Officielle kilderretsinformation.dk · EUR-Lex
Europaius

Sigtet af politiet: dine rettigheder ved afhøring og anholdelse

Bliver du sigtet for en lovovertrædelse, har du en række rettigheder, som politiet skal respektere fra første afhøring. Du skal have at vide, hvad du er sigtet for, og at du ikke har pligt til at udtale dig (retsplejelovens § 752). Du har ret til en forsvarer, og i mange sager får du en beskikket forsvarer, som statskassen betaler, hvis du bliver frifundet. Bliver du anholdt, skal du løslades eller stilles for en dommer inden 24 timer (§ 760, stk. 2, og Grundlovens § 71, stk. 3).

Guiden er til dig, der har fået en indkaldelse til afhøring som sigtet, er blevet anholdt eller har fået besøg af politiet med en ransagning. Den gennemgår afhøringen, forsvareren, grundlovsforhøret, varetægtsfængsling, ransagning og beslaglæggelse, adgangen til sagens akter og hvem der betaler forsvareren. Til sidst: hvordan du kræver erstatning, hvis sagen ender med frifindelse eller påtaleopgivelse.

Resultatet er, at du ved, hvad du skal sige og ikke sige, hvornår du skal bede om en forsvarer, og hvilke frister du skal holde øje med, så du ikke mister retten til erstatning. Guiden erstatter ikke en forsvarer; den hjælper dig til at bruge ham rigtigt.

Strafferet

Vigtige fakta

Frist
En anholdt skal løslades eller fremstilles for en dommer inden 24 timer efter anholdelsen (retsplejelovens § 760, stk. 2). Opretholder dommeren anholdelsen, skal der tages stilling til løsladelse eller varetægtsfængsling inden 3…
Retsområde
Strafferet
Trin
Retspraksis
6
Opdateret
19.11.2026

Frist

En anholdt skal løslades eller fremstilles for en dommer inden 24 timer efter anholdelsen (retsplejelovens § 760, stk. 2). Opretholder dommeren anholdelsen, skal der tages stilling til løsladelse eller varetægtsfængsling inden 3 x 24 timer efter det første retsmøde (§ 760, stk. 5).

En varetægtsfængsling fastsættes for højst 4 uger ad gangen og kan forlænges med højst 4 uger ad gangen (§ 767). Har politiet ransaget eller beslaglagt uden retskendelse, kan du forlange sagen forelagt for retten, som skal ske senest inden 24 timer (§ 796, stk. 3, og § 806, stk. 4).

Krav om erstatning for anholdelse, varetægt eller andre indgreb skal fremsættes inden 2 måneder efter, at du har fået besked om, at sagen er opgivet, eller efter den endelige dom (§ 1018 e, stk. 1). Klage over statsadvokatens afgørelse skal ske inden 4 uger (§ 1018 e, stk. 5), og begæring om at få kravet prøvet ved byretten inden 2 måneder efter afslaget (§ 1018 f).

Hvad du skal gøre

  1. Find ud af, om du er sigtet eller vidne.

    Politiet kan afhøre både vidner og sigtede, men ingen kan tvinges til at afgive forklaring til politiet (retsplejelovens § 750). Den eneste pligt er at oplyse navn, adresse og fødselsdato; nægter du det, kan du straffes med bøde. Står der i indkaldelsen eller siger betjenten, at du er sigtet, skal du inden afhøringen udtrykkeligt have at vide, hvad sigtelsen går ud på, og at du ikke er forpligtet til at udtale dig. Det skal fremgå af rapporten (§ 752, stk. 1). Spørg direkte: »Er jeg sigtet, og for hvad?« Er du i tvivl om din rolle, så svar ikke på spørgsmål om selve sagen, før det er afklaret. Udsætter du at stille spørgsmålet, risikerer du at sige noget som »vidne«, som senere bruges mod dig.

  2. Brug retten til ikke at udtale dig, indtil du har talt med en forsvarer.

    Du bestemmer selv, om du vil forklare dig. At tie er ikke en tilståelse, og politiet må ikke bruge løfter, urigtige foregivender eller trusler for at få dig til at tale, ligesom afhøringen ikke må trækkes ud alene for at opnå en tilståelse (§ 752, stk. 3 og 4). Det er ofte klogt at sige: »Jeg vil gerne tale med en forsvarer, før jeg udtaler mig.« Vælger du at forklare dig, skal du have lejlighed til at læse gengivelsen i rapporten og få rettelser med. Du har ikke pligt til at underskrive rapporten (§ 751, stk. 2). Læs den grundigt; en upræcis formulering i rapporten kan blive foreholdt dig i retten flere måneder senere.

  3. Bed om en forsvarer, og vælg gerne selv hvem.

    Du har ret til at vælge en forsvarer (§ 730). Politiet skal vejlede dig om adgangen til at få en offentlig forsvarer beskikket, og det skal fremgå af rapporten (§ 732, stk. 2). Retten skal beskikke en forsvarer, når du stilles for retten med henblik på varetægtsfængsling, og når der er rejst tiltale i sager med domsmænd eller nævninger, samt på din begæring, når der er spørgsmål om højere straf end bøde (§ 731). I andre sager kan retten beskikke en forsvarer, når det findes ønskeligt (§ 732, stk. 1). Har du en bestemt advokat i tankerne, så sig det: rettens præsident skal imødekomme dit ønske, hvis advokaten er villig (§ 735, stk. 2). Bed om beskikkelse frem for at hyre en privat, »valgt« forsvarer: salæret til en valgt forsvarer betales som udgangspunkt ikke af det offentlige (§ 1007, stk. 2).

  4. Lad forsvareren være med til afhøringerne.

    Forsvareren har ret til at overvære politiets afhøringer af dig og til at stille supplerende spørgsmål. Beder forsvareren om det, skal politiet underrette om tidspunktet for afhøringerne (§ 745 c). Ved konfrontationer, fotoforevisninger og lignende efterforskningsskridt, der kan blive brugt som bevis, skal politiet give forsvareren besked på forhånd, så han kan være til stede (§ 745 d). Under selve afhøringen må du ikke rådføre dig med forsvareren om, hvordan du skal svare på et konkret spørgsmål (§ 752, stk. 5), men I kan holde pauser og tale sammen inden. Mød aldrig op til en afhøring i en alvorlig sag uden at have talt med forsvareren først. Er du under 18 år, kan kommunen blive underrettet og overvære afhøringen.

  5. Kend reglerne om anholdelse og grundlovsforhør.

    Politiet kan anholde dig, hvis du med rimelig grund mistænkes for en lovovertrædelse, og anholdelse er påkrævet for at hindre ny kriminalitet, sikre din tilstedeværelse eller hindre samkvem med andre. Anholdelse må ikke være et uforholdsmæssigt indgreb (§ 755). Du skal løslades, så snart grunden til anholdelsen ikke længere er til stede, og senest inden 24 timer stilles for en dommer (§ 760, stk. 1 og 2), det såkaldte grundlovsforhør. Ved grundlovsforhøret får du en beskikket forsvarer (§ 731, litra a). Retten kan løslade dig, varetægtsfængsle dig eller opretholde anholdelsen i yderligere 3 x 24 timer (§ 760, stk. 4 og 5). Er sigtelsen så lille, at varetægt er udelukket, skal du løslades senest ved retsmødets afslutning (§ 760, stk. 3).

  6. Forstå betingelserne for varetægtsfængsling, og brug forsvareren til at udfordre dem.

    Varetægtsfængsling kræver begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan give fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere, og at der er bestemte grunde til at frygte flugt, ny kriminalitet eller at du vil vanskeliggøre efterforskningen (§ 762, stk. 1). Ved meget alvorlige sager kan retten fængsle af hensyn til retshåndhævelsen (§ 762, stk. 2). Varetægt er udelukket, hvis sagen kan ventes at ende med bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis frihedsberøvelsen vil være uforholdsmæssig (§ 762, stk. 3). Fristen må højst være 4 uger og forlænges højst 4 uger ad gangen (§ 767). Forsvareren kan foreslå mindre indgribende foranstaltninger som meldepligt (§ 765) og kære kendelsen til landsretten (§ 968). Tiden i varetægt trækkes fra en senere fængselsstraf (straffelovens § 86).

  7. Reager straks på ransagning og beslaglæggelse.

    Ransagning af din bolig, bil eller telefon kræver, at du med rimelig grund er mistænkt, og at ransagningen må antages at have væsentlig betydning for efterforskningen (§ 794). Ransagning af en bolig kræver som hovedregel en retskendelse; politiet må kun gå i gang uden kendelse, hvis formålet ellers ville forspildes (§ 796, stk. 2 og 3). Bed om at se kendelsen. Er der ingen kendelse, så sig tydeligt, at du vil have sagen forelagt for retten; politiet skal så gøre det inden 24 timer (§ 796, stk. 3). Det samme gælder beslaglæggelse, og du kan kræve kvittering for det, politiet tager med (§ 806, stk. 4, og § 807). Dit samtykke kan gøre en ransagning lovlig (§ 796, stk. 5), så skriv ikke under på et samtykke uden at have talt med en forsvarer.

  8. Få indsigt i sagen gennem forsvareren.

    Forsvareren har adgang til det materiale, politiet har tilvejebragt i sagen, og skal have kopi i det omfang, det uden ulempe kan kopieres (§ 729 a, stk. 3). Forsvareren får også kopi af retsbøgerne (§ 729 a, stk. 2). Forsvareren må dog ikke uden politiets samtykke give materialet videre til dig, og i særlige tilfælde, fx af hensyn til et vidnes sikkerhed, kan politiet pålægge forsvareren ikke at fortælle dig bestemte oplysninger (§ 729 a, stk. 4). Aftal derfor med forsvareren, hvordan I gennemgår materialet sammen. Har du selv oplysninger, der taler for dig, fx kvitteringer, beskeder eller navne på vidner, så giv dem til forsvareren tidligt, så han kan bede politiet om at efterforske dem.

  9. Hold styr på omkostningerne.

    En straffesag koster dig ikke noget undervejs; det offentlige lægger ud for sagens omkostninger, herunder den beskikkede forsvarer (§ 1007, stk. 1). Bliver du fundet skyldig, skal du som udgangspunkt erstatte de nødvendige udgifter, herunder forsvarerens salær (§ 1008, stk. 1). Retten kan dog begrænse beløbet, hvis det står i åbenbart misforhold til din skyld og dine forhold (§ 1008, stk. 4). Bliver du frifundet, eller ender sagen på anden måde uden domfældelse, fx ved påtaleopgivelse, skal du ikke betale noget (§ 1010, stk. 1). Ved delvis frifindelse betaler du kun for den del, du dømmes for (§ 1008, stk. 2). Et privat honorar til en valgt forsvarer får du som hovedregel ikke dækket, selv om du frifindes.

  10. Kræv erstatning, hvis sagen ender uden dom.

    Har du været anholdt eller varetægtsfængslet, og opgives påtalen, eller bliver du frifundet, har du krav på erstatning for økonomisk tab og for lidelse, tort og ulempe (§ 1018 a, stk. 1). Det gælder også andre indgreb som ransagning (§ 1018 b). Skriv kravet til den politidirektør eller statsadvokat, der havde ansvaret for efterforskningen, inden 2 måneder efter, at du har fået besked om sagens afslutning (§ 1018 e, stk. 1). Statsadvokaten afgør kravet; afslaget kan påklages til Rigsadvokaten inden 4 uger (§ 1018 e, stk. 5), og derefter kan du inden 2 måneder bede om, at kravet indbringes for byretten. Du kan få en advokat beskikket til det (§ 1018 f). Erstatningen kan nedsættes eller nægtes, hvis du selv har givet anledning til indgrebet (§ 1018 a, stk. 3).

Hvad du skal være opmærksom på

Retsgrundlag

12

Relaterede retsafgørelser

6
En mand, der havde været frihedsberøvet i 466 dage som sigtet for drabsforsøg og blev frifundet, fik erstatning for ikke-økonomisk skade på 808.000 kr., svarende til en forhøjelse af standardtaksten med 100 %, fordi politiet ikke havde ført oplysninger om en anden mulig gerningsmand til rapport; yderligere krav for tabt arbejdsfortjeneste blev afvist som ikke bevist.
En person, der var anholdt i ca. 19 timer i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, fik ingen erstatning trods påtaleopgivelse, fordi han ved at opholde sig i ejendommen med effekter til uroligheder havde udvist egen skyld efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Landsretten nedsatte erstatningen for en uberettiget frihedsberøvelse, fordi den erstatningssøgende var løbet fra politiet og dermed havde udvist egen skyld; der blev ikke tilkendt erstatning for det første døgn eller for tøj ødelagt af politihunden.
Forsvarerens aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, omfatter alt materiale, der ikke kan udelukkes at have betydning for sagen, herunder det underliggende materiale til en politirapport om en bandekonflikt, når forsvareren angiver et formål med anmodningen.
En kilderapport alene opfyldte ikke mistankekravet for beslaglæggelse og ransagning af en mobiltelefon, men sammen med andre kildeoplysninger og fundet af en pistol var der rimelig grund til mistanke, og politiet måtte beslaglægge telefonen uden at afvente retskendelse.
Politiets ransagning uden retskendelse hos tre sigtede blev ikke godkendt, fordi en sms om et billigt fjernsyn ikke gav rimelig mistanke om hæleri, og fordi der ikke var grund til at antage, at formålet ville forspildes, hvis politiet havde ventet på rettens kendelse.

Ofte stillede spørgsmål

11
Skal man svare på politiets spørgsmål, når man er sigtet?

Nej. Som sigtet har du ret til ikke at udtale dig, og politiet skal fortælle dig det, før afhøringen begynder (retsplejelovens § 752, stk. 1). Den eneste pligt er at oplyse navn, adresse og fødselsdato (§ 750). Det kan ikke i sig selv bruges som bevis for skyld, at du tier. Mange forsvarere anbefaler at vente med at forklare dig, til du har talt med dem og ved, hvad sagen drejer sig om.

Hvad er forskellen på at være sigtet og at være mistænkt?

Du bliver sigtet, når politiet har en så konkret mistanke mod dig, at du skal have status som sigtet med de rettigheder, der følger med: vejledning om sigtelsen, retten til at tie og ret til forsvarer. Mistanke er en løsere betegnelse. Sigtelsen er ikke en tiltale; tiltale rejses først, når anklagemyndigheden indleverer et anklageskrift til retten.

Har man ret til en advokat ved politiafhøring?

Ja. Du kan vælge en forsvarer, og politiet skal vejlede dig om adgangen til at få en offentlig forsvarer beskikket (§§ 730 og 732, stk. 2). Forsvareren har ret til at overvære afhøringerne og stille spørgsmål (§ 745 c). Du kan bede om, at afhøringen udsættes, til forsvareren kan være til stede.

Hvem betaler min forsvarer?

En beskikket forsvarer betales først af statskassen. Bliver du dømt, skal du som udgangspunkt betale sagens omkostninger, herunder salæret (§ 1008). Bliver du frifundet, eller opgives sagen, betaler du intet (§ 1010). En privat valgt forsvarer, der ikke er beskikket, betaler du som regel selv, også ved frifindelse (§ 1007, stk. 2).

Hvor længe må politiet tilbageholde mig?

Du skal løslades, så snart grunden til anholdelsen ikke længere er til stede, og senest inden 24 timer stilles for en dommer, hvis du ikke er løsladt (retsplejelovens § 760 og Grundlovens § 71, stk. 3). Dommeren kan forlænge anholdelsen med højst 3 x 24 timer, før der skal træffes afgørelse om varetægtsfængsling.

Hvad er et grundlovsforhør?

Et retsmøde, hvor en anholdt inden 24 timer stilles for en dommer, som tager stilling til, om du skal løslades, varetægtsfængsles eller blive anholdt lidt længere. Du får en beskikket forsvarer til grundlovsforhøret (§ 731, litra a). Du kan vælge at afgive forklaring eller lade være, og forsvareren kan argumentere imod fængsling.

Hvornår kan man blive varetægtsfængslet?

Når der er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder eller mere, og der er bestemte grunde til at frygte flugt, ny kriminalitet eller at du vil påvirke vidner eller fjerne spor (§ 762, stk. 1). Varetægt kan ikke bruges, hvis sagen ventes at ende med bøde eller højst 30 dages fængsel.

Må politiet ransage min bolig uden en dommerkendelse?

Som hovedregel kræver ransagning af en bolig rettens kendelse. Politiet må kun ransage uden kendelse, hvis formålet ellers ville forspildes, eller hvis du giver skriftligt samtykke (§ 796). Siger du til politiet, at du vil have ransagningen prøvet, skal sagen forelægges for retten inden 24 timer. Godkender retten den ikke, kan det give grundlag for erstatning.

Kan jeg se politiets materiale i min sag?

Din forsvarer har adgang til det materiale, politiet har indsamlet, og skal have kopi af det (§ 729 a, stk. 3). Forsvareren må dog som udgangspunkt ikke udlevere materialet til dig uden politiets samtykke, og i særlige tilfælde kan politiet pålægge forsvareren ikke at videregive bestemte oplysninger. Gennemgå derfor materialet sammen med forsvareren.

Kan man få erstatning, hvis man har været uskyldigt anholdt?

Ja. Har du været anholdt eller varetægtsfængslet, og bliver du frifundet, eller opgives påtalen, har du krav på erstatning for økonomisk tab og godtgørelse for tort og ulempe (§ 1018 a). Kravet skal fremsættes over for politiet eller statsadvokaten inden 2 måneder (§ 1018 e). Erstatningen kan nedsættes, hvis du selv har givet anledning til anholdelsen.

Kommer en sigtelse på min straffeattest?

Nej, en sigtelse alene kommer ikke på den private straffeattest. Det er afgørelserne, der registreres: domme, vedtagne bøder og tiltalefrafald efter straffeloven. På den private straffeattest står et tiltalefrafald i 2 år, en bøde efter straffeloven i 2 år og andre afgørelser som udgangspunkt i 3 år (bekendtgørelse om Kriminalregisteret § 11).

Juridisk vejledning – enkelte guides

6

Analysér mit dokument →Juridisk vejledningKontraktskabelonerLandets forside

Opdateret: · Kilder: Retsplejeloven § 752 – vejledning om sigtelsen og retten til ikke at udtale sig, Retsplejeloven § 750 – ingen pligt til at afgive forklaring, kun navn, adresse og fødselsdato, Retsplejeloven § 731 – hvornår der skal beskikkes offentlig forsvarer, Retsplejeloven § 732 – beskikkelse i øvrige sager og vejledning om forsvarer, retsinformation.dk, EUR-Lex

Forklaringerne genereres ud fra den officielle lovtekst og er vejledende; kun den fulde tekst, som hver side linker til, er bindende. Europaius leverer juridiske oplysninger, ikke advokatydelser.