, der sker under befordring med telegraf eller mundtlig overbringelse ved bud. Her er afgiveren ikke bundet, selv om modtageren var i god tro. Vil afgiveren påberåbe sig dette, skal han give meddelelse uden ugrundet ophold, efter at forvanskningen er kommet til hans kundskab. Undlader han det, bliver han bundet af erklæringen, som den kom frem, hvis modtageren var i god tro.
Letforståeligt resumé. Kun bestemmelsens ordlyd er retligt bindende.
Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse.
Vil afgiveren gøre gældende, at erklæringen er uforbindende, har han dog at give meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at forvanskningen er kommet til hans kundskab.
Undlader han det, er han bundet ved erklæringen i den skikkelse, hvori den kom frem, såfremt den, til hvem erklæringen er afgivet, var i god tro.
Bestemmelser, der henviser hertil
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 28Tvang som ugyldighedsgrund
- § 29Ugyldighed ved tvang
- § 30Viljeserklæring fremkaldt ved svig
- § 31Udnyttelse af andens vanskeligheder
- § 33Erklæringsmodtagerens ond tro
- § 34Skinerklæring og godtroende tredjemands ret
- § 35Frigørende betaling mod bortkommet kvittering
- § 36Aftalers urimelighed og tilsidesættelse