Svie og smerte og tortgodtgørelse: satser 2026
Er du kommet til skade ved en ulykke eller en forbrydelse, kan du ud over erstatning for dit økonomiske tab have krav på to godtgørelser for ikke-økonomisk skade. Godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens § 3 dækker de smerter og ulemper, du har i den periode, hvor du er syg efter en personskade. Satsen er fast: I 2026 udgør den 250 kr. pr. sygedag, dog højst 96.000 kr. i alt. Godtgørelse for tort efter § 26 dækker derimod selve krænkelsen, når nogen retsstridigt har krænket din frihed, fred, ære eller person – fx ved vold, voldtægt, seksuelle overgreb, deling af intime billeder, trusler eller grove ærekrænkelser. Tortgodtgørelsen fastsættes skønsmæssigt efter krænkelsens grovhed.
Du kan få begge godtgørelser i samme sag, og de kommer oven i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og eventuelt varigt mén. Kravet rettes mod skadevolderen, dennes ansvarsforsikring eller, ved forbrydelser, mod staten gennem Erstatningsnævnet, som betaler, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan betale.
Nedenfor kan du se, hvordan du sikrer dokumentationen, får kravet med i straffesagen, opgør svie og smerte, vurderer tortgodtgørelsens størrelse, og hvilke frister du skal overholde over for politiet, Erstatningsnævnet og domstolene.
Vigtige fakta
Frist
Ved forbrydelser skal forholdet som hovedregel anmeldes til politiet inden 72 timer, og ansøgning til Erstatningsnævnet skal indgives senest 2 år efter forbrydelsen eller efter den endelige dom (offererstatningslovens §§ 10 og 13). Kræver du godtgørelsen af skadevolderen selv, forældes kravet efter forældelsesloven, som hovedregel 3 år efter, at du kendte eller burde kende skaden og skadevolderen (erstatningsansvarslovens § 16, stk. 3).
Godtgørelsen kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har kunnet indhente de nødvendige oplysninger, og derefter forrentes den (§ 16, stk. 1 og 2). Satserne reguleres hvert år pr. 1. januar, og det er satsen på betalingstidspunktet efter § 16, der gælder (§ 15, stk. 3).
Hvad du skal gøre
Afklar, hvilken godtgørelse du kan kræve.
Svie og smerte forudsætter en personskade: et brud, en hjernerystelse, en whiplash, en operation, et psykisk chok efter et overfald. Godtgørelsen dækker den midlertidige periode, hvor du er syg som følge af skaden, og gives efter en fast dagsats (erstatningsansvarslovens § 3). Tort forudsætter en retsstridig krænkelse af din frihed, fred, ære eller person (§ 26) og gives typisk efter strafbare handlinger: vold, voldtægt, blufærdighedskrænkelse, frihedsberøvelse, stalking, ærekrænkelser eller deling af private billeder. Ved et trafik- eller arbejdsuheld er der som regel kun svie og smerte. Ved et overfald er der ofte begge dele. Mister du en nærtstående ved en forsætlig eller groft uagtsom handling, kan du som efterladt kræve godtgørelse efter § 26 a.
Anmeld forholdet og få skaden dokumenteret.
Skyldes skaden en forbrydelse, så anmeld den til politiet hurtigst muligt og senest inden 72 timer; ellers kan du miste retten til erstatning fra staten (offererstatningslovens § 10, stk. 1). Fristen gælder ikke for en række seksualforbrydelser, og den kan fraviges, hvis forholdene taler for det. Gå til læge eller skadestue samme dag, og fortæl præcist, hvad der skete; journalen og politiattesten bliver senere hovedbeviset for skadens omfang. Gem sygemeldinger, beskeder, billeder af skader og navne på vidner. Ved krænkelser på nettet skal du tage skærmbilleder med dato og link, før indholdet bliver slettet. Uden dokumentation for sygeperioden kan du ikke få svie og smerte.
Få kravet med i straffesagen.
Rejses der tiltale, kan retten tilkende dig erstatning og godtgørelse i selve straffesagen, og anklagemyndigheden skal efter din begæring forfølge kravet, hvis det kan ske uden væsentlig ulempe (retsplejelovens § 991). Fortæl politiet eller din bistandsadvokat, at du ønsker godtgørelse, og send dokumentationen i god tid før hovedforhandlingen. Det er også en betingelse for erstatning fra staten, at du nedlægger påstand om erstatning under en eventuel straffesag (offererstatningslovens § 10, stk. 1). Mener retten, at oplysningerne er ufuldstændige, henviser den kravet til et civilt søgsmål (§ 992), så du må anlægge en særskilt sag. Får du dom for et beløb, er det udgangspunktet for Erstatningsnævnet (offererstatningslovens § 11 a).
