Fartbøde: bødens størrelse, klip og frakendelse
En fartbøde er sjældent kun et beløb. Afhængigt af, hvor meget du har kørt for stærkt, og på hvilken type vej, kan overtrædelsen også give et klip i kørekortet, betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, kørselsforbud for nye bilister og i de groveste tilfælde fængsel og konfiskation af bilen. Grænserne står i færdselsloven: klip ved mere end 30 % over grænsen, betinget frakendelse ved mere end 60 % eller 160 km/t og ubetinget frakendelse ved 200 km/t eller mere end 100 % over grænsen ved en hastighed over 100 km/t.
De fleste fartsager starter med et bødeforelæg fra politiet efter en måling med fotovogn eller fast stander (automatisk trafikkontrol, ATK) eller efter at være blevet standset. Du skal så vælge: vedtage bøden, eller bede om at få sagen prøvet i byretten. Det valg har betydning, for en vedtagelse har samme gentagelsesvirkning som en dom, og reagerer du slet ikke, kan du blive dømt uden retsmøde og uden adgang til at anke.
Vejledningen er til dig, der har fået en fartbøde eller et brev fra politiet om en hastighedsovertrædelse. Den viser, hvordan du regner konsekvensen ud, hvad du gør, hvis det ikke var dig, der kørte, og hvornår det kan betale sig at få sagen for retten.
Vigtige fakta
Frist
Fristen i bødeforelægget er den vigtigste: inden for den skal du enten vedtage bøden eller bede om, at sagen behandles ved et retsmøde – gør du ingenting, kan retten dømme dig uden retsmøde og uden ankeadgang (retsplejelovens § 896 a og § 897).
Var det en anden, der kørte bilen ved en ATK-måling, skal føreren erkende det over for politiet inden 30 dage fra ejerens modtagelse af bødeforelægget (færdselslovens § 118 c, stk. 2). En dom kan ankes inden 14 dage; kræver anken Procesbevillingsnævnets tilladelse, skal ansøgningen også indgives inden 14 dage. Klip tæller med i 3 år, og en betinget frakendelse har en prøvetid på 3 år fra endelig dom.
Hvad du skal gøre
Læs bødeforelægget og find de afgørende tal. Bødeforelægget angiver tidspunkt, sted, køretøj, den hastighed, du er målt til, den tilladte hastighed og den bestemmelse, du sigtes for, typisk færdselslovens § 118, jf. § 42. De generelle grænser er 50 km/t i tættere bebygget område, 80 km/t uden for, 80 km/t på motortrafikvej og 130 km/t på motorvej (§ 42), men skiltningen kan fastsætte både højere og lavere grænser.
Notér også, om der står noget om frakendelse, kørselsforbud eller konfiskation, og hvilken frist du har fået. Hold det op imod din egen erindring og din kalender: hvem havde bilen den dag, og kendte du strækningen? De oplysninger skal du bruge i alle de næste skridt.
Regn overskridelsen ud i procent. Konsekvensen afhænger af, hvor mange procent du har kørt for stærkt i forhold til den tilladte hastighed. Mere end 30 % giver et klip (§ 125, stk. 2, nr. 5), fx 66 km/t eller mere i en 50-zone. Mere end 60 % eller 160 km/t eller derover giver betinget frakendelse (§ 125, stk. 1, nr. 3), fx 81 km/t i en 50-zone. Ved midlertidig hastighedsgrænse på grund af vejarbejde er grænsen for betinget frakendelse allerede 40 %.
Ubetinget frakendelse i mindst 3 år følger ved 200 km/t eller derover, eller ved mere end 100 % over grænsen, når du samtidig har kørt over 100 km/t (§ 126, stk. 1, nr. 10 og 11, og § 128, stk. 2). Har du haft kørekort i under 3 år, træder kørselsforbud i stedet for betinget frakendelse (§ 127).
Find ud af, hvad bøden ligger på. Fartbøder udmåles til mindst 1.200 kr. og i beløb, der er delelige med 600 kr.; har du særlig lav indtægt, er minimum 600 kr. (§ 118 a, stk. 1). Bøden stiger med procentoverskridelsen. Den er skærpet på motorveje og 100 km/t-motortrafikveje og ved kørsel med trailer, campingvogn, lastbil og bus (§ 118, stk. 2), skærpet ved 140 km/t eller mere (stk. 3), særligt skærpet ved 30 % eller mere på almindelige veje (stk. 4) og særligt skærpet ved vejarbejde (stk. 5).
De konkrete takster står i anklagemyndighedens retningslinjer og ikke i loven. Til orientering: Københavns Byret gav i 2017 en bøde på 2.500 kr. for 67 km/t i en 50-zone. Begår du flere overtrædelser, lægges bøderne sammen (§ 118 a, stk. 2).
Var det ikke dig, der kørte, så få føreren til at melde sig. Ved automatisk trafikkontrol, hvor bilen ikke standses, hæfter ejeren eller brugeren for bøden, selv om han ikke selv kørte (§ 118 c, stk. 1). Ejeransvaret gælder kun almindelige bøder, ikke overtrædelser, der giver klip, kørselsforbud eller frakendelse; her skal politiet finde og sigte den, der faktisk kørte.
Ejeren slipper, hvis føreren inden 30 dage fra ejerens modtagelse af bødeforelægget erkender over for politiet at have ført bilen (stk. 2). Trækker føreren erkendelsen tilbage, inden politiet har opgivet sagen mod ejeren, kan ejeren igen gøres ansvarlig (stk. 3). Var bilen stjålet, hæfter ejeren ikke (stk. 5). Firmaer kan betale ejerbøder for ansatte, fordi straffelovens § 50, stk. 3, ikke gælder her (stk. 8).
Tjek skiltningen og målingen, før du vedtager. Er du uenig, er det typisk skiltningen eller vejens kategori, der er afgørende. Tag billeder og video af strækningen, find byzonetavler og hastighedstavler, og spørg kommunen eller Vejdirektoratet, hvornår skiltningen er ændret. I en sag fra Københavns Byret i 2023 forklarede føreren, at grænsen var 60 km/t, men retten lagde efter operatørens forklaring og kommunens oplysninger 50 km/t til grund.
Også den juridiske kvalifikation kan være forkert. Vestre Landsret fastslog i 2017, at en midlertidig nedsættelse af hastigheden på grund af en lastbilkontrol ikke er vejarbejde. Bødeskærpelsen og den betingede frakendelse ved 40 % faldt derfor bort. Bed om at se ATK-billedet og målerapporten, før du tager stilling.
Vedtag bøden, eller bed om et retsmøde inden fristen. Vedtager du, betaler du bøden, og sagen er slut uden retssag (retsplejelovens § 832). Også klip, kørselsforbud og frakendelse kan vedtages udenretligt, når sagen ikke skønnes at føre til højere straf end bøde (færdselslovens § 119 a). Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom, så den tæller med, hvis du senere kører for stærkt igen.
Er du uenig, skal du inden fristen i bødeforelægget skriftligt bede om, at sagen behandles ved et retsmøde. Gør du ikke det, kan byretten behandle sagen uden retsmøde, som om du havde tilstået, og dommen kan ikke ankes (retsplejelovens § 896 a og § 897). Stilhed er altså det dårligste valg.
Få en forsvarer, når førerretten er i spil. Står du til frakendelse eller kørselsforbud, beskikker byretten efter din anmodning en offentlig forsvarer (færdselslovens § 119, stk. 4). Allerede når politiet tilbyder dig at vedtage en frakendelse udenretligt, skal du vejledes om, at du kan få bistand af en offentlig forsvarer, før du tager stilling (§ 119 b).
Forsvareren gennemgår målingen, skiltningen og dine tidligere afgørelser, som kan ændre frakendelsen fra betinget til ubetinget. Bliver du dømt, skal du som udgangspunkt betale sagens omkostninger, herunder forsvarerens salær (retsplejelovens § 1008). I Københavns Byrets dom fra 2017 var det 2.290 kr. plus moms. Frifindes du, betaler statskassen.
Overhold reglerne efter dommen eller vedtagelsen. Ved betinget frakendelse beholder du kørekortet, men skal inden for den frist, Færdselsstyrelsen fastsætter, bestå en kontrollerende køreprøve (§ 60 b). Kørekortbekendtgørelsen giver 6 måneder fra indkaldelsen. Består du ikke, inddrages førerretten. Kører du i prøvetiden på 3 år igen så hurtigt, at førerretten skal frakendes, bliver frakendelsen ubetinget (§ 126, stk. 1, nr. 7).
Ved ubetinget frakendelse afleverer du kørekortet, og efter frakendelsestiden skal du bestå en kontrollerende køreprøve for at få det igen (§ 60 a). Kørsel i frakendelsestiden straffes med bøde og i gentagelsestilfælde fængsel (§ 117 a). Har politiet inddraget kortet under sagen, fradrages den periode i frakendelsestiden (§ 130, stk. 3).
Overvej anke, men kend begrænsningerne. Efter en ændring af retsplejeloven i 2024 kan du kun anke direkte, hvis du er idømt andet end bøde, konfiskation eller frakendelse efter færdselsloven, eller hvis bøden er på over 20.000 kr. (retsplejelovens § 902, stk. 2). En almindelig fartsag med bøde og frakendelse kræver derfor som udgangspunkt Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kun gives i principielle sager eller af særlige grunde (§ 903).
Ankefristen og fristen for at søge tilladelse er 14 dage fra dommens afsigelse (§ 903, stk. 2, og § 904). Ved ubetinget frakendelse efter inddragelse har en anke som udgangspunkt ikke opsættende virkning (færdselslovens § 131). Det er derfor i byretten, sagen skal vindes.
Hvad du skal være opmærksom på
- At ignorere bødeforelægget: Reagerer du ikke inden fristen, kan du blive dømt uden retsmøde, og dommen kan ikke ankes.
- At vedtage en bøde uden at tjekke skiltning og procent: Vedtagelsen har gentagelsesvirkning og kan blive det klip, der senere udløser betinget eller ubetinget frakendelse.
- At glemme sin prøvetid: En ny overtrædelse, der giver frakendelse, i prøvetiden efter en betinget frakendelse eller inden 3 år efter et kørselsforbud, giver ubetinget frakendelse, også ved en beskeden fartovertrædelse.
- At lade 30-dages-fristen for førerangivelse udløbe: Ved ATK hæfter ejeren for den almindelige bøde, hvis føreren ikke melder sig i tide.
- At låne bilen ud til en person, der kører vanvidskørsel: Ved 200 km/t eller mere end 100 % over grænsen ved over 100 km/t skal bilen konfiskeres, også når den tilhører en anden, medmindre det er uforholdsmæssigt indgribende.
- At tro, at vejarbejde altid gør sagen værre: Kun egentligt vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter udløser skærpelsen og grænsen på 40 % for betinget frakendelse.
- At regne med en anke: Bøde og frakendelse alene giver ikke ret til anke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, medmindre bøden overstiger 20.000 kr.
Retsgrundlag
Relaterede retsafgørelser
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster en fartbøde i 2026?
Minimumsbøden for at køre for stærkt er 1.200 kr., og bøder udmåles i beløb, der er delelige med 600 kr. (færdselslovens § 118 a). Beløbet stiger med procentoverskridelsen og er skærpet på motorvej, med trailer, ved 140 km/t og ved vejarbejde. De konkrete takster fastsættes i anklagemyndighedens retningslinjer; tjek den aktuelle takst på politi.dk.
Hvor meget skal man køre for stærkt for at få et klip?
Du får et klip, når du kører mere end 30 % over den tilladte hastighed, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5. I en 50-zone er det fra 66 km/t, i en 80-zone fra 105 km/t og på motorvej med 130 km/t fra 170 km/t. Tre klip inden for 3 år giver betinget frakendelse, for nye bilister er det to klip.
Hvornår mister man kørekortet for at køre for stærkt?
Betinget frakendelse sker ved mere end 60 % over grænsen eller ved 160 km/t eller mere, og ved vejarbejde allerede ved over 40 %. Ubetinget frakendelse i mindst 3 år sker ved 200 km/t eller ved mere end 100 % over grænsen, når hastigheden samtidig er over 100 km/t. Også tre klip eller en ny overtrædelse i prøvetiden kan føre til ubetinget frakendelse.
Hvad gør jeg, hvis jeg får en fartbøde, men ikke kørte bilen?
Ved automatisk trafikkontrol hæfter ejeren for almindelige fartbøder, medmindre føreren inden 30 dage fra ejerens modtagelse af bødeforelægget erkender over for politiet at have kørt, jf. færdselslovens § 118 c. Ved overtrædelser, der giver klip eller frakendelse, gælder ejeransvaret ikke; her skal politiet finde den, der kørte.
Skal jeg betale fartbøden, eller kan jeg nægte?
Du kan vedtage bøden ved at betale den, eller du kan inden fristen i bødeforelægget bede om, at sagen afgøres ved et retsmøde. Gør du ingenting, kan retten dømme dig uden retsmøde, og dommen kan ikke ankes, jf. retsplejelovens § 896 a og § 897. Nægt kun, hvis du har konkrete indsigelser mod måling, skiltning eller fører.
Får jeg klip, når jeg bliver fotograferet af en fotovogn?
Ja, en ATK-måling tæller som et klip, hvis overskridelsen er på mere end 30 %. Klippet afhænger af procenten, ikke af måden, du er målt på. Ved klip gælder ejeransvaret ikke, så politiet skal finde ud af, hvem der førte bilen. Domstolene lægger normalt ATK-målinger til grund, hvis skiltningen på stedet er i orden.
Hvad sker der, hvis man kører over 200 km/t?
Kørsel med 200 km/t eller derover straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder (færdselslovens § 118, stk. 13), ubetinget frakendelse i mindst 3 år (§ 126, stk. 1, nr. 10, og § 128, stk. 2) og konfiskation af bilen (§ 133 a, stk. 2). Konfiskation sker også, når bilen tilhører en anden, medmindre det er uforholdsmæssigt indgribende for ejeren.
Hvad er forskellen på betinget og ubetinget frakendelse?
Ved betinget frakendelse beholder du kørekortet, men skal bestå en kontrollerende køreprøve og må ikke begå en ny overtrædelse, der giver frakendelse, i en prøvetid på 3 år. Ved ubetinget frakendelse mister du kørekortet i en fastsat periode på mindst 6 måneder og skal bestå en kontrollerende køreprøve, før du får det igen.
Kan jeg anke en dom for for høj fart?
Kun direkte, hvis du er idømt andet end bøde, konfiskation eller frakendelse, eller bøden er over 20.000 kr. (retsplejelovens § 902, stk. 2). Ellers kræver anken tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, som du skal søge inden 14 dage efter dommen. Tilladelse gives kun i principielle sager eller af særlige grunde.
Kan firmaet betale min fartbøde?
En ejerbøde efter færdselslovens § 118 c kan betales af virksomheden, fordi straffelovens § 50, stk. 3, ikke gælder for den slags bøder. Er du selv dømt eller har vedtaget bøden som fører, er det din personlige bøde, og du kan ikke kræve den betalt eller erstattet af arbejdsgiveren eller andre (straffelovens § 50, stk. 3).
Juridisk vejledning – enkelte guides
Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside