Aftalelovens § 30 – Viljeserklæring fremkaldt ved svig
Aftaleloven · III. Om ugyldige viljeserklæringer · uofficiel overskrift
Kort fortalt
Aftalelovens § 30 fastslår, at en viljeserklæring ikke binder den, der har afgivet den, hvis modtageren selv har fremkaldt erklæringen ved svig, eller hvis modtageren indså eller burde have indset, at erklæringen var fremkaldt ved svig fra en tredjemand. Har modtageren svigagtigt givet urigtige oplysninger om forhold af betydning for erklæringen, eller svigagtigt fortiet sådanne forhold, anses erklæringen for fremkaldt ved denne svig, medmindre det gøres antageligt, at svigen ikke har haft indvirkning på erklæringens afgivelse.
Letforståeligt resumé. Kun bestemmelsens ordlyd er retligt bindende.
Lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side.
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 28Tvang som ugyldighedsgrund
- § 29Ugyldighed ved tvang
- § 31Udnyttelse af andens vanskeligheder
- § 32Fejlskrift og forvanskning af viljeserklæringer
- § 33Erklæringsmodtagerens ond tro
- § 34Skinerklæring og godtroende tredjemands ret
- § 35Frigørende betaling mod bortkommet kvittering
- § 36Aftalers urimelighed og tilsidesættelse