Sygemelding og sygedagpenge: rettigheder og pligter
Når du bliver syg, gælder der to regelsæt på samme tid. Sygedagpengeloven bestemmer, hvordan du melder dig syg, hvad arbejdsgiveren kan kræve som dokumentation, og hvornår kommunen overtager betalingen. Funktionærloven bestemmer, om du som funktionær har ret til fuld løn under sygdom, og hvornår arbejdsgiveren alligevel kan opsige dig med forkortet varsel efter den såkaldte 120-dages-regel.
Udgangspunktet er enkelt: Arbejdsgiveren betaler i de første 30 kalenderdage, hvis du har været ansat i mindst 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer. Derefter udbetaler kommunen sygedagpenge, eller arbejdsgiveren får refusion, hvis du får løn. Til gengæld har du pligter: Du skal melde dig syg til tiden, dokumentere sygdommen, når arbejdsgiveren beder om det, deltage i sygefraværssamtalen og samarbejde med kommunens opfølgning. Springer du et af leddene over, kan du miste penge, og i grove tilfælde kan arbejdsgiveren ophæve ansættelsen.
Her får du forløbet trin for trin: sygemeldingen, lægeerklæringerne, samtalen med arbejdsgiveren, kommunens opfølgning, grænsen på 22 uger og 120-dages-reglen. Guiden gælder lønmodtagere; selvstændige har egne regler om sygedagpenge og forsikring.
Vigtige fakta
Frist
Du skal melde dig syg til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstidens begyndelse, medmindre der gælder en anden frist på arbejdspladsen (sygedagpengelovens § 35).
De vigtigste frister derefter: Arbejdsgiveren skal holde sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag (§ 7 a). Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til kommunen via NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag, når du får løn (§ 40). Du skal søge om sygedagpenge digitalt senest 8 dage efter kommunens underretningsbrev (§ 38) og svare på kommunens oplysningsskema inden 8 dage (§ 11). Kommunen holder første opfølgningssamtale senest i 8. uge (§ 13 b). Sygedagpengene ophører som udgangspunkt efter 22 uger inden for 9 måneder (§ 24). Efter 120 sygedage med løn inden for 12 måneder kan en funktionær med et skriftligt forbehold i kontrakten opsiges med 1 måneds varsel (funktionærlovens § 5, stk. 2).
Hvad du skal gøre
Meld dig syg korrekt den første dag.
Ring eller skriv til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder (sygedagpengelovens § 35, stk. 1). Mange arbejdspladser har en personalehåndbog med en anden frist eller en bestemt måde at melde sig syg på, fx telefon til nærmeste leder og ikke sms; følg den. Melder du dig for sent, har du først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter, at du meldte dig syg, medmindre du har en god grund, eller arbejdsgiveren ikke hurtigt gør indsigelse (§ 35, stk. 2). Er du ledig, skal du melde dig syg til a-kassen på første sygedag (§ 35, stk. 3). Skriv ned, hvornår og til hvem du meldte dig syg; det er dit bevis, hvis der senere bliver tvist om fraværet.
Tjek, hvem der betaler, og hvor meget du får.
Er du funktionær, er sygdom lovligt forfald, og du har ret til fuld løn under sygdom (funktionærlovens § 5, stk. 1). Det gælder ikke, hvis du har pådraget dig sygdommen med forsæt eller grov uagtsomhed, eller hvis du ved ansættelsen svigagtigt fortiede den. Er du ikke funktionær, afhænger lønnen af overenskomsten eller kontrakten. Får du ikke fuld løn, har du ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage, hvis du har været ansat i de sidste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer (sygedagpengelovens § 30). Derefter betaler kommunen, når du har arbejdet mindst 240 timer i de seneste 6 afsluttede kalendermåneder (§ 32). Sygedagpenge har et loft pr. uge, som reguleres hvert år (§ 50 og § 64); den aktuelle sats står på borger.dk.
Dokumentér sygdommen, når arbejdsgiveren beder om det.
Arbejdsgiveren kan kræve, at du dokumenterer sygdommen inden for en rimelig frist, fx ved en skriftlig tro og love-erklæring (sygedagpengelovens § 36, stk. 1). En skriftlig sygemelding kan tidligst kræves på 2. fraværsdag, og søn- og helligdage tæller ikke med; er du syg i under 2 arbejdsdage, kan den kræves, når du møder igen (§ 36, stk. 2). Afleverer du for sent uden rimelig grund, mister du sygedagpengene fra arbejdsgiveren for de dage, der går, men kun hvis arbejdsgiveren gør indsigelse senest 2. arbejdsdag efter fristen (§ 36, stk. 3). Varer sygdommen mere end 14 dage, kan en funktionærs arbejdsgiver kræve oplysninger om varigheden fra din læge uden udgift for dig (funktionærlovens § 5, stk. 4). Nægter du uden god grund, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsen.
Deltag i sygefraværssamtalen og samtalen om mulighedserklæringen.
Arbejdsgiveren skal indkalde dig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage, senest 4 uger efter første sygedag (sygedagpengelovens § 7 a). Kan du ikke møde op, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Arbejdsgiveren kan desuden kræve en mulighedserklæring på ethvert tidspunkt i forløbet (§ 36 a). Først udfylder I sammen første del på grundlag af en samtale om dine funktionsnedsættelser og mulige skånehensyn; derefter udfylder lægen anden del. Arbejdsgiveren betaler erklæringen. Du har pligt til at møde til samtalen, og udebliver du, mister du retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, til samtalen er gennemført (§ 36 a, stk. 5). Højesteret fandt i 2021, at gentagen udeblivelse var grov misligholdelse, der berettigede først løntilbageholdelse og siden ophævelse af ansættelsen.
Aftal en plan for tilbagevenden, hvis sygdommen trækker ud.
Forventer du ikke at være tilbage inden for 8 uger, kan du bede om en fastholdelsesplan, som du og arbejdsgiveren udarbejder sammen (sygedagpengelovens § 7 b). Arbejdsgiveren kan afslå, men planen er et stærkt redskab: Den viser, at du vil tilbage, og den skal med til den første samtale i kommunen. Arbejdsgiveren kan inden for de første 5 uger bede kommunen om tidlig opfølgning (§ 7 c), og du kan selv anmode om det (§ 7 e); du kan modsætte dig, at det sker på arbejdsgiverens initiativ (§ 7 d). En gradvis tilbagevenden med nedsat tid aftales i enighed mellem dig, arbejdsgiveren og kommunen (§ 17). Husk, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at acceptere, at du arbejder på nedsat tid, så aftal vilkårene skriftligt.
Hold styr på anmeldelsen til kommunen og søg selv om sygedagpenge.
Får du løn under sygdom, skal arbejdsgiveren anmelde fraværet til din kommune via NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet varer ud over arbejdsgiverperioden (sygedagpengelovens § 40, stk. 1). Arbejdsgiveren får så de sygedagpenge, du ellers ville have fået, som refusion (§ 54), men kun for op til 3 måneder før kravet, hvis fristen er overholdt (§ 59). Når anmeldelsen er sket, får du et underretningsbrev; du skal derefter søge om sygedagpenge digitalt senest 8 dage efter, at brevet er sendt (§ 38). Har du en kronisk lidelse, kan du og arbejdsgiveren indgå en skriftlig § 56-aftale, så arbejdsgiveren får refusion fra første fraværsdag; det gør dig lettere at ansætte og beholde.
Samarbejd med kommunens opfølgning.
Kommunen sender et oplysningsskema, som du skal besvare digitalt inden 8 dage (sygedagpengelovens § 11). Ud fra svarene visiteres sagen: Forventes du rask inden 8 uger, er det kategori 1, ellers kategori 2 (§ 12). I kategori 2 holder kommunen første samtale senest inden udgangen af 8. uge og følger op mindst fire gange det første halve år (§ 13 b); de nærmere sagsgange står i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager. Kommunen kan kræve en lægeerklæring, som kommunen betaler (§ 39). Udebliver du fra samtaler eller afviser du nødvendig behandling uden rimelig grund, bortfalder sygedagpengene, men kun efter en skriftlig orientering om konsekvensen (§ 21). Kommunens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen (§ 77); klagefristen står i afgørelsen.
Forbered dig på revurderingen efter 22 uger.
