Selskabslovens § 313 – Anvendelse af medbestemmelsesregler ved fusion
Selskabsloven · Kapitel 16 – Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse › Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion · uofficiel overskrift
Lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025 (konsolideret tekst fra Retsinformation). Ændringer vedtaget efter denne bekendtgørelse er ikke indarbejdet.
§ 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder kun anvendelse, når der forud for fusionen var en ordning om medbestemmelse i et eller flere af de deltagende kapitalselskaber, og når
1)de deltagende kapitalselskabers kompetente organer og det særlige forhandlingsorgan aftaler at anvende de nævnte bestemmelser,
2)der ikke inden for den i § 12 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber fastsatte frist er indgået en aftale og de deltagende kapitalselskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser og således fortsætte registreringen, jf. dog stk. 2, eller
3)de deltagende kapitalselskabers kompetente organer beslutter sig for at anvende de nævnte bestemmelser uden forudgående forhandling med det særlige forhandlingsorgan.
Stk. 2.I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, er det endvidere en forudsætning for anvendelse af § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, at det særlige forhandlingsorgan træffer beslutning herom, hvis mindre end 1/3 af det samlede antal medarbejdere i alle de deltagende kapitalselskaber inden fusionen var omfattet af en eller flere former for medbestemmelse.
Stk. 3.I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, kan andelen af medarbejdervalgte ledelsesmedlemmer ikke overstige antallet i henhold til lovens § 140.
Henvisninger i denne bestemmelse
3
- § 15Betingelser for registrering
- § 33Indbetaling af selskabskapital
- § 140Medarbejderes ret til ledelsesrepræsentation
Bestemmelser, der henviser hertil
6
- § 312Medbestemmelsesregler ved grænseoverskridende fusion
- § 314Det særlige forhandlingsorgans beslutning om bestyrelsesrepræsentation
- § 316Betingelser for medbestemmelsesaftale ved grænseoverskridende fusion
- § 318Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltning
- § 318 qMedarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse
- § 368Straf for overtrædelse af oplysnings- og fortrolighedspligter
Øvrige bestemmelser i afsnittet
- § 311Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion
- § 312Medbestemmelsesregler ved grænseoverskridende fusion
- § 314Det særlige forhandlingsorgans beslutning om bestyrelsesrepræsentation
- § 315
- § 315 aInformation om medarbejdernes medbestemmelse
- § 316Betingelser for medbestemmelsesaftale ved grænseoverskridende fusion