Overarbejde: betaling, afspadsering og 48-timers-reglen

Krav på betaling for overarbejde forældes 3 år efter, at lønnen for den pågældende periode forfaldt (forældelseslovens §§ 2 og 3), og hver lønperiode har sin egen frist. Overenskomster har ofte kortere frister for at rejse krav fagretligt.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes over 4 måneder og må ikke overstige 48 timer inklusive overarbejde (arbejdstidslovens § 4). Arbejdsgiveren skal opbevare registreringerne af din arbejdstid i 5 år efter udløbet af den periode, der danner grundlag for beregningen (§ 4 b, stk. 3).

1. Find aftalen om overarbejde i din kontrakt eller overenskomst.

   Dit ansættelsesbevis skal oplyse den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor (ansættelsesbevislovens § 3, stk. 2, nr. 11). Oplysningen skal være givet skriftligt senest 7 kalenderdage efter, at ansættelsen begyndte. Læs også, om du er omfattet af en overenskomst: Den fastsætter typisk, hvornår der er tale om overarbejde, satsen for overtidstillæg og reglerne for afspadsering. Står der intet om overarbejde, og er du ikke omfattet af en overenskomst, er udgangspunktet, at timerne betales med din almindelige timeløn. Retten i Randers fandt i 2016, at det uden en udtrykkelig aftale har formodningen imod sig, at overarbejde skal betales med en lavere timeløn end den normale arbejdstid.

2. Vurder, om en klausul om "overarbejde indeholdt i lønnen" dækker dine timer.

   Mange funktionærer, især i stillinger med højere løn, har en klausul om, at lejlighedsvist overarbejde ikke honoreres særskilt. Funktionærloven regulerer ikke overarbejdsbetaling, så en sådan klausul er som udgangspunkt gyldig. Østre Landsret frifandt i 2020 en arbejdsgiver, fordi en administrationsmedarbejder med en sådan klausul ikke havde bevist, at hun havde arbejdet mere, end kontrakten forpligtede hende til. Klausulen dækker dog kun det, der er aftalt: Er overarbejdet blevet fast og omfattende, eller er din løn ikke højere end for stillinger med betalt overarbejde, så tal med din fagforening om et krav. En urimelig aftale kan i særlige tilfælde ændres efter aftalelovens § 36, men domstolene er tilbageholdende.

3. Registrér dine timer og gem dokumentationen.

   Arbejdsgiveren skal have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der måler din daglige arbejdstid, og du har ret til at se dine egne oplysninger (arbejdstidslovens § 4 b, stk. 1 og 2). Bed om et udtræk, og før samtidig din egen logbog: dato, mødetid, sluttid, pauser og hvem der bad dig blive. Gem mails, sms'er, vagtplaner og log-ins, der viser, at arbejdsgiveren kendte til eller bad om overarbejdet. Det er dig, der skal bevise, at du har arbejdet timerne. Men i Randers-sagen lagde retten den ansattes egne optegnelser til grund, fordi de var påtegnet af andre, og arbejdsgiveren, der var nærmest til at dokumentere arbejdstiden, ikke havde ført optegnelser.

4. Aftal afspadsering skriftligt, hvis du hellere vil have fri.

   Afspadsering i stedet for betaling kræver en aftale eller en hjemmel i overenskomsten. Overenskomsterne fastsætter ofte, at overarbejde kan afspadseres time for time med tillæg, og hvornår afspadseringen skal være holdt. Uden overenskomst må du og arbejdsgiveren aftale det selv. Få aftalen på skrift: Hvor mange timer har du til gode, hvornår skal de holdes, og hvad sker der, hvis du ikke når at afspadsere dem? Hold løbende øje med din saldo, fx på lønsedlen eller i tidsregistreringen. Fratræder du med timer til gode, så kræv dem udbetalt med den sidste løn. Er der uenighed om saldoen, er det en fordel, at du selv har ført regnskab som beskrevet i trin 3.

5. Kontrollér, at 48-timers-reglen og hviletiden er overholdt.

   Den gennemsnitlige arbejdstid må højst være 48 timer om ugen inklusive overarbejde, beregnet over 4 måneder; ferie og sygeorlov er neutrale i beregningen (arbejdstidslovens § 4). Arbejder du mere end 6 timer om dagen, har du ret til en pause, så pausens formål tilgodeses (§ 3). Efter arbejdsmiljølovens § 50 skal du have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hvert døgn, og efter § 51 et ugentligt fridøgn i tilslutning til en daglig hvileperiode. Hvileperioden kan kun nedsættes til 8 timer i de tilfælde, der står i loven og i bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn. Er du ledende medarbejder, der selv tilrettelægger din tid, gælder 48-timers-reglen ikke, men kun hvis det står i din kontrakt (arbejdstidslovens § 1, stk. 6).

6. Kræv godtgørelse, hvis reglerne om arbejdstid er brudt.

   En lønmodtager, hvis rettigheder efter arbejdstidsloven er krænket, kan tilkendes en godtgørelse (§ 8, stk. 1). Højesteret har fastsat udgangspunktet ved overskridelse af 48 timer til 25.000 kr. (U 2018.763 H), og retten kan gå op eller ned efter omstændighederne. Vestre Landsret gav i 2019 en handicapchauffør 25.000 kr., fordi ophold i hjemmet på kort varsel mellem kørsler var arbejdstid, så han i 4 måneder havde arbejdet over 48 timer om ugen. Retten i Randers gav i 2016 50.000 kr. til en landbrugsmedhjælper, der i to perioder havde arbejdet ca. 65 og 57 timer om ugen. Godtgørelsen kommer oven i betalingen for timerne. Afskediges du, fordi du har rejst krav efter loven, har du krav på godtgørelse (§ 8, stk. 2). Er du omfattet af en overenskomst, går kravet ofte fagretlig vej (§ 1, stk. 2, og § 8, stk. 3).

7. Kræv betaling og godtgørelse for et manglende ansættelsesbevis.

   Send en skriftlig opgørelse til arbejdsgiveren: periode, antal timer, timesats eller overenskomstsats, tillæg og det samlede beløb, og bed om betaling inden en frist på fx 8 dage. Henvis til kontrakten eller overenskomsten og til dine registreringer. Mangler dit ansættelsesbevis oplysninger om arbejdstid og overarbejde, kan du desuden kræve godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 13: op til 13 ugers løn, eller op til 20 ugers løn ved skærpende omstændigheder, men højst 1.000 kr., hvis manglen er undskyldelig og ikke har haft konkret betydning. I Randers-sagen fik den ansatte 10.000 kr., fordi uklarheden om betalingen for overarbejde havde været medvirkende til tvisten.

8. Få hjælp og før sagen, hvis arbejdsgiveren ikke betaler.

   Er du medlem af en fagforening, så overlad opgørelsen og kravet til den; på overenskomstområdet behandles sagen fagretligt med møder mellem organisationerne og eventuelt faglig voldgift. Uden fagforening kan du anlægge sag ved byretten via minretssag.dk. Krav på højst 100.000 kr. behandles som småsag, hvor dommeren vejleder, og du kan føre sagen selv (retsplejelovens § 400). Er arbejdsgiveren blot passiv, kan du bruge et betalingspåkrav (§ 477 a). Undersøg også, om din indboforsikring har retshjælpsdækning. Er manglende betaling vedvarende og væsentlig, kan du som funktionær i grove tilfælde hæve ansættelsen og kræve erstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 3, men tal med en rådgiver først, så du ikke selv risikerer at misligholde.

• Du dokumenterer ikke dine timer løbende: uden egne optegnelser, mails eller udtræk fra tidsregistreringen er det svært at bevise overarbejdet, og bevisbyrden ligger hos dig.
• Du accepterer en klausul om, at overarbejde er indeholdt i lønnen, uden at overveje omfanget: klausulen dækker typisk kun lejlighedsvist overarbejde, men domstolene kræver klare beviser for, at du har arbejdet ud over det aftalte.
• Du venter for længe: hver lønperiode forældes efter 3 år, og overenskomster kan have meget kortere frister for at rejse krav.
• Du har timer til afspadsering uden skriftlig aftale: ved fratræden kan det blive ord mod ord, hvor mange timer du har til gode.
• Du arbejder i lange perioder over 48 timer om ugen uden at sige fra: det kan give godtgørelse, men det er også en risiko for dit helbred, og arbejdsgiveren har pligt til at overholde reglerne.
• Du stopper med at arbejde eller hæver ansættelsen på grund af ubetalt overarbejde uden rådgivning: er misligholdelsen ikke grov, kan du selv blive erstatningsansvarlig efter funktionærlovens § 4.

Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside

Opdateret: 15.11.2026 · Kilder: Arbejdstidsloven §§ 3, 4, 4 b og 8 – pauser, 48 timer, arbejdstidsregistrering og godtgørelse (LBK nr. 982 af 2024), Ansættelsesbevisloven § 3, stk. 2, nr. 11, og § 13 – oplysning om overarbejde og godtgørelse, Arbejdsmiljøloven §§ 50 og 51 – 11 timers hvileperiode og ugentligt fridøgn, Bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn m.v. (BEK nr. 606 af 2026), retsinformation.dk, EUR-Lex

Forklaringerne genereres ud fra den officielle lovtekst og er vejledende; kun den fulde tekst, som hver side linker til, er bindende. Europaius leverer juridiske oplysninger, ikke advokatydelser.