Kommunen stopper udbetalingen, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom i mere end 22 uger inden for 9 kalendermåneder; arbejdsgiverperioden på 30 dage tæller ikke med (sygedagpengelovens § 24). Før det sker, skal kommunen revurdere sagen. Perioden kan forlænges efter § 27, fx hvis du er i eller venter på behandling og forventes at kunne arbejde igen inden for 134 uger, hvis der er rejst en arbejdsskadesag, eller hvis en læge vurderer, at du har en livstruende, alvorlig sygdom. Er ingen forlængelsesregel opfyldt, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (§ 24, stk. 2). Send lægelige oplysninger i god tid før revurderingen; Retten i Glostrup fandt i 2023, at kommunen kan afgøre sagen på de oplysninger, der foreligger på revurderingstidspunktet.
Kend 120-dages-reglen og din beskyttelse mod opsigelse.
Sygdom forhindrer ikke en opsigelse, men opsigelsen skal være rimeligt begrundet, ellers kan du få godtgørelse (funktionærlovens § 2 b). Står der i din skriftlige kontrakt, at du kan opsiges med forkortet varsel efter 120 sygedage, kan arbejdsgiveren opsige dig med 1 måneds varsel til en måneds udgang, når du inden for 12 måneder har fået løn under sygdom i 120 dage (§ 5, stk. 2). Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til den 120. dag, og mens du stadig er syg. For fuldtidssygemeldte tæller weekender og fridage med; for deltidssygemeldte tæller kun det faktiske fravær. Kan sygdommen være et handicap, kan opsigelsen desuden være i strid med forskelsbehandlingsloven. Kontakt din fagforening straks, hvis du opsiges under sygdom.
Rejs kravet, hvis arbejdsgiveren ikke betaler.
Holder arbejdsgiveren løn eller sygedagpenge tilbage, så bed skriftligt om en begrundelse og henvis til de konkrete regler, fx funktionærlovens § 5 eller sygedagpengelovens § 30. Mener kommunen, at arbejdsgiveren uberettiget nægter at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, kan kommunen udbetale forskud og kræve pengene tilbage hos arbejdsgiveren. Er du medlem af en fagforening, fører den sagen. Ellers kan du anlægge sag ved byretten via minretssag.dk; krav på højst 100.000 kr. behandles som småsag, hvor du kan klare dig uden advokat (retsplejelovens § 400). Funktionærlovens regler kan ikke fraviges til ugunst for dig (§ 21), så en kontrakt, der fratager dig løn under sygdom, er ugyldig på det punkt. Lønkrav forældes som udgangspunkt efter 3 år.
Hvad du skal være opmærksom på
- Du sender en sms til en kollega i stedet for at melde dig syg efter arbejdspladsens regler: for sen eller forkert sygemelding kan koste sygedagpenge for den første dag.
- Du bliver væk fra sygefraværssamtalen eller samtalen om mulighedserklæringen uden lægelig dokumentation for, at du ikke kunne deltage: Højesteret har godkendt løntilbageholdelse og ophævelse af ansættelsen i en sådan sag.
- Du overser underretningsbrevet fra kommunen og søger ikke om sygedagpenge inden 8 dage, eller du svarer ikke på oplysningsskemaet: udbetalingen kan blive forsinket eller bortfalde.
- Du raskmelder dig kortvarigt uden at vide, at det kan påvirke 120-dages-reglen: Arbejdsgiveren kan som udgangspunkt først opsige med forkortet varsel, når du igen er syg.
- Du accepterer en opsigelse efter 120 dage uden at kontrollere optællingen, kontraktens skriftlige forbehold og tidspunktet, hvor opsigelsen kom frem til dig.
- Du sender ikke nye lægelige oplysninger før revurderingen efter 22 uger: kommunen må træffe afgørelse på det, der foreligger, og en forlængelse kan gå tabt.
- Du arbejder hos arbejdsgiveren eller i en bijob, mens du er sygemeldt, uden aftale: det kan føre til bortfald af sygedagpenge, krav om tilbagebetaling og i grove tilfælde bortvisning.
Retsgrundlag
Relaterede retsafgørelser
Ofte stillede spørgsmål
Hvor hurtigt skal jeg melde mig syg?
Hurtigst muligt og senest 2 timer efter, at din arbejdstid begynder, medmindre arbejdspladsen har fastsat en anden frist, fx i en personalehåndbog (sygedagpengelovens § 35). Melder du dig for sent uden god grund, kan du miste sygedagpenge fra arbejdsgiveren for den første dag. Følg arbejdspladsens regler om, hvordan du melder dig syg.
Kan min arbejdsgiver kræve en lægeerklæring?
Ja. Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for sygdommen, fx en tro og love-erklæring fra 2. fraværsdag, og en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet (sygedagpengelovens §§ 36 og 36 a). Arbejdsgiveren betaler mulighedserklæringen. Som funktionær kan du efter 14 dages sygdom også blive bedt om oplysninger om varigheden fra din læge uden udgift for dig.
Hvad er en sygefraværssamtale?
Det er en personlig samtale, hvor du og arbejdsgiveren taler om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Arbejdsgiveren skal holde den senest 4 uger efter første sygedag (sygedagpengelovens § 7 a). Kan du ikke møde op, holdes den så vidt muligt telefonisk. Du behøver ikke fortælle, hvilken sygdom du har, kun hvordan den påvirker arbejdet.
Skal jeg fortælle min arbejdsgiver, hvad jeg fejler?
Nej. Du har ikke pligt til at oplyse diagnosen. Arbejdsgiveren må gerne spørge til, hvordan sygdommen påvirker dit arbejde, og hvor længe du forventer at være væk, og den information skal du give, fx i mulighedserklæringen. Arbejdsgiveren har heller ikke ret til at se helbredsoplysninger i kommunens refusionssag (sygedagpengelovens § 68 a).
Hvor længe betaler arbejdsgiveren sygedagpenge?
I 30 kalenderdage fra første fraværsdag, hvis du har været ansat i de seneste 8 uger og har arbejdet mindst 74 timer (sygedagpengelovens § 30). Derefter udbetaler kommunen sygedagpenge. Får du fuld løn under sygdom, fx som funktionær, fortsætter lønnen, og arbejdsgiveren får refusion fra kommunen efter arbejdsgiverperioden.
Hvor længe kan man få sygedagpenge?
Som udgangspunkt i 22 uger inden for 9 kalendermåneder, hvor arbejdsgiverperioden ikke tæller med (sygedagpengelovens § 24). Inden perioden udløber, revurderer kommunen sagen. Den kan forlænges, fx ved behandling, arbejdsskadesag eller livstruende sygdom (§ 27). Ellers har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Hvad er 120-dages-reglen?
Står det i din skriftlige kontrakt, kan arbejdsgiveren opsige dig med 1 måneds varsel til en måneds udgang, når du inden for 12 måneder har fået løn under sygdom i 120 dage (funktionærlovens § 5, stk. 2). Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til den 120. dag, og mens du stadig er syg. Uden forbeholdet i kontrakten gælder dit normale opsigelsesvarsel.
Tæller weekender med i de 120 sygedage?
Ja, hvis du er fuldtidssygemeldt. Domstolene medregner søn- og helligdage og andre arbejdsfrie dage. Er du deltidssygemeldt, tæller kun det faktiske fravær. Det følger af Højesterets praksis fra 2017, som byretterne har fulgt i bl.a. Retten i Odenses dom fra 2019.
Må man blive fyret, mens man er sygemeldt?
Ja, sygdom beskytter ikke mod opsigelse. Men opsigelsen skal være rimeligt begrundet, ellers kan du som funktionær få godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Er din sygdom langvarig og begrænser dig i arbejdet, kan den være et handicap, og så skal arbejdsgiveren overveje tilpasninger, før du opsiges (forskelsbehandlingslovens § 2 a); ellers kan du få godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.
Hvad sker der, hvis jeg ikke møder op til kommunens samtale?
Udebliver du uden rimelig grund fra kommunens opfølgning, bortfalder sygedagpengene, så længe du ikke medvirker (sygedagpengelovens § 21). Det kræver dog, at kommunen skriftligt har orienteret dig om konsekvensen. Kan du ikke møde, så ring og aftal en ny tid eller en telefonsamtale, og send gerne dokumentation fra lægen.
Kan jeg klage over kommunens afgørelse om sygedagpenge?
Ja. Kommunens afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen (sygedagpengelovens § 77). Klagen sendes til kommunen, som genvurderer sagen, før den går videre. Klagefristen står i klagevejledningen i afgørelsen. Skriv i klagen, hvilke oplysninger kommunen har overset, og vedlæg nye lægelige oplysninger. Ankestyrelsens afgørelse kan til sidst prøves ved domstolene.
Juridisk vejledning – enkelte guides
Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside