Aftalelovens § 31 – Udnyttelse af andens vanskeligheder
Aftaleloven · III. Om ugyldige viljeserklæringer · uofficiel overskrift
Kort fortalt
§ 31 fastslår, at man ikke er bundet af en viljeserklæring, hvis modparten har udnyttet ens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der slet ikke skal ydes vederlag for. Det afgørende er, at der er sket en sådan udnyttelse, og at ydelserne er i væsentligt misforhold.
Stk. 2 udvider reglen til tilfælde, hvor en tredjemand har begået en sådan udnyttelse, forudsat at den, viljeserklæringen er afgivet til, vidste eller burde vide det.
Letforståeligt resumé. Kun bestemmelsens ordlyd er retligt bindende.
Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring.
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 28Tvang som ugyldighedsgrund
- § 29Ugyldighed ved tvang
- § 30Viljeserklæring fremkaldt ved svig
- § 32Fejlskrift og forvanskning af viljeserklæringer
- § 33Erklæringsmodtagerens ond tro
- § 34Skinerklæring og godtroende tredjemands ret
- § 35Frigørende betaling mod bortkommet kvittering
- § 36Aftalers urimelighed og tilsidesættelse