Opgør godtgørelsen for svie og smerte.
Godtgørelsen beregnes som antal sygedage gange dagsatsen, som i 2026 er 250 kr., højst 96.000 kr. i alt (§ 3 og bekendtgørelse nr. 1428 af 2025). Sygeperioden løber fra skaden, til du er raskmeldt, eller din tilstand er blevet stationær. Er du kun delvis sygemeldt, udmåles der i praksis halv sats: I en sag ved Retten i Roskilde i 2023 fik en skadelidt efter et færdselsuheld godtgørelse for 644 dage med henholdsvis fuld og halv sats efter sygemeldingsgraden. Godtgørelsen kan i særlige tilfælde gives, selv om du ikke er syg, fx efter et voldsomt overfald med psykiske følger. Lav en oversigt med datoer for sygemeldinger, behandlinger og raskmelding, og vedlæg lægeerklæringer.
Vurder tortgodtgørelsens størrelse.
Tort fastsættes ud fra et samlet skøn over krænkelsens grovhed, handlingens karakter og omstændighederne i øvrigt. Retten kan lægge vægt på, at krænkelsen skete ved en seksualforbrydelse, en forbrydelse i familieforhold eller mod et barn under 18 år, og på digitale seksuelle krænkelser, der vurderes hver for sig (§ 26, stk. 2 og 3). Ved særligt grove angreb gives godtgørelse, selv om der ikke er lidt tort (stk. 4). Højesteret forhøjede i 2023 en godtgørelse for en grov, offentlig ærekrænkelse til 15.000 kr. og henviste til, at niveauet efter lovændringen i 2018 som udgangspunkt skal være tre gange højere. I 2026 fastsatte Højesteret 175.000 kr. og 350.000 kr. til to døtre efter flere års seksuelle overgreb.
Send kravet til skadevolderen eller forsikringen.
Er skaden sket ved et uheld, sender du kravet til skadevolderens ansvarsforsikring, ved trafikuheld bilens forsikring. Er der tale om forsætlig vold, dækker en privat ansvarsforsikring normalt ikke, og du må rette kravet mod gerningsmanden eller staten. Beskriv hændelsen, opgør svie og smerte og tort hver for sig, vedlæg dokumentation, og sæt en frist på fx 14 dage. Godtgørelsen kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har kunnet indhente oplysningerne, og derefter løber der rente efter rentelovens § 5 (§ 16). Et krav på godtgørelse kan ikke overdrages, før det er anerkendt eller fastslået ved dom (§ 18 og § 26, stk. 5), så du kan ikke sælge kravet til et inkassofirma på forhånd.
Søg om offererstatning hos Erstatningsnævnet.
Staten betaler erstatning og godtgørelse for personskade forvoldt ved overtrædelse af straffeloven i Danmark, også når gerningsmanden er ukendt, under 15 år eller frifindes (offererstatningslovens §§ 1 og 6). Ansøgningen indgives digitalt via Civilstyrelsens selvbetjening (bekendtgørelse nr. 772 af 2021, § 1); politiet sender sagens akter. Nævnet afgør normalt først sagen, når straffesagen er endelig, og trækker beløb fra, som du har fået fra skadevolderen eller en forsikring (§§ 7 og 11 c). Fristen er 2 år fra forbrydelsen eller fra den endelige dom (§ 13). Højesteret fastslog i 2022, at nævnet ikke kunne afvise et krav på yderligere svie og smerte med henvisning til 2-års-fristen, mens sagen stadig verserede og nævnet ventede på dokumentation.
Anlæg civil sag, hvis der ikke er en straffesag.
Er der ingen tiltale, fx ved ærekrænkelser på sociale medier eller krænkelser, som anklagemyndigheden har opgivet, må du selv anlægge sag ved byretten. Krav på højst 100.000 kr. behandles som småsag (retsplejelovens § 400), og retsafgiften er 750 kr.; tjek det aktuelle gebyr på domstol.dk. Ved ærekrænkelser kan du samtidig kræve udtalelserne kendt ubeføjede. Vær opmærksom på, at retten ser på sammenhængen: Østre Landsret frifandt i 2026 en kvinde for tort, fordi hendes beskyldninger om psykisk vold var fremsat i god tro over for et krisecenter og myndigheder. Husk forældelsesfristen på 3 år, og overvej retshjælpsforsikring eller fri proces, før du anlægger sagen.
Hvad du skal være opmærksom på
- Du anmelder ikke forbrydelsen til politiet inden 72 timer. Så kan du miste retten til offererstatning, medmindre en undtagelse gælder.
- Du glemmer at nedlægge påstand om erstatning i straffesagen. Det er en betingelse for offererstatning, og senere civile sager er dyrere og langsommere.
- Du har ingen lægelig dokumentation for sygeperioden. Svie og smerte gives kun for dage, hvor du har været syg som følge af skaden.
- Du kræver svie og smerte for perioden efter, at din tilstand er blevet stationær. Derefter er det godtgørelse for varigt mén, der er relevant.
- Du lader 2-års-fristen over for Erstatningsnævnet eller 3-års-fristen i forældelsesloven løbe ud, mens du venter på gerningsmanden.
- Du forventer et fast beløb i tort. Godtgørelsen er et konkret skøn, og ved mildere krænkelser eller beskyldninger fremsat i god tro kan den bortfalde.
- Du bruger en forældet sats. Beløbene reguleres hvert år, og det er satsen på betalingstidspunktet, der gælder.
Retsgrundlag
Relaterede retsafgørelser
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget får man i svie og smerte pr. dag i 2026?
Godtgørelsen udgør 250 kr. for hver dag, du er syg som følge af skaden, dog højst 96.000 kr. i alt. Satserne reguleres hvert år pr. 1. januar, og det er satsen på det tidspunkt, hvor godtgørelsen kan kræves betalt, der gælder. Er du kun delvis sygemeldt, udmåles der i praksis halv sats.
Hvornår har man ret til svie og smerte?
Når en anden er erstatningsansvarlig for en personskade, og du har været syg som følge af skaden. Sygeperioden løber, indtil du er raskmeldt, eller din tilstand er blevet stationær. I særlige tilfælde kan godtgørelsen gives, selv om du ikke har været syg, fx efter et voldsomt overfald.
Hvad er tortgodtgørelse?
Tort er en godtgørelse for den krænkelse, du har været udsat for, når nogen retsstridigt har krænket din frihed, fred, ære eller person. Den gives typisk efter vold, voldtægt, seksuelle overgreb, deling af intime billeder, trusler og grove ærekrænkelser. Den kommer oven i svie og smerte og erstatning for økonomisk tab.
Hvor meget får man i tortgodtgørelse?
Der er ingen fast takst. Beløbet fastsættes efter krænkelsens grovhed, handlingens karakter og omstændighederne. Højesteret har fx tilkendt 15.000 kr. for en grov offentlig ærekrænkelse og 175.000 kr. og 350.000 kr. for flere års seksuelle overgreb mod børn. Niveauet for freds- og ærekrænkelser blev tredoblet i 2018.
Kan man få både svie og smerte og tort?
Ja. Svie og smerte dækker smerter og ulemper i sygeperioden efter en personskade, mens tort dækker selve krænkelsen. Efter fx et overfald eller en voldtægt kan du kræve begge dele og desuden erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og eventuelt varigt mén.
Hvem betaler, hvis gerningsmanden ikke kan betale?
Ved forbrydelser begået i Danmark kan staten betale gennem Erstatningsnævnet, også hvis gerningsmanden er ukendt, under 15 år eller ikke kan betale. Det kræver, at du har anmeldt forholdet til politiet inden 72 timer, nedlagt påstand om erstatning i straffesagen og søgt inden 2 år. Staten kan derefter kræve beløbet af gerningsmanden.
Hvordan søger man offererstatning?
Du søger digitalt via Civilstyrelsens selvbetjening til Erstatningsnævnet. Politiet sender sagens akter, og nævnet indhenter lægelige oplysninger. Nævnet afventer normalt, at straffesagen er afsluttet. Har retten fastsat beløbet i en dom, udbetaler nævnet som udgangspunkt det beløb, fratrukket det, du har fået fra anden side.
Hvor lang tid har man til at kræve tortgodtgørelse?
Over for gerningsmanden forældes kravet som hovedregel 3 år efter, at du kendte eller burde kende krænkelsen og skadevolderen. Over for Erstatningsnævnet er fristen 2 år fra forbrydelsen eller fra den endelige dom eller politiets indstilling af efterforskningen. Nævnet kan dispensere, hvis der er særlige grunde.
Får man tort for ærekrænkelser på Facebook?
Ja, grove ærekrænkelser kan give tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, og du kan samtidig kræve udtalelserne kendt ubeføjede. Retten ser på, hvor groft og hvor bredt udtalelserne er udbredt. Er beskyldningerne fremsat i god tro og med rimelig anledning, fx over for myndigheder, kan der ske frifindelse.
Kan godtgørelsen nedsættes, hvis jeg selv var med til at starte slagsmålet?
Ja. Erstatningsnævnet anvender de almindelige regler om egen skyld, så erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller bortfalde, hvis du selv har medvirket til skaden, eller hvis du gennem din adfærd har udsat dig for en særlig risiko (offererstatningslovens § 6 a). Domstolene foretager en tilsvarende vurdering, når kravet rettes mod gerningsmanden.
Juridisk vejledning – enkelte guides
Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside